hår
Skønhed

7 tips til fyldigt hår

12. april 2018
af Mette Bundgaard
Foto: All Over Press m.fl
Har du fint eller tyndt hår, eller har du bare en lidt for flad hårdag – og drømmer du om fyldige lokker? Så få her nogle tips og tricks til det lækre hår, fyldt med volumen, der holder hele dagen.

7 TIPS TIL FYLDIGT HÅR

1. Shampoo & balsam Har du ikke længere så meget hår, som da du var yngre, eller er håret bare meget fint i strukturen og trænger til et løft, kan du allerede starte ”mission fyldigt hår” ved at bruge volumenshampoo og conditioner, så du undgår, at håret bliver for tungt. Tip: En god massage i hovedbunden med fingrene i fem minutter hver dag, hjælper på blodcirkulationen og løsner en stram og eventuelt stresset hovedbund.
2. Intensiv leave- in- behandling Nioxin Diaboost er en intensiv leave- in-behandling, der øger tykkelsen på hvert enkelt hårstrå, så det skulle føles, som om du får 11.000 flere hår-strå. Og samtidig med at det gør håret fyldigt, så beskytter produktet også mod knækkede hårstrå. Win-win! • Nioxin Diaboost kan bruges i både i håndklædetørt og tørt hår. Påføres i hovedbunden og masseres blidt ind i cirka et minut. • Red derefter håret igennem, så du får den maksimale effekt. • Brug en føntørrer for at opnå ekstra volumen. LÆS OGSÅ: 5 hårtrends, du skal kende i 2018 3. Volumenmousse & rootlifter Med disse to produkter får du virkelig maksimal effekt for minimal indsats. De er nemme at bruge, lette at fordele, og så giver de eminent løft. Sådan gør du: • Fordel volumenmousse eller rootlifter i dit håndklædetørre hår. Produktet skal kommes på ved hovedbund og hårrødder. • Et volumengivende produkt sprayes i hele håret, hvis du ønsker et lidt ”tykkere” hår over det hele. Du kan også komme mousse i håret fra rod til spids. • Derefter tørres håret med en føntørrer – gerne med hovedet nedad, samtidig med at du løfter håret væk fra hovedbunden i en 90-graders vinkel ved hjælp af en børste eller dine fingre. • Når håret er 80-90 % tørt, bruger du en rundbørste til at give ekstra løft. 4. Tørshampoo Vil du gerne have fylde i håret, også dagen efter hårvasken, eller har du ikke lige tid til at vaske dit hår, kan du vælge at bruge en tørshampoo, der absorberer sebum – hårets naturlige olie. Sådan gør du i ca. 1 minut: • Løft håret op, og spray tørshampooen mod hovedbunden. Håret skal være tørt. • Lad produktet virke i et minut, før du masserer hår og hovedbund ganske let. • Børst det derefter igennem med en børste. Resultatet er renere, friskere og fyldigere hår.
5. Volumenpudder Volume Powder løfter dit hår fra hovedbunden. Her bliver håret ikke renere, bare mere fyldigt. Det piftes eller hældes forsigtigt direkte på hårbunden eller fordeles i hænderne først, før det kommes i. Det lette pudder absorberer fugten i håret, derfor er det perfekt lige at friske frisuren op med. 6. Saltvandsspray Spray saltvandsspray i det tørre eller håndklædetørre hår, hvis du gerne vil opnå et fyldigt, lidt pjusket look. Tør håret med føntørrer – brug ikke børsten, men fingrene, mens du gør det. Saltvandsspray gør håret en anelse stift, så føler du, håret falder lidt sammen i løbet af dagen, roder du bare op i det igen, og vupti: Fylden er tilbage! LÆS OGSÅ: Kendte kvinder med kort hår: Før og efter 7. Toupering Hvad enten man har fint eller tyndt hår, kan man give håret ekstra fylde med en toupering – det virker hver gang. Toupér håret med en kam eller en speciel touperingsbørste helt inde ved hårrødderne, sektion for sektion. Friser touperingens yderside bagefter, så håret bliver glat på overfladen. Spray til sidst med hårlak, så frisuren holder. I GALLERIET HERUNDER KAN DU FINDE PRODUKTER DER HJÆLPER DIG TIL ET FYLDIGERE HÅR
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_3.png

Læs også