Lav dit eget husapotek i staudebedet
Have

Lav dit eget husapotek i staudebedet

af Susie Helsing Nielsen, redigeret til web 4. maj 2018
Foto: Aller Media og Pantherstock
Mange af de stauder, vi dyrker i haven, har lægende egenskaber, som vi kan få glæde af. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af dem også er giftige, så derfor bør selvmedicinering helt undgås. Men disse 11 planter kan bruges uden bekymring.

Lav dit eget husapotek i staudebedet

Naturens urter og blomster har mange skønne egenskaber at byde på. Der er dog vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af dem også kan være giftige, så her nævnes kun planter, som kan bruges uden bekymring. 

Havetimian, Thymus vulgaris, blomstrer tæt og overdådigt med lilla eller hvide blomster og tiltrækker masser af insekter. Ud over den gode smag gavner den ved fordøjelsesbesvær og gør det nemmere at fordøje fed mad. Timian kan også drikkes som te, hvor den virker mod hovedpine, hoste, forkølelse og øm hals.

 

Solhat styrker immunforsvaret og kan derfor være nyttig i forårs- og efterårsperioden, hvor vi ofte rammes af både forkølelse og influenza. Både blade og blomster tørres og gemmes til senere, hvor de bruges til te i forholdet 1,5 tsk. til tre dl kogende vand. Er der mange snegle i haven, kan det være nødvendigt at drysse lidt ferromol ved planterne i foråret, mens de stadig er spæde i bladene.

 

Lavendel har flere gode egenskaber. Det er især den beroligende virkning, den er kendt for, men den virker også antiseptisk og smertestillende ved stik og brandsår, hovedpine og muskelsmerter. Læg en lille pose med tørrede blomster under hovedpuden for at få en bedre søvn, eller lad blomsterne trække i olie og brug den mod de nævnte problemer.

 

Hvidplettet lungeurt, Pulmonaria officinalis, er en skøn lille staude på 10-30 cm, der som en af de første folder sine små rosa blomster ud i det tidlige forår. Blomstringen varer længe, og de enkelte blomster ændrer farve fra rosa til lilla, efterhånden som de ældes. Både blade og blomster kan bruges i urtete, hvis man gerne vil lindre en hoste med slim.

 

Sankthansurt indeholder stoffer i bladene, som virker lindrende ved insektstik, eksem, sår og brandsår. Bruges på samme måde som Aloe vera ved at brække et blad over og gnide saften på det angrebne sted. Sankthansurt findes med både hvide og rosa blomster i nuancer fra helt lysegrønne til dybt mørkerøde. Husløg har samme egenskaber som sankthansurten.

 

Purløg har en lettere bakteriehæmmende effekt og er derfor god som grønt drys på maden, hvis mund, hals eller svælg føles øm. Purløg skærper desuden appetitten og gavner derfor, hvis man er småtspisende. Skær planterne ned efter blomstring, så bliver de hurtigt flotte at se på igen og kommer med endnu en blomstring.

 

Matrem, Tanacetum parthenium, skaber lethed og ynde i staudebedet med sine små hvide blomster, der findes i flere forskellige sorter. Matrem indeholder stoffer, der kan hjælpe ved migræne. Gravide bør ikke indtage planten.

 

Oregano kan både hjælpe ved søvnløshed, problemer med fordøjelsen, appetitten eller kvalme og øm hals. Brug den under hovedpuden, tilsæt bladene til maden eller brug den i en kop urtete, alt efter hvor problemet sidder. Oregano selvsår meget ivrigt, så klip den visne blomsterstand af, inden den når at sprede sine frø.

 

Salvie virker beroligende og kan f.eks. bruges i et fodbad. Den kan lindre forkølelse og kan bruges som gurglevand, hvis man har ømme gummer, mund eller hals. Salvie er smuk, når den blomstrer, men den blomstrer kun på skud fra året før, så vil man gerne have den i blomst, skal den først klippes ned umiddelbart efter blomstringen.

 

Stokrosen indeholder slimstoffer, som kan lindre på øm hals, åndedrætsbesvær og hoste. Brug de tørrede blomster i te. I tørre perioder skal stokroserne vandes som forebyggelse mod stokroserust. Moskuskatost, Malva moschata, er en lavere staude i samme familie og med samme egenskaber. Den bliver 60-80 cm høj og får lyserøde eller hvide blomster.

 

Sødskærm, Myrrhis odorata, kaldes også spansk kørvel. Bladene smager af anis og bruges på mange restauranter, og både blomsterskærme og de store, umodne grønne frø er spiselige. Sødskærm hjælper på fordøjelsen og virker mildt afførende, men er også god mod hoste.