https://imgix.femina.dk/media/article/1412_badehoteller.jpg
Stil

Badehoteller: Stor guide til Danmarks skønneste

5. juli 2013
Af Kaul Production 07/05/2013 - 07:45
Læn dig tilbage, pust ud og nyd roen. Et badehotel er stedet at besøge, hvis du trænger til ferie, der skal lade dig op og få dig helt ned i tempo. Her er fire af Danmarks skønneste badehoteller.

Svinkløv Badehotel – Langt ude i klitterne ligger himlen
På Svinkløv Badehotel er du langt væk fra storbytempo, -attitude og angsten for transfedtsyre: her kan du sætte dig trygt tilbage og lade dig drive med i den stille og rolige badehotel-rytme, hvor der er intet du skal nå, og intet, du skal sørge for.

Badehotellet er åbent i sommersæsonen. Hotellet har 36 værelser, der koster fra 1.100 kr for dobbeltværelse. Der er som regel godt booket allerede tidligt på året, men hold øje med deres hjemmeside eller ring for at høre om ledige weekenddage.

Det skal du opleve på Svinkløv:
- En Svinkløv-klassiker: Fiskefrikadeller med syltede agurker
- Solnedgangen
- En morgendukkert
- En gourmetmiddag i restauranten

Se mere på svinkloev-badehotel.dk

Ilse Made Badehotel – hjemlig hygge på Samsø
Ved Vesterløkken, på den sydlige side af Samsø, ligger et nyere skud på stammen af danske badepensionater. Her får man fred og ro, stilfuld indretning, en ubetalelig udsigt over solbærmarker og Kattegat, og hjemmelavet mad, som vækker barndomsminderne til live. Velkommen til Ilse Made Pension.

Badehotellet har i alt 12 værelser fordelt på den gamle fløj og nyere tilbygning. Indretningen er gennemført i bedste New England-stil med tekstiler fra Gant, fine små franske lamper og ældre møbler. De bedste værelser ligger på første sal i den nye fløj. Et dobbeltværelse ligger på første sal i den nye fløj. Et dobbeltværelse med morgenmad koster 1000 kr.

Det skal du opleve:
Morgenmad med himmelsk hjemmebag
Nyde solnedgangen og udsigten over solbærmarkerne fra terrassen.
Aftensmåltid med Ilse Mades hjemmelavede lækkerier.

Se mere på ilsemade.dk

Helenekilde Badehotel – Nordsjælland, når det er bedst
Midt i Tisvildes mondæne sommerhusområde ligger Helenekilde Badehotel højt hævet over både havet og tidernes skiften og med Nordsjællands mest imponerende havudsigt. Her er stemningen så hjemlig, at man på et øjeblik glemmer, at man netop har tjekket ind på et hotel.

Badehotellet har åbent for overnattende gæster hele året. Et værelse koster fra 1.395 kr for et dobbeltværelse med morgenmad. Hotellet tilbyder også særlige ’getaway’-ophold, hvor eftermiddagskaffe og middag er inkluderet i prisen, der ligger på ca. 1.195 kr. pr. person. Man kan også bare bsøge hotellet til en god frokost eller middag.

Det skal du opleve på Helenekilde Badehotel:
En lækker gourmetmiddag
En times massage
Hyggestund i de hjemlige fællesrum

Se mere på helenekilde.dk

Melsted Badehotel – New England på Bornholm
Et helt særligt lys, indbydende Hästens-senge, sol, strand og stemning. Melsted Badehotel på Bornholm har det hele og lidt til.

Melsted Badehotel er udelukkende et sommerhotel og har åbent fra 24. april til 22. september. der er 18 dobbeltværelser og tre lejligheder beliggende i det gamle bindingsværkshuset Sandhuset, der ligger lige ved hotellet. Alle værelserne har bad og er ny-moderniseret med bl.a. Hästens-senge.
Restauranten serverer nordisk mad med råvarer fra området og masser af fisk. Priser fra 1.515 kr for et dobbeltværelse inkl morgenmad.

Det skal du opleve på Melsted badehotel:
- At dase i de hvide liggestole på den store plæne, mens du kigger ud over vandet
- At sove længe i de skønne Hästens-senge
- At spise morgenmad på terrassen, mens solen står op over Østersøen

Se mere på melsted-badehotel.dk

Læs også