Selvudvikling

Kræver du for meget af dig selv?

Det er godt at gøre sig umage, men når det sker på bekostning af dig selv og dine behov, bliver det et problem, der kan føre til stress, angst og depression. Her får du psykoterapeut Annette Aggerbecks bud på, hvordan du får bugt med usund perfektionisme.

Kræver du for meget af dig selv? 

Vi kan være mere eller mindre perfektionistiske, og det giver sig typisk udslag på forskellige områder af vores liv. Vi er tit perfektionistiske på områder, der er vigtige for os, fordi det er her, vi kan få anerkendelse fra andre, eller fordi vi ved, at det er her, ingen kan udsætte noget på os. Måske soler du dig i at få ros fra familien, fordi du altid sørger for fantastiske familiemiddage og er meget hjælpsom, også selv om du ikke orker det. Eller måske går du voldsomt op i, at dit hjem altid er skinnende rent, så andre ikke har noget at udsætte på dig.

Mange af os er så optagede af at sørge til perfektion for, at andre har det godt, at vi helt glemmer os selv. Vi stræber efter at være den perfekte hustru, datter, søster, pårørende, veninde eller kollega. Vi gør det hele tiden, så godt vi kan, og alligevel synes vi aldrig, at vi gør det godt nok. Der er så meget, vi bør og skal. Tiden og kræfterne slår ikke til.

Store konsekvenser

Og alligevel er det ikke kun skidt at være perfektionist. Fordelen er, at man gør sig umage og er samvittighedsfuld. Andre kan stole på, at man leverer noget, der er i orden, for man er grundig. Man er en god datter, en god veninde og en god arbejdskraft. Der er ikke noget galt i at ville gøre sig umage. Der, hvor perfektionismen bliver et problem, er, når man bliver mere optaget af at være perfektionistisk end at afstemme med sig selv og andre, om det er nødvendigt at være det. Når man ikke kan lade være, og der kommer noget tvangsmæssigt over ens perfektionisme, så bliver den usund, fordi ens enorme bestræbelser sker på bekostning af egne behov. Perfektionister er mere udsatte for stress, angst og depression, blandt andet fordi de presser sig selv for hårdt i forhold til deres ressourcer. En konsekvens kan også være, at man undlader at gå efter at få opfyldt sine drømme, fordi det alligevel ikke kan blive godt nok, og så kan man lige så godt give op med det samme.

Perfektionisme kan også være belastende for ens omgivelser, dels fordi man kommer til at tage ansvaret fra dem ved at gøre en masse for dem, som de selv kunne have gjort, og som de i virkeligheden ville have foretrukket at have gjort selv. Perfektionisme har også den bagside, at man til andres irritation er meget lang tid om at få gjort ting færdige – det kan være arbejdsopgaver på jobbet eller praktiske opgaver derhjemme.

 

LÆS OGSÅ: Kend forskel på selvtillid og selvværd - og styrk din selvopfattelse 

Hvorfor så høje krav?

Perfektionisme kan både udspringe af vores erfaringer fra opvæksten og den kultur, vi er en del af. Når vi presser os selv hårdt, handler det typisk om et behov for anerkendelse fra vores omgivelser. Vi lever i en kultur, hvor vi får anerkendelse for at præstere. Vores kultur fremmer ikke en følelse af at være værdifuld ved blot at være den, vi er. Det ligger også i tiden, at vi skal have det perfekte liv – vi skal være en omsorgsfuld datter for vores gamle plejetrængende forældre, en tiltrækkende partner, gøre flot karriere, omgås masser af veninder og så videre. Og når vi bliver pensioneret, skal vi leve sunde aktive liv med masser af fritidsinteresser og rejser.

Mange kvinder i de ældre generationer er desuden vokset op med en opdragelse i det, man før kaldte flinkeskolen, hvor man tidligt lærte, at man kun fik anerkendelse, hvis man gjorde, som de voksne sagde, og levede op til deres forventninger. Det har for mange kvinder ført til leveregler om, at man ikke er værd at elske, hvis ikke man lever op til andres forventninger. Derfor stiller man skyhøje krav til sig selv om at gøre alt perfekt, så man kan få den anerkendelse, man længes efter.

Måske har man haft forældre, der stillede høje krav og skældte ud, når man ikke levede op til deres forventninger. Men det kan også have været mindre udtalt, ved at man eksempelvis kun fik ros for sine toppræstationer i skolen, eller at man var vidne til, at ens forældre som rollemodeller stillede skyhøje krav til dem selv. I barndommen grundlægges mange af vores leveregler, som vi langtfra altid er bevidste om. Det er leveregler, som er blevet til overlevelsesstrategier for at føle os elsket. Ud over leveregler som, at man kun er værd at elske, hvis man ikke begår fejl, kan man for eksempel have leveregler om, at man er doven, hvis man ikke arbejder hårdt med alt, at man kun har ro indeni, når alt er perfekt, eller at man ikke er god nok, hvis andre ikke roser en.

 

LÆS OGSÅ: Psykologen: Derfor skal du gøre ting kun for din egen skyld 

Perfektionisme og følelser

De leveregler, der ligger til grund for vores perfektionisme, udspringer af vores følelser. Det er også grunden til, at de tit ikke er så logiske – for er det virkelig sandt, at vi ikke er værd at elske, hvis vi begår fejl? Eller at vi er egoistiske, hvis ikke vi anstrenger os til det yderste over for familien?! Den usunde perfektionisme hænger typisk sammen med et lavt selvværd – at vi mangler en følelse af at være noget værd, alene i kraft af at vi er den, vi er. Vi er nødt til at præstere for at føle os noget værd. Når vi presser os selv og går over vores grænser for at leve op til andres forventninger, er vi ofte meget selvkritiske. Vi skammer os over ikke at være gode nok, og det kan komme til udtryk ved, at vi føler os latterlige, uduelige, dumme, ynkelige, usynlige, utiltalende, værdiløse, forkerte eller ubetydelige.

Skam er en ubehagelig følelse, som vi forsøger at få til at gå væk ved at presse os selv til at præstere perfekt for at dække over de områder, vi skammer os over. At være perfektionistisk er også et udtryk for, at vi har behov for kontrol over vores liv og omverden for at undgå følelsesmæssigt ubehag. Perfektionismen er en måde at regulere vores følelser på. Det kan for eksempel berolige os kortvarigt, når et familiemedlem roser os for at være omsorgsfuld. Som mennesker søger vi hele tiden i retning af det, der er mest muligt behageligt for os. Leslie Greenberg, der er grundlæggeren af den psykoterapeutiske metode EFT (red. Emotions Fokuseret Terapi), siger, at alt, hvad vi gør, gør vi for at føle os godt tilpas – også selv om det dybest set ikke er det bedste for os. Sådan er det også for perfektionisten. Man længes efter anerkendelse for at være det menneske, man er, men bilder sig ind, at man ved at præstere kan dække sit hul af manglende selvværd. Man fastholder både sig selv og sin omverden i en identitet som den, der altid yder sit allerbedste. Det kan gå hen og blive en ond cirkel, hvor man hele tiden føler, at man skal leve op til sin egen perfektionisme.

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Kig på dine følelser

Perfektionister får ofte det råd, at de bare skal slappe af, og at de skal lære at yde 80 procent i stedet for 100 procent. Men det er lettere sagt end gjort, fordi det handler om følelser. Vi vil som sagt gøre alt, hvad vi kan for at få det godt, det vil sige undgå at mærke ubehagelige følelser som for eksempel skam over ikke at være gode nok.

For at få det godt med din perfektionisme, så du ikke går over dine egne grænser og udmatter dig selv, er det vigtigt at være bevidst om, hvorfor det er så vigtigt for dig at gøre ting til perfektion. Hvad er det for følelser, du vil undgå og/eller opnå? Næste skridt er at finde ud af, hvordan du skal forholde dig til disse følelser. Får du øje på, at du er dybt afhængig af andres anerkendelse, fordi du ikke holder af dig selv, så arbejd med at anerkende dig selv. Start for eksempel med at anerkende dig selv for at ville gøre dig umage og for at gå op i, at andre mennesker har det godt. Der er ikke noget forkert i at være perfektionist. Du skal bare have fundet en god balance. Og den finder du blandt andet ved at arbejde med dig selv. Begynd at lægge mærke til, hvad du siger til dig selv, når du presser dig selv og for eksempel gør ting, du ikke har lyst til. Øv dig i at tale venligt og støttende til dig selv. Hvis det er meget svært for dig, kan psykoterapi hjælpe.

LÆS OGSÅ: Sådan lærer du at slippe dine bekymringer 

7 konkrete råd: 

  • Anerkend dig selv for, at du går op i at gøre dig umage. Det er der ikke noget galt med, du skal bare have fundet en god balance, hvor du også kan tage hensyn til dig selv og dine egne behov.
  • Vær nysgerrig over for dig selv. Hvorfor er det så vigtigt for dig at gøre dig så pokkers umage? Hvad får du ud af det? Hvilke følelser er i spil? Hvad er dine behov? Skriv gerne om det. 
  • Afstem med dine omgivelser. Måske forventer din familie, venner, kolleger osv. slet ikke det, du tror. De er i virkeligheden tilfredse med mindre.
  • Undersøg dine leveregler. Hvad har du af overbevisninger om dig selv? Hvor kommer de fra? Har andre gennem livet sagt noget til dig, som du har slugt som din egen sandhed uden at overveje, om det er sandt eller godt for dig?
  • Sæt spørgsmålstegn ved dine leveregler. Er det sandt, at andre vil tænke dårligt om dig, hvis ikke du yder dit bedste?
  • Lav nye leveregler. Find nogle sætninger, du foretrækker at leve efter. Det kan f.eks. være: Jeg er okay, uanset om jeg begår fejl eller ej. Eller: Jeg er værd at elske, selv om jeg ikke ringer til min gamle mor hver dag.

Om eksperten

Annette Aggerbeck er psykoterapeut (MPF), journalist (DJ), cand.jur., foredragsholder og forfatter af bogen ”Skriveterapi – din guide til personlig vækst”, som er fyldt med skriveøvelser, der styrker livsglæde og overskud. Læs mere på aggerbeck-terapi.dk.