https://imgix.femina.dk/1539-blogger-bolig-prim.jpg
Bolig

Bolig: Bloggerens uhøjtidelige kunstnerhybel

9. oktober 2015
af Pia Olsen/Living Stories, styling Malene Marie Møller
Foto Mette Wotkjær
Stylist, blogger og redaktør Malene Marie Møller har tabt sit hjerte til kunsten. Især den billigere af slagsen – så kan hun nemlig skifte ud lidt oftere. Hun har tryllet familiehjemmet i Lillerød om til en uhøjtidelig kunstnerhybel. Aflur hendes tricks til, hvordan man bedst fremhæver de mange fine værker.
På besøg hos Malene Marie Møller, 40 år, stylist og redaktør på bloggen Boligcious.dk samt onlinemagasinet Boligcious Lookbook, Jesper Hansen, 41 år, selvstændig, og børnene Wilfred på 4 år og Olivia på 12 år. Villaen på 114 kvadratmeter er fra 1932 og ligger i Lillerød. Malenes bedste tips - Sådan indretter du med kunst – Er du til kunst med mange farver og detaljer, så hold omgivelserne rolige og farvedæmpede. Mal evt. dine gulve og vægge hvide, da det vil give kunsten mere plads. – Brug gerne passepartouter, når du indrammer dine billeder. Et passepartout løfter værket og giver det luft, så det ikke “kommer op at slås” (visuelt) med rammens kanter. – Vælg din kunst med hjertet og ikke ud fra, hvad der for eksempel matcher din sofa. På den måde opnår du personlighed i boligen og et tydeligt spejl af, hvem du er. SE OGSÅ: Moderne design, kunst og en lille bid af Kina
https://imgix.femina.dk/indret_artikel_banner_620x150_1.jpg

Læs også