DIY

Få de bedste køkkenlinks på nettet

af Signe Lund 7. marts 2012
Start jagten på dit nye køkken hjemme foran computeren. Med god research kan du både spare tid og penge og samtidig gøre vejen til drømmekøkkenet mindre strabadserende. Her er 10 websteder, det er værd at kigge forbi

Vvs direkte til dørenIntet køkken uden pexrør, armatur, afløb osv. Hos Billig-VVS kan du finde det hele fra sofaen og få det hjem i postkassen i løbet af et par dage.

ErfaringsdelingKøkkenkøb giver en grundig gennemgang af de ting, du bør vide, når du overvejer at købe eller renovere dit køkken. Skriv et indlæg på debatforummet, og få svar fra andre, der har haft samme problem eller gode erfaringer.

Verden af hvidevarerHvidevarerne er ofte det, der får køkkenet til at løbe op i skyhøje beløb, men køber du på nettet, kan der faktisk være en del penge at spare. Hos Whiteaway har de et stort udvalg.

Køb køkken hjemmefraNettoskabe er en ren internetforretning, og derfor kan du her billigt få fingre i ingredienserne til det perfekte køkken. De forhandler elementer, men også bordplader.

Tegn dit eget køkkenHvis du er på jagt efter et køkken, der ikke slår bunden ud af budgettet, er det ikke til at komme uden om Ikea, der efterhånden har et rigtig fornuftigt udvalg af alt fra moduler til hvidevarer og armaturer. På Ikeas hjemmeside kan du ved hjælp af et tegneprogram tegne og udregne pris på dit nye køkken.

EkspertrådBolius er stedet, hvor du kan fi nde ekspertråd om stort set alle de problemer, du måtte støde på, når der skal vælges og bygges nyt køkken. Lige fra, hvordan du lægger et realistisk budget, til, hvilket blandingsbatteri du skal vælge.

Fantastiske fladerDen rette bordplade kan løfte det billige køkken op til at ligne en million. Hos Bordpladen.dk kan du få stort set alle størrelser og materialer.

ForbrugerinformationHvad er den ideelle planløsning og belysning i køkkenet, og hvilket elarbejde må du egentlig selv give dig i kast med? Alt det og meget mere kan du få svar på på myndighedernes hjemmeside.

KøkkentestTjek dit køkken, inden du køber det. På Tænks hjemmeside kan du ud over diverse gode råd om materialer og planløsninger finde masser af testresultater. Det kræver dog abonnement eller betaling at se visse af resultaterne.

Sikker (net)handelAt handle på nettet er nemt og ofte billigere end i traditionelle køkkenbutikker. Du bør dog sætte dig ordentligt ind i nethandel, inden du går i gang, så du undgår de værste faldgruber. Læs bl.a. om reklamationsret og bankoverførsler på Forbrugereuropa.dk.

LÆS OGSÅ: Stor køkkenguide, der hjælper dig med at opfylde dine drømme