Kost og helbred

Sådan passer du bedst på dine øjne

Flyder lysene på vejen sammen, når du kører bil i mørket? Skal din mobil helt op i øjet, når du tjekker mails? Forveksler du maden på ­menukortet, og er du fortabt, når du skal tjekke holdbarhed på dine varer? Fortvivl ikke – det er helt normalt, især efter de 40. Læs om dine øjne – og om, hvordan du passer på dem.

Vi er ikke altid helt opmærksomme på, hvordan det går med vores øjne. Man vænner sig til en mængde små ændringer, som kommer snigende med alderen. Men langt de fleste af os får på et tidspunkt problemer med vores syn.
 
De fleste vil opleve forandringer i øjnene på en irriterende facon, når vi udvikler det – ikke særligt flatterende – såkaldte gammelmandssyn. Det er desværre en del af at blive ældre, og det kan være meget ubekvemt – men ikke farligt.
Nogle får dog desværre problemer med synet, der kræver mere, end en billig læsebrille fra supermarkedet kan håndtere. Og hvis du føler, at der er noget galt med dine øjne, bør du handle hurtigt for at sikre dig, at det ikke udvikler sig i en mere alvorlig retning.
 
 
Det er meget vigtigt at passe på sine øjne, fastslår øjenlæge dr.med. Hanne Jensen.
 
– Den største del af vores indlæring og kommunikation sker via synet, og selv helt små ændringer af vores syn kan bevirke, at man bliver mindre opmærksom i hverdagen. Man vænner sig umærkeligt til forværringer af synet og får ikke bemærket, hvad man går glip af. Derfor er det vigtigt, at alle, både børn, der skal have en god synsudvikling, unge, der skal kunne indlære, og vi voksne, der skal kunne fastholde og udvikle vores kompetencer uden at anstrenge os unødvendigt, har fokus på vores syn, siger Hanne Jensen.
 
Hun anbefaler, at man får et checkup hos en øjenlæge, hvis man bemærker nogle ændringer med sit syn, for eksempel i forhold til at læse – hvilket normalt sker i 40-50-års alderen. 
 
– De små ændringer, der kommer gradvist, tænker man ikke over, og først når synet er blevet rigtig dårligt, finder man ud af, at det faktisk er øjnene, der er noget galt med. Vi får større risiko for at udvikle øjensygdomme med alderen, og derfor er det en god idé at opsøge øjenlægen, når man køber sin første læsebrille. En øjenlæge vil kunne se, om øjnene i øvrigt er raske, og rådgive om, hvornår man eventuelt skal komme igen, forklarer Hanne Jensen.
 
Hanne Jensen kender også til en del af følgerne af vores intensive brug af computere.
 
– Der kommer en del mennesker til øjenlæge med øjenirritationer, i forbindelse med at de har meget og langvarigt computerarbejde. De kan ofte have god gavn af at få et par briller og måske forsøge sig med at anvende øjendråber, fortæller Hanne Jensen.
 

Kamp imod computeren

Computersyn (CVS blandt øjenlæger) er et stort problem for de mange, som hver dag sidder fanget foran computeren. Skærmarbejdet kan, udover røde, tørre og kløende øjne, føre hovedpine, træthed og andre former for fysisk ubehag med sig. 
Størstedelen af os kan ikke slippe helt væk fra skærmen. Men der er nogle gode forholdsregler, du kan tage på kontoret.
Begynd med at finde din egen optimale læseafstand til skærmen, og sæt dig til rette, så du undgår blænding og lysreflekser fra vinduet. Du skal sikre dig, at skærmen er indstillet i den rette højde i forhold til dig. Den bør være i eller lidt under din naturlige øjenhøjde.
Justér lysstyrken og kontrastforholdet på din computer, så det ikke er for ”hårdt”, og indstil skriften til den størrelse, der passer dig, for de fleste er den på 12 punkt.
Du skal holde nogle små pauser fra skærmen, det er godt for dig og godt for øjet. 
Indimellem skal du kaste et blik ud ad vinduet. Fokusér på noget udenfor. Øjets muskler har godt af variationen ved at fokusere på objekter, der er langt væk.

Uden rødt og grønt 

Omkring 200.000 danske mænd og 10.000 kvinder er født farveblinde. Farveblinde er i stand til at se farver, men de ser færre nuancer end normaltseende. Farveblindhed skyldes, at de sanseceller i nethinden, som stimuleres af dagslys – kaldet tappene – mangler eller reagerer svagere over for visse bølgelængder af lys end normalt.
 
Der findes tre slags tappe, som opfanger henholdsvis rødt, grønt og blåt lys. En person, der mangler den type tappe, der opfanger det grønne lys, er farveblind for grønt, og tilsvarende kan man være farveblind for rødt eller blåt. Det er dog sjældent at være farveblind for blåt. 
 
Farveblindhed kan ikke helbredes, men det medfører sjældent store gener i hverdagen, og man kan for eksempel sagtens få kørekort. Men det betyder, at der er nogle brancher, man må opgive at komme til at arbejde i. Det kan for eksempel være inden for politiet eller militæret, og man er også afskåret fra en karriere som pilot.

I solen

Hver gang du er ude, udsætter du ikke bare din hud, men også dine øjne for skadelige UV-stråler. Solens UV-stråler er usynlige, men findes overalt. Både vand, sne, sand og beton reflekterer sollyset, og derfor er du ikke nødvendigvis sikret under en parasol eller med en hat. 90 procent af UV-strålerne trænger også igennem ved et let skydække. Det er kun regn, tåge og lave skyer, som kan reducere skader ved UV-stråling betydeligt.
 
Og UV-stråler kan ikke bare skade huden på kroppen, men også øjnene og øjenomgivelserne. Og da UV-strålingsniveauet i Danmark ofte svarer til den samme virkning, du bliver udsat for på en ferie i Spanien eller Italien, er det yderst fornuftigt at tage solbrillerne med, uanset om du er på stranden eller på vej til arbejde. 
 

Grå og grøn stær

En af de mest almindelige øjensygdomme er grå stær (katarakt). Hvis man får grå stær, bliver øjets linse uklar, og de uklarheder kan give et nedsat syn, blændingsgener og dobbeltsyn. Grå stær kan derfor give en træthed og hovedpine, når man anstrenger øjnene for for eksempel at læse i en bog. Man kan udvikle grå stær i alle aldre, men det optræder hyppigst i den ældre del af befolkningen, og en øjenlæge vil kunne finde ændringer i linsen hos de fleste over 70 år.  
 
Grå stær kan opstå i forbindelse med forskellige sygdomme som for eksempel sukkersyge, men det kan også være medfødt. Man øger risikoen for at få grå stær, hvis man ryger.
Hvis man kun har en mild form for grå stær og kun lette gener af det, kan man sagtens leve i mange år med det. Men hvis stæren udvikler sig, og du får sværere ved at se, et sløret syn og bliver blændet i stærkt lys, kan det være tid til at behandle det.
Hvis en grå stær skal behandles, sker det ved en mindre operation, hvor den naturlige linse bliver fjernet og erstattet af en linse af plastik. Det er efterhånden en rutineoperation med en minimal risiko for komplikationer, men det er altid en øjenlæge, der skal vurdere, om det er nødvendigt at behandle den grå stær. 
 
Grøn stær (glaukom) er lidt mere kompliceret at have med at gøre og kan derfor udvikle sig mere alvorligt. Grøn stær dækker over en række sygdomme, som kan forekomme, hvis øjets synsnerve bliver beskadiget. Sker det, kan øjets synsfelt blive påvirket og risikere at indskrænke det, så man får det, man kalder et kikkertsyn. Det betyder, at man udelukkende ser det, man kigger direkte på, imens der ikke ses noget til siderne. Grøn stær fører heldigvis kun sjældent til blindhed.
Grøn stær kan, som grå stær, opstå i alle aldre, men risikoen for at få det stiger betydeligt med alderen. Grøn stær kan være arveligt, så der er ekstra god grund til at holde øje med sit syn og jævnligt få det kontrolleret – især efter at man er fyldt 40, hvis man har en nær slægtning, som lider af grøn stær. 
 

Få det tjekket

De fleste forandringer i dine øjne kan altså være generende, men som oftest ikke farlige. Du bør dog alligevel aldrig bare vende det blinde øje til ændringer i dit syn.
Det er bedre, at du får foretaget en kontrol af dine øjne en gang for meget end en gang for lidt. Og hvis du får symptomer på, at der er noget galt med dine øjne, skal du agere hurtigt og få en tid hos en øjenlæge. Akutte faretegn kan være, at du pludselig ser lysglimt eller får pletter for øjnene.
Det er en fin idé at få foretaget en, ofte gratis, synstest hos optikeren, som kan opfange en hel del omkring dine øjnes tilstand. Men en øjenlæge vil altid kunne ”se” lidt mere, når det gælder dine øjne, og har en udvidet ekspertise og bredere faglig baggrund at tjekke dig ud fra.   

Ikke spor ordblind

Ordblind og talblind. Det er misvisende betegnelser, der intet har med dit syn at gøre. Begge dele er der i stedet neurologiske forklaringer bag. 
Ordblindhed kaldes dysleksi. Hvis man lider af dysleksi, har man meget vanskeligt ved at stave, læse og skrive og har ofte især vanskeligt ved at læse ord, som man ikke har set før. Man vurderer, at omkring syv procent af ­befolkningen lider af dysleksi i et vist omfang.   
Talblindhed hedder også ­dys­kalkuli. Hvis man lider af ­dyskalkuli, har man meget svært ved at sætte tal og mængder i forhold til hinanden. Det kan give store problemer i hverdagen, da man udover at have vanskeligt ved at regne og vurdere afstande kan have problemer med at håndtere alt fra indkøb til at læse adresser og huske telefonnumre. 
Hverken dysleksi eller dys­kalkuli er tegn på, at man er dårligt begavet, men kan hænge sammen med hjernens opbygning og måde at fungere på.
 

Beklædt med plastik

Millioner af mennesker verden over putter hver morgen linser i øjnene. Hvis de da ikke har sovet med dem på.
Den tjekkiske videnskabsmand Otto Wichterle er far til den moderne kontaktlinse. Han udviklede den første prototype af blød plast i 1961, som han fremstillede ved hjælp af et af sine børns legetøjskonstruktionssæt. 
Wichterle skrev kontrakt med et amerikansk selskab, der senere kom til at hedde Bausch & Lomb, og så gik det stærkt. ­Linserne holdt deres indtog over hele verden, og Bausch & Lomb er stadig en af verdens førende kontaktlinseproducenter. n
 

Læs mere om: