Stinne Bjerre
Selvudvikling

Chefredaktøren: Hvad er nutidens takt og tone?

8. januar 2018
af stinne Bjerre
Foto: Nellie Møberg
I år er det 100 års siden, at Emma Gads ”Takt og Tone” udkom, og det fejrer vi i det nye nummer med en stor artikel om netop god opførsel. Men hvor aktuelt er takt og tone i dag - og hvad dækker det egentlig over i 2018? Læs chefredaktørens leder.

Kære læser,

Her i 2018 er det 100 år siden, Emma Gads ”Takt og Tone” udkom. Jeg ved ikke, hvor mange af os, der rent faktisk har læst bogen – nok ikke så mange – men både titlen og forfatterens navn er jo blevet et begreb. Men kan Emma Gads tanker bruges i dag? For hvad er nutidens takt og tone egentlig? Det har vi, i anledning af jubilæet, spurgt Gitte Hornshøj, som bl.a. holder foredrag om netop takt og tone, om i denne uges SØNDAG. Og svaret er ja, det kan vi godt, i en lidt opdateret version, naturligvis. Jeg må sige, jeg er helt enig. Jeg synes, det er vigtigt med den slags sociale spilleregler, som det, vi kalder god opførsel, jo er. Det gør det nemmere at navigere i hverdagen, og det betyder, at vi allesammen får et lidt bedre liv, hvis vi omgås på en høflig og ordentlig måde. Men det store spørgsmål er jo så, hvad god opførsel rent faktisk er? For det er jo ikke altid, at det, jeg mener, er god opførsel, også af andre opfattes som sådan. Men hvad mener du, er god opførsel? Vi debatterer det her på Facebook, så bland dig meget gerne.

LÆS OGSÅ: Opførsel: Sådan håndterer du urimelige mennesker

God fornøjelse med ugens blad,

Kærlig hilsen Stinne Bjerre, chefredaktør

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200.jpg

Læs også