29 inspirerende citater om livet, kærligheden og livets udfordringer.
Citater om livet

35 citater om livet og kærligheden

5. juli 2022
af Ann Mariager, redaktionen
Udgivet første gang 26. februar 2009. Foto: Shutterstock
Citater om livet og dets op- og nedture kan føles som en varm krammer, fordi ordene rammer lige præcis dét, du tænker eller føler. Her får du 35 kloge citater om alt fra livets udfordringer til kærlighed, venskab og lykke.

Mangler du et citat, der matcher dine følelser? Eller et citat, der måske kan sætte ord på, hvad du synes om en anden person?

Hvad enten du går gennem noget godt eller skidt, findes der højst sandsynligt et citat om livet eller kærligheden, der matcher det, du har brug for.

Og det kan være enormt rart at vide, at man ikke er alene. Måske er det derfor, at vi mennesker altid har samlet på citater om livet og kærlighed og alt derimellem.

Citaterne kan du bruge i et fødselsdagskort, i en tale til et bryllup eller en særlig begivenhed, eller hvis du ønsker at sende nogle opmuntrende eller inspirerende ord videre til et familiemedlem eller en ven, der går gennem en svær tid.

Du kan også bruge citaterne i dagligdagen til at motivere, finde inspiration eller få dig i godt humør.

Uanset om du er på jagt efter et par kloge citater om livet, fordi du skal holde en tale, eller fordi du eller en af dine kære står ved en skillevej, er der hjælp at hente her.

Vi har samlet en række af de bedste citater fra nogle af verdens kloge kvinder og mænd.

Forhåbentligt vækker de genkendelse, opmuntring eller eftertænksomhed. Og måske kan de endda hjælpe dig med at anskue livet på en ny måde?

Korte og kloge citater om livet

Vi har samlet de bedste citater om livet, der er perfekte til inspiration, fødselsdage og særlige begivenheder. Kort og præcist sætter en række kloge mennesker ord på de følelser og valg, man kan møde gennem livet.

Her er citater om livet af blandt andre Dalai Lama, Oscar Wilde og H.C. Andersen:

Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt.

Ingrid Bergman

Hvis et overfyldt skrivebord er tegn på en overfyldt hjerne - hvad er så et tomt skrivebord?

Albert Einstein

Jeg er meget på vagt over for folk, der aldrig ler. Det er ikke seriøse mennesker.

Mozart

Spørg ikke, hvad du kan gøre for dit land, spørg hvad vi skal have til frokost.

Orson Welles

Madlavning er som kærlighed. Man skal kaste sig hæmningsløst ud i det, eller også slet ikke.

Harriet van Horne

Lykken bliver aldrig mindre af at blive delt.

Buddha

Ingen kan få dig til at føle dig mindreværdig uden din tilladelse.

Eleanor Roosevelt

Vær dig selv. Alle andre er alligevel optaget

Oscar Wilde

Jeg elsker livet, men får det dårligt, når mine kokosmakroner falder sammen.

Bodil Udsen

Livet er det dejligste eventyr.

H.C. Andersen

Alt, hvad jeg ved, er, at jeg intet ved.

Sokrates

Man genkender ikke sit livs vigtige øjeblikke, før det er for sent.

Agatha Christie

Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert.
– Pippi Langstrømpe

Lev et godt værdigt liv. Når du bliver ældre, kan du tænke tilbage og nyde det en gang til.

Dalai Lama

Positive citater om livet

Nogle gange, når man har brug for en opmuntring, inspiration eller ny energi, kan et positivt citat hjælpe. Du kan også bruge citaterne som gode råd til dig selv eller andre.

Her er fem positive citater om livet af blandt andre Ghandi og Steve Jobs:

Vær forandringen, du ønsker at se her i verden.

- Ghandi

Hav modet til at følge dit hjerte og intuiton.

- Steve Jobs

Det er altid det simple, der producerer det fantastiske!

- Amelia Barr

Lad os gøre vores fremtid realiteten nu, og lad vores drømme blive realiteten i morgen.

- Malala Yousafzai

Skønheden starter det øjeblik, hvor du beslutter dig for at være dig selv.

- Coco Chanel

Citater om livets udfordringer

Når man står ved en skillevej, kan det være svært at sætte ord på sine følelser. Det kan også være svært at finde de rette ord, hvis ens nære, går igennem en svær tid. Her kan citater være en god hjælp.

Her er citater om livets udfordringer af blandt andre Pippi Langstrømpe og Winston Churchill:

Min mor sagde altid, at når man har problemer, skal man sætte sig op på en lille sky og kigge ned på dem, så opdager man, hvor små de er, og hvor nemme de er at overskue.

Lisbet Dahl

Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert.

Pippi Langstrømpe

Der er en revne i alting, det er sådan, lyset kommer ind.

Leonard Cohen

Når du går gennem Helvede, så bliv ved med at gå!

Winston Churchill

Citater om kærlighed

Har du svært ved at sætte ord på dine følelser for din partner? Eller mangler du opmuntring, hvis kærligheden ikke spiller? Citaterne her kan bruges til begge dele.

Her er citater om kærligheden af blandt andre Ernest Hemingway og Marylin Monroe:

Kærlighed er den eneste kraft, der er i stand til at forvandle en fjende til en ven.

Martin Luther King, Jr.

Kærlighed er det eneste, der vokser, jo mere man ødsler med det.

Ricarda Huch

Min mor sagde altid, at når man har problemer, skal man sætte sig op på en lille sky og kigge ned på dem, så opdager man, hvor små de er, og hvor nemme de er at overskue.
– Lisbet Dahl

Det er bedre at være ulykkelig alene end ulykkelig sammen med én.

Marilyn Monroe

Vi bliver født alene, vi lever alene, og vi dør alene. Kun gennem vores kærlighed og venskab kan vi skabe en illusion om det øjeblik, at vi ikke er alene.

Orson Welles

Hvis man dømmer mennesker, har man ikke tid til at elske dem.

Mother Teresa

Der er to mænd i verden, der bestandig krydser min vej, den ene er ham, jeg elsker, den anden elsker mig.

Tove Ditlevsen

Citater om venskab

Har du brug for at sætte ord på dit venskab? Vis hvad dit venskab betyder for dig med et godt citat. Vi har samlet syv citater om venskab, du kan bruge her.

Der er blandt andet citater af Oscar Wilde og Aristoteles:

Det er bedre at kende én bog indgående end at kende hundrede overfladisk.

Donna Tartt

Alle kan sympatisere med en lidende ven, men det kræver en meget fin natur at sympatisere med en vens succes.

Oscar Wilde

Venskab er én sjæl i to legemer.

Aristoteles

Når en kvinde bliver sin egen bedste ven, bliver livet lettere.

Diane Von Furstenberg

Den eneste måde at finde ud af, om en person er til at stole på, er at stole på ham.

Ernest Hemingway

Der findes ingen fremmede, kun venner vi ikke kender.

Samuel Pepys

Læs også