Tips til at farve hår
Annonce
Skønhed

7 tips til at farve dit hår derhjemme

8. marts 2022
Annonce for L'Oréal Paris. Foto: Shutterstock
Du kan spare tid og penge hos frisøren ved selv at farve dit hår derhjemme, men det kræver de rigtige teknikker. Her har vi samlet 7 af de bedste tips til hjemmefarvning.
excellence creme

Skal der ske noget nyt med håret? En ny farve kan hurtigt puste liv i frisuren, og vil du gerne spare pengene hos frisøren, kan du selv farve det derhjemme. Der er dog en grund til, at frisører tager en uddannelse – hjemmefarvning er nemlig ikke altid let.

Når du farver håret derhjemme, bør du derfor ikke kaste dig ud i den store forvandling. Skal du derimod blot friske farven op eller rette en udgroning til, kan hjemmefarve være et godt og billigt alternativ.

Her giver vi dig de bedste tips og teknikker til at farve dit hår derhjemme, så du får et flot og naturligt resultat.

1. Brug vaseline eller balsam på huden

Selvom det selvfølgelig er håret, der skal farves, så er det ikke til at undgå, at huden også får sig en klat farve eller to. Særligt ved hårgrænsen kan det være svært at undgå, fordi farven skal fordeles helt ned til hårrødderne. Smør derfor huden ved hårgrænsen ind i vaseline eller balsam, inden du fordeler hårfarven – så tager din hud ikke farve. Det kan også være en god idé at smøre lidt på toppen af ørerne.

2. Følg anvisningen

Husk nu at følge brugsanvisningen på pakken. Her finder du både de optimale trækketider (som du skal holde dig til!) og en guide til, hvordan hårfarven skal fordeles, alt efter om du blot skal farve din udgroning, eller om hele håret skal have en tur. Så følg den slavisk.

Du bør desuden efterbehandle dit hår med den balsam eller den hårkur, der ofte følger med i pakken. Den hjælper til, at farven holder længere. Undgå at vaske dit hår med shampoo, når du skyller farven ud – så holder den dårligere.

3. Vælg en hårfarve, der passer til dig

Når du skal vælge en hårfarve, er det en god idé at kende sin hudtone. Hvis du har en lys og kold hudtone, vil kolde hårfarver typisk klæde dig bedst, og har du en varmere hudtone, så vælg varme og gyldne hårfarver.

Der findes dog et væld af forskellige hudundertoner, så nogle gange kan det være svært at finde den perfekte hårfarve. Derfor har L’Oréal Paris udviklet hårfarveserien Excellence Universal Nudes. Her finder du otte nuancer, som er designet til at flattere alle hudtoner i verden. Så der er helt sikkert også en farve til dig.

Universal Nudes hårfarve L'Oréal Paris

4. Fordel farven godt

Hvis du skal farve hele dit hår, bør du fordele farven jævnt og massere den godt ind i håret – start fra rødderne, og slut i spidserne.

Hvis du ”blot” skal farve dine udgroninger, har du bedst styr på både situationen og håret ved at inddele det i skilninger. Start med at inddele dit hår i fire felter ved at lave en midterskilning hele vejen fra pande til nakke, og lav derefter en skilning fra øre til øre. Koncentrér dig så om ét felt ad gangen – du kan evt. sætte klemmer i de andre. Del håret, du arbejder med, i fine skilninger, og farv dem i bunden passé for passé med en pensel. Et godt tip er at bruge enden af penslen eller en spidskam til at lave skilningerne.

5. Tænk over trækketiden

Kig på dit hår og overvej, om farven bør trække længere nogle steder end andre. Hvis dit hår er meget slidt eller lyst i spidserne, bør du vente med at trække farven ud i spidserne før de sidste 10-15 minutter, da de lyse og slidte spidser lettere tager imod farven.

6. Overvej dit hårs tilstand

Det er også vigtigt at se på, hvor slidt dit hår er. Hvis det er meget slidt, bør du ikke farve det lysere, da en hårblegning er ekstremt hårdt for slidt hår. Så er det bedre at tage en lidt mørkere tone. Det er trods alt federe at være mellemblond med sundt hår end platinblond med ødelagt hår!

7. Ændr kun to toner ad gangen

Når du skal farve dit hår, er det en god idé først og fremmest at finde ud af, hvad din egen hårtone er. Herfra kan du beslutte, hvilken farvetone du bør købe.

Når du køber din hårfarve, kan du se farvens tone ud fra et tal på æsken. Her er der tale om en 10-trinsskala, hvor 1 er sort og 10 er den lyseste tone. Hvis du vil have en ny hårfarve, bør du højest ændre den to toner ad gangen – vil du ud i en større forandring, skal det gøres over flere gange, og du bør som minimum rådføre dig med en frisør.

På æsken med hårfarve finder du også tit et kommatal. F.eks. kan der stå 6,3 (på nogle produkter 630). Her angiver 6-tallet farvetonen – som er en mørk blond – mens kommatallet indikerer refleksen.

I L’Oréal Paris’ nye hårfarveserie Excellence Universal Nudes står der dog ikke et almindeligt kommatal, men i stedet står der eksempelvis ”6U”. U-refleksen i hårfarven er en unik blanding af kolde og varme reflekser, som er specielt udviklet til at komplementere alle hudtoner, så du får et naturligt og flatterende farveresultat. På den måde skal du ikke være bange for at vælge en hårfarve med en refleks, der ikke passer til dig.

Excellence universal nudes hårfarve
L'Oréal Paris Excellence Nude

Excellence Universal Nudes

Med den nye hårfarveserie fra L’Oréal Paris, Excellence Universal Nudes, kan du fremhæve din helt egen – og helt perfekte – refleks. Refleksen U er nemlig en unik blanding af kolde og varme reflekser, som matcher alle hudtoner og giver et farveresultat, som ser naturligt ud.

Hårfarverne er testet på hele 117 forskellige hudtoner for at repræsentere mangfoldigheden i alle verdens hudtoner. Dette er med til at sikre, at de otte forskellige nuancer klæder hver teints unikke undertoner. Hårfarverne er desuden ammoniakfri og giver dig op til 100 % gråhårsdækning. Se mere her.

Læs også