https://imgix.femina.dk/2021-07-09/jada-pinkett-smith-header.jpg
Skønhed

16 kvinder, der rocker VIRKELIG kort hår

9. juli 2021
af Emilie Søndergaard Christiansen
Foto: Warner Bros, Ritzau/Scanpix, MEGA
Langt, kort, ultrakort? Disse kvinder var ikke i tvivl - de valgte at klippe sig helt korthårede og ser maksimalt godt ud med det.

1. Zoë Kravitz

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/zoe-kravitz.jpg

Vi plejer at se den 32-årige skuespillerinde Zoë Kravitz med langt sort hår, men i 2017 skulle der ske noget nyt, så hun skiftede det lange hår ud med en kort blond pixie-frisure.

2. Charlize Theron

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/charlize-theron.jpg

Til sin rolle som Imperator Furiosa i filmen "Mad Max" viste den 45-årige skuespillerinde Charlize Theron en mørk karseklippet frisure frem og slog fast, at kvindelige action-helte sagtens kan se bragende godt ud uden langt hår og makeup.

3. Karen Gillian

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/karen-gillian.jpg

Da 33-årige Karen Gillian gik til audition på rollen som Nebula i filmen "Guardians of the Galaxy", vidste hun godt, at rollen indebar, at hun kronragede sig.

Det var intet problem for hende, men først da hun fik rollen, gik det op for hende, at det rent faktisk skulle ske. I 2014 måtte hun derfor barbere sit lange røde hår af.

4. Lupita Nyong’O

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/lupita-nyong.jpg

Den 38-årige skuespillerinde har flere gange vist en smuk kort frisure frem på den røde løber.

5. Jessie J

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/jessiej.jpg

I 2013 valgte den 33-årige sangerinde Jessie J at kronrage sig til fordel for velgørenhed. På live-tv afslørede hun sin nye frisure med kommentaren:

– Det føles så mærkeligt, men også meget befriende.

6. Natalie Portman

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/natalie-portman.jpg

Endnu en skuespillerinde, der lod sig kronrage til fordel for en filmrolle, er 40-årige Natalie Portman.

Til rollen som Evey Hammond i filmen ”V for Vendetta” lod hun sine lokker falde til fordel for et helt nyt look.

7. Kate Hudson

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/kate-hudson.jpg

I februar 2021 udkom filmen ”Music”, der er instrueret af sangerinden Sia. Hovedrollen Kazu spilles af den 42-årige skuespillerinde Kate Hudson.

Og som du måske har regnet ud, måtte Kate Hudson lade sin lyse hårpragt falde til rollen .

8. Cara Delevingne

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/cara-delevingne.jpg

Den 28-årige model og skuespillerinde Cara Delevingne dukkede i 2017 op på den røde løber til MTV Movie and TV Awards med et nyt look.

9. Sinéad O’Connor

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/sinead-oconnor.jpg

Vi kan ikke komme udenom en af 90’ernes allerstørste sangerinder. Nemlig 54-årige Sinead O’Connor. Hendes kronragede look er blevet hendes varemærke.

– Jeg føler mig ikke som mig, medmindre mit hår er barberet. Så selv når jeg er en gammel dame, vil jeg have det sådan, har hun tidligere udtalt.

10. Amber Rose

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/amber-rose.jpg

Siden sine sene teenageår har den 37-årige model Amber Rose haft helt kort afbleget hår. Og det var netop Sinead O’Connor, der inspirerede hende til at få det, har hun tidligere fortalt i et interview med Refinery29.

– Jeg har helt sikkert set Sinead O’Connors "Nothing Compares 2 U"-video. Jeg var inspireret af hende..."

11. Toni Collette

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/toni-collette.jpg

I filmen “Miss You Already” fra 2015 spiller den 48-årige skuespillerinde Toni Collette rollen som Milly, der gennemgår behandling for brystkræft.

Til filmen kronragede Toni Collette sig ad flere omgange, og senere har hun i et interview fortalt:

– Jeg ville gøre alt for den film. Jeg elskede den så meget.

12. Demi Moore

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/demi-moore.jpg

Tilbage i 1997 spillede den dengang 35-årige skuespillerinde Demi Moore hovedrollen som Jordan O’Neill i filmen ”G.I Jane”.

I en ikonisk scene i filmen barberer hun sit hår af til tonerne af ”The Homecoming” af The Pretenders.

13. Kellie Pickler

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/kellie-pickler.jpg

I 2012 barberede den 35-årige country-sangerinde Kellie Pickler alt sit hår af for at støtte sin barndomsveninde Summer, der var blevet diagnosticeret med brystkræft.

– Jeg ville ikke have, at Summer skulle gå igennem det alene. Så jeg sagde: ”Summer, stop med at sige, at du kommer til at miste dit hår. Vi kommer til at miste vores hår, og vi kommer til at rocke det!

14. Jada Pinkett Smith

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/jada-pinkett-smith.jpg

I løbet af 90’erne eksperimenterede den 49-årige skuespillerinde med kort hår. I 2012 gjorde hendes datter Willow Smith det samme, men hun fik desværre flere negative kommentarer på det.

Det ville Jada Pinkett Smith ikke finde sig i på sin datters vegne, og derfor skrev hun et åbent brev på sin Facebook-profil, hvori hun proklamerede, at:

– Willow klippede sit hår, fordi hendes skønhed, hendes værdi og hendes værd ikke kan måles i længden af hendes hår.

15. Grace Jones

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/grace-jones.jpg

En af 70’ernes største stilikoner var den i dag 73-årige Grace Jones. Hun var en af de første til at gøre barberede hoveder moderigtigt og attraktivt for kvinder.

Selvom hun tit puttede en flad top på sin frisure, barberede hun det alligevel helt af til tider, hvilket gav hende et af de mest originale looks i det årti.

16. Millie Bobby Brown

https://imgix.femina.dk/2021-07-09/millie-bobby-brown.jpg

Da hitserien ”Stranger Things” havde premiere i 2016 blev vi introduceret til karakteren Eleven spillet af den i dag 17-årige skuespillerinde Millie Bobby Brown.

I et opslag på Instagram har hun senere skrevet:

– Den dag, jeg barberede mit hår, var det mest kraftfulde øjeblik i mit liv. Da det sidste af mit hår røg af, og man kunne se hele mit ansigt, kunne jeg ikke længere skjule mig bag mit hår, som jeg plejede.

Genindlæs din browser, hvis opslaget ikke dukker op

Læs også