https://imgix.femina.dk/media/article/sensommerblomster-prim.jpg
Stil

DIY: Lav de fineste buketter og kranse af sensommerblomster

29. august 2018
af Bente Halkjær
Foto: Tia Borgsmidt
Tag en tur ud i naturen og pluk flotte blomster, som du kan blande med dyrkede planter fra haven eller blomsterhandleren – og lad natur og kultur mødes på smukkeste vis
Naturlige buketter i rustikke vaser Keramikvaser står godt til sensommerens overvældende blomsterflor. Du kan for eksempel fylde vaserne med havtorn, vild gulerod, stjerneskærm, sankthansurt, harekløver, hjortetrøst og liguster.
https://imgix.femina.dk/sensommerblomster-i-rustikke-vaser-ny.jpg

Vasen er fra Lov i Listed, og koppen, der er brugt som vase, er fra Oh Oak.

En halv krans Det er hyggeligt at binde fine blomsterkranse. Prøv at binde en krans, hvor der er blomster på den ene halvdel og bånd på den anden.
https://imgix.femina.dk/sensommerblomster-halv-krans.jpg

• Dan en ring i den ønskede størrelse i kraftig ståltråd. Kransen her er cirka 20 cm i diameter.

• Klip blomster og kviste til med forholdsvis korte stilke, 3-4 cm. Når stilkene er korte og lige lange, er det nemmest at lave en krans, der er ensartet i tykkelsen. Her er brugt skærmplanter med grønne frøstande, tjørn, stjerneskærm, harekløver, liguster, sankthansurt, havtorn, almindelig syre, eg og frøstande fra høstanemone.

• Fastgør blomstertråd eller hel tynd ståltråd til kransen. Det gør du nemmest ved at sno den nogle gange omkring kransen.

• Bind blomsterne fast til kransen, en til to ad gangen. Fortsæt med at binde blomster på, indtil halvdelen af kransen er dækket. Hæft blomstertråden ved at vikle den nogle gange om kransen.

• Bind bånd i en matchende farve omkring resten af kransen. Hold eventuelt enderne fast med små knappenåle på bagsiden af kransen.

LÆS OGSÅ: Sådan binder du en smuk og vild grøftekantsbuket

Smukke blomst-er i naturen netop nu:

Agertidsel

Almindelig syre

Bakkestjerne

Dunhammer

Græsser og siv, diverse typer

Harekløver

Hjortetrøst

Rødkløver

Skabiose

Vejbred

Vild gulerod og andre skærmplanter – gerne frøstande

Den nemmeste buket

Du kan hurtigt og nemt lave en smuk buket. Start med at fjerne de nederste blade fra stænglerne, det modvirker, at vandet bliver ildelugtende. Herefter skærer du et friskt snit af alle stængler, lad gerne stilkene variere i længden. Nu stikker du blomsterne i vasen, en ad gangen, idet du blander de forskellige typer. Du kan bruge lige netop de blomster og grene, du har. Her er det en blanding af dunhammer, sankthansurt, parykbusk, stjerneskærm, harekløver, grønne frøstande fra skærmplanter, almindelig syre, frøstande fra høstanemone samt forskellige vilde græsser.

https://imgix.femina.dk/sensommerblomster-buket-i-vase_0.jpg

Vasen er fra Kähler.

Blomsterfakir Brug en fakir til dine sensommerblomster. Placér den i bunden af en skål, og arrangér herefter blomsterne i fakiren. Når dekorationen er færdig, hældes vand i skålen. Vil du lade blomsterne stå og tørre, kan du undlade at sætte fakiren i en skål og i stedet lave dekorationer, hvor du kan se fakirerne.
https://imgix.femina.dk/sensommerblomster-i-fakir.jpg
Pluk smukke blomster i haven Høstanemone, frøstande Kvæsurt Merian Sankthansurt Stjerneskærm Valmue, frøstande Violfrøstjerne, frøstande

LÆS OGSÅ: 5 gode ideer til blomster i dit hjem

En blomstrende gaveDet er altid en fornøjelse at tage en flot buket med, når du er inviteret på besøg hos familie og venner. Du kan blande tjørn, parykbusk, havtorn, sankthansurt, stjerneskærm, vild gulerod, harekløver, dunhammer og merian med dekorative tørre græsser. Bind et bånd om stænglerne, så blomsterne holdes samlet.
https://imgix.femina.dk/sensommerblomster-buket.jpg
Bordeaux i fokus Det ser flot ud at lade én farve gå igen i kransen, som her, hvor den bordeaux dominerer. Du binder kransen på samme måde som den halve krans, men i stedet for at stoppe på halvvejen fortsætter du hele vejen rundt. Til sidst skubber du forsigtigt de sidste stængler ind under kransens første blomster – så kan samlingen ikke ses. Denne krans er et mix af stjerneskærm, sankthansurt og harekløver.
https://imgix.femina.dk/sensommerblomster-krans_0.jpg
Tip: Vil du have blomsterne til at holde sig friske på kransen, skal du lægge den i et fad med vand i stedet for at hænge den op. Fyld kurven med sensommer Det bugner med flotte blomster og træer og buske med dekorative bær i naturen. Blander du alle dine fund med blomster fra haven eller et par bundter i matchende farver fra blomsterhandleren, kan du binde de skønneste buketter.
https://imgix.femina.dk/sensommerblomster-i-kurv.jpg
LÆS OGSÅ: Sådan får du buketten til at holde længere Blomster på bordet Der hører blomster til en smuk borddækning. Stik nogle stængler tilfældigt i vaserne – og du har en flot og naturlig lille buket.
https://imgix.femina.dk/sensommerblomster-paa-bakke.jpg
Tallerkner og bestik er genbrugsfund.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs også