Dans skaber jordforbindelse og kontakt mellem krop og sind

At udskrive motion på recept er ikke et ukendt begreb i det danske sundhedsvæsen. At specifikt bruge dans er dog lidt mere utraditionelt – men det betyder ikke, at det ikke er muligt. Det er Sygehus Lillebælt - Vejle Sygehus et glimrende bevis på. Her har de i Center for Patientkommunikation haft et projekt kørende, hvor de har brugt dans som et led i rehabilitering af kræftpatienter. Projektet strakte sig over først et pilotprojekt og dernæst er længerevarende forløb i 2017 med dans en gang om ugen i ti uger. Her deltog 18 nuværende og tidligere kræftpatienter, fortrinsvis kvinder. Undervejs blev deltagerne spurgt ind til følelser, oplevelser og erfaringer, blandt andet via personlige dagbøger, hvor de når som helst og hvor som helst kunne notere de tanker ned, som de gjorde sig i forbindelse med forløbet. Og tanker er der nok af i et sådan forløb, fortæller Anne-Mette Honoré Grauslund, som er fysioterapeut og forskningsassistent i projektet.

- I dagbøgerne er det tydeligt, at deltagerne i deres sygdomsforløb ofte føler, at de mister kontakten til egen krop. Sygdommen og følelsen af at være presset på eget liv betyder, at de tanker og følelser, man gør sig i den sammenhæng, helt naturligt bliver altoverskyggende. Det fysiske og mentale bliver to adskilte størrelser. Men i dagbøgerne beskriver de, hvordan dansen er med til at reetablere kontakten mellem krop og sind. Flere af dem har faktisk også skrevet nogle meget fine beskrivelser af, hvordan dansen er med til at understøtte eksistentielle aspekter og også prikker til nogle spirituelle tanker, fortæller Anne-Mette.

Den form for dans, som deltagerne har danset, er et amerikansk koncept, som hedder ”De 5 rytmer” på dansk. Det er en særlig improvisatorisk danseform, hvor man ikke behøver at holde tungen lige i munden for at huske koreografien eller følge en dansepartner – for du danser alene og der er intet rigtigt eller forkert i den måde, du bevæger dig på. Dansen er derimod helt intuitiv med guidning gennem de fem rytmer fra særligt uddannede instruktører, som hjælper dig til at leve dig ind i dansen og skabe en solid jordforbindelse.

- Et begreb som ”grounding”, altså jordforbindelse, er et begreb, som vi fysioterapeuter ofte taler om som noget helt essentielt for at være kropsligt velfunderet. Grounding er en helt naturlig del af De 5 rytmer. Til forskel fra de klassiske danseformer er du ikke bundet af en bestemt form, som du skal koncentrere dig om. Derfor kommer du helt naturligt til at arbejde med at være nærværende i kroppen med de tanker, du måtte have, den livssituation, du befinder dig i, og den person, du er, lyder forklaringen på, hvorfor valget af netop denne danseform er relevant til projektet på Sygehus Lillebælt.

”The fastest way to still the mind is to move the body”, står der da også på en af de hjemmesider, jeg støder på, da jeg søger på ”5 rytmer”. Og netop ro i krop og sjæl kan være med til at give forbedret søvn, færre smerter og generelt større fysisk overskud.

- Vi ved, at mange kræftpatienter oplever en uovervindelig træthed. Men samtidig ved vi også, at højintensiv træning, hvor man får pulsen højt op, skaber et større overskud. Det lyder ulogisk, når man siger det sådan. De fleste vil nok tænke: ”Hvis jeg ligger på sofaen og er helt baldret efter en lang uge, så er det sidste jeg har brug for en omgang hård træning”. Men faktum er, at dans på et intensivt niveau er med til at reducere den ellers så uovervindelige træthed og skabe en følelse af velvære og lykke – akkurat som når du dyrker andre former for sport, fastslår forskningsassistenten.

LÆS OGSÅ: Sådan har dans udviklet sig gennem tiden

Dansen får dig til at glemme, at du træner

De fleste af os har nok prøvet at give den gas på dansegulvet til en familiefest eller i selskab med gode venner. Derfor kender vi også følelsen af at gå fra sådan et arrangement med en følelse af lethed og lykke. Men udover at få os til at føle os godt tilpas, så har vi i dansen en unik mulighed for at forene det fysiske, psykiske, følelsesmæssige og sociale. Det er en cocktail, som bevæger os hen i en holistisk tankegang, der forbinder krop og sind, fortæller Helle Winther, som er lektor, ph.d. i dans og bevægelsespsykologi på Københavns Universitet samt danse- og kropspsykoterapeut.

- Somme tider har vi en tendens til primært at tænke nytteorienteret om bevægelse såsom ”hvordan kan vi komme i god form?” og ”hvordan kan dans gøre os sundere?”. Men oprindeligt er dansen ikke skabt til at skabe sundhed. Dansen handler først og fremmest om at skabe og udtrykke kultur, fællesskab og livsglæde gennem bevægelse og musik. Derfor er mange danseformer holistisk inspirerede, og derfor kan dans give et væld af positive og meningsfulde oplevelser. Og så kommer de sundhedsmæssige effekter næsten af sig selv, forklarer Helle.

Helt i tråd med forskningsassistenten ved Vejle Sygehus taler Helle Winther således om, at dansen kan hjælpe os til at få jordforbindelse og komme ned i kroppen. Så uanset hvordan din livssituation er, kan du i dansen få mulighed for at slippe hverdagens mange tanker for en stund ved udelukkende at fokusere på rytmen, kropsbevidstheden, sanseligheden og kontakten til de andre i rummet. Træningsintensiteten i forhold til kondition, udholdenhed og balance varierer naturligvis fra stilart til stilart. Men uanset om du danser hiphop, salsa, break dance eller ballroom fitness, er der tydelige fællestræk, som handler om at være nydelsesfuldt i musikken.

- Det vigtigste, når man danser, er at give sig hen til dansen. Selv når man danser for at træne, kan man opleve helt at glemme, at man træner. Jeg danser selv med stor glæde salsa. Jeg har dog også et hjemmetræningsprogram, som vitterligt er et træningsprogram. Hvis ikke der var musik til, så ville det hurtigt blive kedeligt og hårdt, men musikken og rytmen inviterer mig ind i en anden stemning og motiverer mig til at være i bevægelse hele tiden, fortæller Helle.

Udover motivation påvirker dansen os helt fysiologisk ved at udløse endorfiner – især hvis man bliver ved i lidt længere tid. Dans kan også udløse det lykkestof, der hedder oxytocin, som er et berøringshormon, hvilket af naturlige årsager fortrinsvis udløses, når man danser i par og rører hinanden gennem dansen. Og der findes en mangfoldighed af danseformer – lige fra traditionel pardans til den populære groove, der lidt i stil med De 5 rytmer ikke har en fast form og ikke kræver en partner, men derimod baserer sig på den frie bevægelse, som også var populær i både 20’erne og 60’erne. Og du kan sagtens bevæge dig imellem de forskellige stilarter, fordi de har det fællestræk, at bevægelsen og rytmen gør noget unikt for dig samtidig med, at det styrker din sundhed.

- I virkeligheden kan man sammenligne dansen med legen for børn. Børn kan løbe og løbe og løbe rundt og lege fangeleg, men de gør det ikke for at træne. De gør det, fordi det er sjovt. Vi kan finde den samme naturlige bevægelsesglæde i dansen. Når vi mærker denne glædesstreng, bevæger vi os ikke af pligt, men af lyst. Og det kan være dybt motiverende og forløsende, understreger Helle Winther.

LÆS OGSÅ: Er dans din nye terapi?

Dansen har potentiale

I Vejle har forskningsgruppen bag rehabiliteringsprojektet for kræftpatienter evalueret resultaterne og er blandt andet nået frem til, at netop glæden ved dansen som træningsform er afgørende – og uanset om man er syg eller rask, handler det om at finde den bevægelsesform, der motiverer en mest.

- Dansen appellerer mest til kvinder, og vi har oplevet, at den har været med til at skabe – eller måske snarere genskabe – en følelse af kvindelighed og sensualitet. Dansen bliver på den måde en styrkegiver for nogle mennesker, fordi den kobler det fysiske og det mentale. Det er et fokus, som vi med fordel og i endnu højere udstrækning, end vi gør i dag, kan tænke ind andre steder i sundhedssystemet, lyder det fra Anne-Mette Honoré Grauslund.

Hun peger således på, at kombinationen af mental og fysisk sundhed – den holistiske tilgang, som Helle Winther også taler om – influerer indirekte på vores helbred gennem de valg, vi træffer.

- I relation til et livstruende sygdomsforløb, er det forskelligt, hvordan vi tackler det. Nogle benægter at være alvorligt syge, mens andre finder en ekstraordinær fightervilje frem. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde, men der er ingen tvivl om, at det mentale aspekt kan have en afgørende betydning for, om vi får truffet de valg, der er bedst for os, eksempelvis i relation til et behandlingsforløb eller livet i øvrigt. I den forbindelse kan den holistiske tilgang til rehabilitering, herunder terapeutisk brug af dans, muligvis spille en rolle.

I øjeblikket arbejder man også flere andre steder på at integrere dansen i sundhedsvæsenet. Blandt andet i et forskningsprojekt på RUC, hvor de arbejder med dans i relation til Parkinsons-ramte, og dans bruges også indenfor demensområdet, hvor musikken kan være med til at give en fornemmelse af den erindring, som ellers ikke længere er der. Og som prikken over i’et er det på det helt basale, fysiologiske område muligt med motion som eksempelvis dans at bekæmpe blandt andet stress og søvnbesvær.

- Selve dansen som fysisk og mental styrkegiver skal undersøges yderligere. Men vi oplever, at tiden er moden til, at vi i sundhedsvæsenet får et større fokus på sammenhængen mellem krop og psyke, altså den holistiske tilgang. Derfor er vi nødt til også videre frem at søge evidens for tiltag i den boldgade ved at lave disse projekter, som vi blandt andet har gjort her, slutter fysioterapeut og forskningsassistent Anne-Mette Honoré Grauslund.