Ung kvinde med insekt på ske
Kost og helbred

Tør du spise insekter?

Ifølge eksperter er det en rigtig god idé at prøve nye fødevarer som eksempelvis insekter, fordi de både styrker din sundhed, gør dig mere madmodig, og så er de mindre ressourcetunge for jorden.

Insekter er vejen frem, hvis vi gerne vil have mad - også i fremtiden. Vi bliver dag for dag flere mennesker på jorden. Ifølge Hanne Rasmussen, som er projektleder hos viden- og oplevelsescenter Økolariet i Vejle, vil jorden i 2050 være hjemsted for omkring 9 milliarder mennesker, hvor vi i dag er ca. 7,6 milliarder - og så kan vi ikke alle sammen spise hakkebøf og kartofler.

- Når vi bliver flere mennesker på jorden, er der også flere munde, som skal mættes. De måder, vi producerer fødevarer på i dag, er ikke effektive eller bæredygtige. De slider på vores miljø og klima, hvilket vil resultere i, at jordens ressourcer til sidst er brugt op, fortæller hun og tilføjer, at især forbruget af oksekød er skadeligt, da køerne udleder metangas, som har en kraftig effekt på drivhuseffekten.

Vi skal derfor finde alternativer til oksestege og røde bøffer, hvis vi alle skal blive mætte, og her kommer de nye alternativer ind i billedet. 

Spiselige seksbenede insekter

I Europa har man i mange år set på insekter som uspiselige og ulækre, men de små seksbenede væsner er faktisk en udsøgt delikatesse andre steder i verden.

- Der er omkring to milliarder mennesker rundt omkring i verden, der spiser insekter som en naturlig del af deres daglige kost. I Japan spiser man eksempelvis hvepselarver som en stor delikatesse. Denne spise siges ligefrem at være kejserens yndlingsret, og når insekter er så højt rangeret hos en kejser, så kan det ikke være helt skidt for os andre, fortæller Hanne Rasmussen.

- Og faktisk spiser vi allerede insekter herhjemme, og vi gør det endda med stort velbehag. Rejer bliver set som en delikatesse, vi spiser til festlige lejligheder. Og selvom vi ikke spiser hele rejen med skal og følehorn, som man gør med insekterne, så prøv lige at kigge lidt nærmere på rejen næste gang, du piller den. Den ligner nemlig til forveksling en larve med dens bløde og flerdelte krop.

 

LÆS OGSÅ: Madtrends med bl.a. insekter

Fornuft og følelser

Spørgsmålet er nu, om sammenligningen mellem rejer og larver i fremtiden gør det nemmere for dig at spise larver eller sværere at spise rejer, for den mad vi har lyst til at spise, er ofte en, som vækker nogle positive følelser i os, men ifølge Hanne Rasmussen kan det være en god idé at lytte mere til din sunde fornuft, hvis du gerne vil spise flere nye fødevarer i hverdagen.

- Der har ikke været tradition for at spise insekter herhjemme, og derfor kan det godt virke grænseoverskridende at begynde på det. Men insekter er sunde, bæredygtige og klimavenlige, og når så mange rundt omkring i verden allerede spiser dem, så er der ingen saglige argumenter for at lade være. Derfor skal man prøve at lytte til fornuften i stedet for følelserne. Du kan for eksempel drysse ristede melorme over salaten i stedet for croutoner til din næste venindemiddag – det både smager godt og er et sjovt samtaleemne rundt om spisebordet.

Er du stadig ikke fan af ideen om at skifte oksekødet ud med fårekyllinger i workretten, så kan det ifølge Hanne Rasmussen være en god idé at begynde med mad, som insektet fysisk er gemt lidt væk i.

- Det er som regel tanken om at spise insekter, der er værst. Det er den tanke, vi skal overkomme, for insekter er både sunde og velsmagende. Du kan begynde med pasta eller proteinbare, der er lavet af fårekyllingemel. Det virker ikke så skræmmende at sætte tænderne i, som det kan gøre, hvis insektet er helt, fortæller hun og påpeger, at det i hvert fald ikke er smagen, som skal afholde dig fra at spise insekterne.

- Smagen af ristede græshopper minder lidt om bacon, og myrer har en citruslignende smag. De er begge smage, som vi kender, og som vi i hverdagen spiser med stor fornøjelse.

 

Få 13 numre af SØNDAG leveret med posten - kun 400 kr.

Skraldet kan spises

Gyser du ved tanken om insekter, og væmmes du ved tang, så kan det være, at du i stedet skal kigge dybt i din skraldespand, for her finder du også gode muligheder for at spise sundt og bæredygtigt.

Det mener kok og forfatter Michael Folman Jensen i hvert fald. Han har udgivet en kogebogen ”Skræl er ikke skrald”, som handler om, hvordan du kan anvende de rester, du ellers bare skærer fra og smider i affaldsposen.

- Skræller på frugt og grønt indeholder vigtige næringsstoffer. De er både rige på vitaminer, mineraler og antioxidanter, og ved at anvende disse i stedet for at skære dem fra, kan du optimere sundheden i din daglige kost, styrke immunforsvaret og forebygge sygdomme som eksempelvis kræft, fortæller han.

Og du behøver ikke være bekymret for den mængde af pesticider, der er i skrællen. Informationscenter for Miljø og Sundhed mener, ifølge Michael Folman Jensen, at det er sundere at skylle konventionelt dyrkede frugter og grønsager grundigt end at skrælle dem ud fra argumentet, at de fleste gode næringsstoffer sidder i skrællen.

LÆS OGSÅ: 6 grøntsager, du aldrig bør skrælle

F.eks. indeholder gulerødder flere A-vitaminer, hvis du lader skrællen blive på, og forskning har ifølge Michael Folman Jensen vist, at en A-vitaminrig kost får mennesker til at forbrænde mere fedt.

- Når folk spørger mig, hvorfor jeg spiser skræller, så spørger jeg dem, hvorfor de ikke gør. Svaret er ofte, at folk har fået for vane at undgå skræller, og det er den vane, vi skal blive bedre til at bryde, mener Michael Folman Jensen og anbefaler, at du begynder med noget, som giver mening for dig. Du kan eksempelvis udskifte den syltede agurk på hotdoggen ud med syltede blomkålsblade eller vælge den købte mangochutney fra til fordel for en hjemmelavet chutney lavet af et æbleskrog.

Michael Folman Jensen oplever ofte, at folk bliver overrasket over hvor meget, de kan få ud af den enkelte råvare.

- Hvis du ser på et blomkål, så er det pakket ind i en stok og adskillige blade. Det har vist sig, at ca. 50 procent af et blomkål er ”skrald”, så har du et blomkålshoved på 1 kg., så ender ca. 500 g. af det ofte i skraldespanden – og det samme gør de gode næringsstoffer.

Læs mere om: