lykke
Selvudvikling

Hvornår er vi mest lykkelige - og hvorfor?

Lykke er noget, vi danskere tilsyneladende er gode til. Danmark er nemlig flere gange kåret som et af verdens lykkeligste lande. Hvorfor er vi det? Hvad er fælles for lykkelige mennesker? Her får du en af de førende lykkeforskningseksperters bud på, hvilken indflydelse vores gener, indkomst, relationer, alder og andre ting i livet har for vores lykkefølelse.

Forskere i lykke verden over interesserer sig for ”The Danish Effect”, som de kalder danskernes høje lykkeniveau. Vi har nemlig ofte ligget som det lykkeligste land i verden i forskellige lykkemåleringer. En af de førende lykkeforskere er Meik Wiking, der er direktør for tænketanken Institut for Lykkeforskning, hvor man har fokus på at forstå og fremme lykke, trivsel og livskvalitet. Meik Wiking er også forfatter af bogen ”Den lille bog om lykke – hvorfor er danskerne verdens lykkeligste folk?” På spørgsmålet om, hvordan man måler lykke, svarer han:

- Lykke måles på tre måder. Den første er, at man spørger deltagerne, hvor tilfredse de er med deres liv generelt set. Her scorer danskerne i top. Den anden er, at man spørger ind til, hvordan deres humør er i dagligdagen, og her scorer danskerne knap så højt i lykkemålingerne. Den tredje måde at måle lykke på er ved at spørge ind til, hvor meningsfuldt deres liv er. Her ligger Danmark gennemsnitligt i lykkemålingerne.

 

Lykke styres også af gener

Mange af os stræber efter at være lykkelige, men for nogle er det sværere at blive lykkelig end for andre. Det handler ikke kun om livsindstilling, for en del af vores lykke er nemlig styret af vores gener, forstået på den måde, at vi er født med et grundlæggende lykkeniveau. Vi vender typisk også tilbage til vores grundlykkeniveau efter en stor glædelig begivenhed eller efter en alvorlig ulykke. Alligevel kan vi selv gøre noget for at påvirke vores lykke. Det er med lykke ligesom med sundhed – lykke afhænger både af gener og af livsstil.  

- Forskning viser, at 20-80 procent af vores lykkeniveau er styret af vores gener. Dog tror jeg mere på, at vores gener bestemmer 50 procent, og vi så selv kan påvirke 50 procent. At gener har en del af skulle have sagt fremgår også af tvillingestudier, der blandt andet viser, at enæggede tvillinger har omtrent det samme lykkeniveau, uanset deres forskellige livsomstændigheder, siger Meik Wiking.

Selvom generne har betydning for vores lykkeniveau, kan man, ved at være bevidst om hvad der gør en glad, opnå et højere grundlæggende lykkeniveau. Meik Wiking peger på, at der findes forskning, der viser, at det at skrive taknemmelighedsdagbog, hvor man hver dag skriver om tre ting, som man er taknemmelig for, øger ens lykkeniveau. Det skyldes, at man fokuserer på det, der går godt, i stedet for det, der går dårligt.

 

LÆS OGSÅ: Mere lykke - 10 trin på vej til lykken

Vi trives, når vi er sociale

Hvad er det så, der er fælles for os, når vi er lykkelige? Ifølge lykkeforskningen er vi allermest lykkelige, når vi er sammen med andre mennesker, som vi holder af og føler os trygge ved. Især nære relationer er vigtige for vores lykkefølelse og det at føle sig set, hørt og rummet af andre mennesker.

- Jo flere mennesker vi kan tale med om personlige ting, jo lykkeligere er vi. Det er vigtigt for os, at vi har nogen at gå til, hvis vi har problemer, siger Meik Wiking og peger på, at der er undersøgelser, der viser, at jo oftere vi mødes med venner, familiemedlemmer og kolleger, desto gladere er vi.

Især det at lave noget aktivt sammen med andre booster vores lykkefølelse. Det gælder, uanset om man samler svampe sammen, går på museum sammen eller hvad man nu har lyst til. Sex er heller ikke så dumt at kaste sig over med partneren, for forskning viser, at vi er mest lykkelige, når vi har sex. Til gengæld er vi mindst lykkelige under transport, og når vi holder møder med vores chef.

Et lykketip fra Meik Wiking er, at man sørger for at spise sin mad sammen med andre, og at man både fokuserer på at nyde det gode selskab og maden. Et andet lykketip går på at skabe flere bånd til de mennesker, der er i ens lokalområde. Man kan for eksempel bestræbe sig på at tale mere med sine naboer, invitere dem til kaffe eller måske foreslå et lille delebibliotek.

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Hvornår er vi mest og mindst lykkelige?

Det er en udbredt antagelse i den vestlige verden, at ungdommen er vores lykkeligste tid. Denne antagelse gjaldt også to grupper med samme socioøkonomiske forhold og samme genetiske baggrund i en lykkeundersøgelse, hvor den ene gruppe bestod af 30-årige og den anden af 70-årige, hvor begge grupper svarede, at ungdommen var den lykkeligste. Men sådan er det ikke helt, forklarer Meik Wiking: 

- Vores lykkeniveau følger en U-formet kurve gennem livet. Vi er lykkeligst i vores ungdom og

vores alderdom og mindst lykkelige midt i livet. Der er forskelle fra land til land i forhold til, hvornår vi når bunden, men det globale gennemsnit for, hvornår vi er mindst lykkelige, er 44 år. At miste sit job giver et af de største fald i lykkeniveau, men vi oplever faktisk en tredjedel af det fald i niveau alene ved at gå fra 20 år til 44 år, så alderens betydning for vores lykke er væsentlig. 

Udtrykket ”Fyrre, fed og færdig” er derfor til dels sandt; dog er den gode nyhed, at vi bliver lykkeligere igen, efter at bunden er nået. I Danmark når vi i gennemsnit bunden, når vi er 46 år. Meik Wiking peger også på, at der er kønsforskelle, når det gælder, hvornår vi er mindst lykkelige. Det globale gennemsnit for kvinders lykkenulpunkt er knap 39 år, mens det for mænds vedkommende først kommer, når de er næsten 53 år.

 

LÆS OGSÅ: Find lykken indeni dig selv

4 myter om lykke

Myte 1: Jeg bliver lykkelig, når jeg er gift med den eneste ene

Selvom det at blive gift booster lykken gevaldigt, går der som regel omkring to år, før man er tilbage til sit lykkeniveau før brylluppet, viser undersøgelser. Selv ikke de lykkeligste ægteskaber kan i længden opretholde den indledende lykkefølelse, med mindre man er indstillet på at gøre en stor og engageret indsats.

Myte 2: Jeg kan umuligt blive lykkelig, når mit parforhold er gået i stykker

Det er en udbredt myte, at man ikke kan blive lykkelig igen efter en skilsmisse eller et brudt parforhold. Undersøgelser viser derimod, at man med tiden bliver gladere, fordi vi mennesker har en evne til at forvandle traumer og dårlige oplevelser til erfaringer, som vi kan udvikle os af. Det betyder, at man kan komme stærkere ud på den anden side af en skilsmisse.

Myte 3: Jeg bliver lykkelig, når jeg finder det rigtige job

Mange mennesker synes, at deres job er kedeligt, utilfredsstillende eller måske endda uudholdeligt, og tror at lykken findes i det rigtige job. Undersøgelser viser, at når man har skiftet job, oplever man efter en bølge af tilfredshed, og at man så lander på samme lykkeniveau som før jobskiftet.

Myte 4: Jeg kan ikke blive lykkelig, hvis jeg bliver syg

Hvis man får dårligt nyt om sin helbredstilstand eller en alvorlig diagnose, kan det være umuligt at forestille sig, at man nogensinde kan komme over det punkt, hvor man græder og er fortvivlet. Men undersøgelser viser, at det lykkes mange mennesker at leve med en alvorlig eller kronisk sygdom og alligevel få det bedste ud af livet.

Kilde: Myterne om lykke af Sonja Lyubomirsky (Dansk Psykologisk Forlag)

Læs mere om: