tips til støvsuger
Annonce
Bolig

9 støvsuger-hacks, du ikke vidste, du manglede i dit liv

26. oktober 2021
Annonce for Electrolux
Med disse tips bliver din støvsugning både sjovere og mere effektiv!
electrolux logo

Det er nok de færreste, der nyder at gøre rent. Karrieren, børnene eller middagen med vennerne er ofte dér, vi helst lægger vores tid. Men gøres rent, det skal der jo. Derfor får du her 9 geniale støvsuger-hacks, så rengøringen kan blive ordnet i en fart – og måske endda blive lidt sjovere.

1. Find din tabte ørering

Det lyder måske lidt skørt, men det her er altså smart! Hvis du har mistet en meget lille genstand som for eksempel en ørering eller en hårnål, så kan du (måske) finde den igen ved hjælp af din støvsuger og et par strømpebukser. Sæt strømpebukserne ned over støvsugerrørets åbning, fastgør dem med en elastik, og sug! Så kan strømpebukserne fange dine småting, uden at de ryger direkte ned i posen (som vi jo alle ved er ret irriterende at skulle grave i).

2. Sug i alle retninger

Det dur ikke kun at støvsuge dine tæpper i én retning. Så får du nemlig ikke det hele med. Der kan sidde skidt og snavs på alle sider af fibrene, så støvsug gerne på bedste Nik og Jay-manér og bevæg støvsugeren frem, tilbage, fra side og til side. Så burde den være i hus.

3. Brug de rette indstillinger

Husk at indstille din støvsuger efter, hvilken overflade den skal rengøre – det er ikke ligegyldigt, hvilken sugeevne du bruger. Med Ultimate 800-støvsugeren fra Electrolux behøver du ikke engang selv at stå med overvejelserne – her kan du blot indstille den til ”Auto Mode”, og så indstiller støvsugeren selv sugeevne efter den overflade, der står for skud.

4. Farvel til mærker i gulvtæppet

De tunge møbler har det med at efterlade mærker i gulvtæppet, og det kan altså næppe kaldes for smukke alderspræg. Heldigvis er der hjælp at hente fra din bedste ven, Hr. Støvsuger, og lidt isterninger. Læg isterningerne på mærkerne, og lad isen smelte. Støvsug så hen over mærkerne, og så vil du kunne se tæppefibrene rejse sig igen og efterlade et nydeligt og jævnt gulvtæppe!

5. Husk rækkefølgen

Det er ikke ligegyldigt, hvilken rækkefølge du klarer rengøringen i. Når du mosler rundt med en støvsuger, får du al støvet på de omkringliggende overflader til at hvirvle op, og så går der ikke længe, før dit hjem trænger til en omgang rengøring igen. Støv derfor altid af først, og støvsug bagefter – så er der styr på skidtet.

6. Gør rent, når det er lyst

Vi er ikke natdyr, så vi kan altså ikke se støv i mørket. Du får derfor det klart reneste resultat, når du støvsuger ved dagslys. Det kan selvfølgelig være svært at imødekomme i disse stadigt mørkere tider, og så er det genialt med en støvsuger, der kan hjælpe til. Ultimate 800-støvsugeren fra Electrolux har faktisk indbyggede LED-lys, så du kan nyde det tilfredsstillende syn af, at støvet fordufter – selv i mørke.

7. Gem paprøret

Har du ikke et smalt mundstykke til din støvsuger, kan det godt være besværligt at fjerne skidt fra snævre og utilgængelige steder. Men der er hjælp at hente: Brug blot et paprør fra en køkken- eller toiletrulle, sæt det omkring mundstykket, og klem det sammen i enden – så kan du næsten komme til hvor som helst.

8. Brug mundstykkerne

Selvom paprøret er smart i visse situationer, så er det mest geniale selvfølgelig at bruge støvsugerens mundstykker. Til Ultimate 800-støvsugeren fra Electrolux kommer hele ni forskellige mundstykker, så du kan komme godt rundt i alle hjemmets hjørner og kroge. Og bare rolig – der er gjort plads til mundstykkerne på ladestationen, så de ikke ligger og flyder.

9. Slip for at støvsuge støvsugeren …

Du kender sikkert alt til de små, filtrede totter hår, der samler sig på støvsugerens børste. Og måske du også tit har følt dig lidt dum ved at stå at støvsuge støvsugerens mundstykke i et forsøg på at få det væk. Har du en sykasse med en opsprætter, så virker det faktisk bedre. Alternativt kan du nyde godt af én af Ultimate 800-støvsugeren fra Electrolux’ features, der gør, at den selv kan fjerne totterne med små, indbyggede knive – brug blot fodpedalen, og vupti, så skinner også støvsugeren selv.

støvsuger fra electrolux

Ultimate 800 fra Electrolux.

Nem rengøring med Ultimate 800

Ultimate 800-støvsugeren er ikke bare kraftig, men også enormt brugervenlig og gør rengøringen let som en leg. Den er ledningsfri og derfor let at håndtere, den tages ubesværet ud af ladestationen uden et eneste klik, den er let at forkorte og forlænge, og så kan du nemt udskifte batteriet og mundstykkerne. Ultimate 800-støvsugeren er blot en enkelt i 800-serien fra Electrolux, der også rummer Animal 800, der med en særlig børste let fjerner genstridigt kæledyrshår, Hygienic 800, som grundigt rengør hele hjemmet ned til mindste detalje, og Ultimate Green, der er lavet af 65 procent genbrugsplast og genanvendeligt aluminium. Se alle Electrolux’ støvsugere her.

Læs også