Sofie Linde, billede tv2
Bolig

Kom med indenfor i Sofie Lindes Langeland-sommerhus

6. december 2022
Af Freja Bang Lyngbo, Signe Larsen
Pressefoto TV 2
"Rigtig mange af jer har spurgt, om der kommer Linde på Langeland igen - det gør der! Der kommer en sæson to, men først til foråret næste år. I mellemtiden kan jeg vise jer et par billeder dernede fra," siger Sofie Linde i en video på Instagram-profilen @lindes_hus

Denne artikel udkom første gang 26. september 2022. Den er opdateret med nye billeder 6. december 2022.

Tilbage i foråret kunne vi i TV2-programmet 'Linde på Langeland' følge med i renoveringen af det 220 kvadratmeter farverige hus, som virkelig trængte til en god portion kærlighed og knofedt.

Selvom Vennely i salgsopstillingen var beskrevet som en arkitektonisk perle, ville de fleste nok kalde det over 130 år gamle hus for, ja... et vaskeægte håndværkertilbud.

Men som ugerne gik, tog rummene form, og langsomt blev vi overbevist om, at sommerhuset gemte på et stort potentiale.

Siden har Sofie Linde ad flere omgange vist frem fra huset - blandt andet i en video, hvor hun også fortæller, at der kommer en sæson to til foråret.

Siden programmet blev sendt, har Sofie Linde kun delt ganske få billeder fra huset, men de sidste par måneder har nysgerrige følgere fået lov at komme med indenfor ad flere omgange.

På billeder kan vi blandt andet se, at badeværelset har fået en makeover, der er blevet malet - både på vægge, loft og gulve, og så er der blevet hængt forskellige ting og sager op.

I juni kunne TV2 også bekræfte, at der kommer endnu en sæson af det populære tv-program. Datoen for sæsonpræmieren er endnu ikke offentliggjort.

I videoen på sin Instagramprofil fortæller Sofie Linde dog, at hun regner med, at det bliver i april.

Kan du ikke vente så længe, kan du lige få et par sneak-peeks mere.

Det er ikke bare maling, der er kommet på væggene.

På billeder fra slutningen af oktober viser Sofie Linde også udsmykningen frem - der blandt andet består af en struds som lampe og et stort antilope-hoved, der rager ud i rummet.

Artiklen blev første gang bragt på Mad og Bolig. Dette er en redigeret version.

Læs også