Kost og helbred

Årsag til dine uforklarlige smerter: 15 ting du ikke vidste om dit bindevæv

Har du smerter, lægen ikke kan forklare? Årsagen sidder ofte i dit bindevæv, som indtil for nylig ikke blev taget alvorligt, hverken af læger eller fysioterapeuter. Men det er måske kroppens mest følsomme væv, når det gælder skader, stress og inaktivitet. Bliv klogere på kroppens hemmelige sladderhank.

1. 

”Det går godt ... ”, men gør det nu også det?
Hvis du er i tvivl, så spørg dit bindevæv eller én, der har forstand på bindevæv. Bindevævet sladrer nemlig, hvis du sidder for meget stille i hverdagen, spiser dårligt eller er stresset. Det bliver hårdt og usmidigt. Så hvis du er konstant stiv i kroppen og måske træt og øm, prøver dit bindevæv med garanti at fortælle dig noget. Det specielle væv er fuldt af sensoriske nerver, og det reagerer prompte, hvis du er ude af balance – helt konkret, hvis du er ved at snuble, fordi bindevævet også er med til at styre muskler og led og dermed din balance, men også i overført betydning, hvis du er stresset, overbelastet eller syg.
 

2. 

Bindevævet er ikke én ting. Det er betegnelsen for flere forskellige slags kollagen-væv i kroppen, som vi samlet set har adskillige kilo af. Bindevævet kommer i to udgaver: fast og løst. Det fungerer på forskellig måde. Det løse sørger for, at alt i kroppen glider mod hinanden, og det faste er en slags blødt skelet, som sørger for, at alt i kroppen er på sin plads. Det gælder for eksempel den såkaldt profunde fascie. Nogle steder er bindevævet tyndt som spindelvæv, og andre steder, for eksempel i lænden eller rundt om musklerne, er bindevævet mere kompakt og tykt.

3. 

Bindevævet er kroppens største indvendige sanseorgan. Det typiske for sundt bindevæv er, at du ikke kan mærke det. Når du generelt føler dig  godt tilpas, har en følelse af at være let i kroppen og kan mærke, at du kan bevæge dig fjedrende og let, så har du med garanti også et sundt bindevæv.

LÆS OGSÅ: Ondt i nakke, skuldre eller ryg? Se, hvad de forskellige behandlere kan gøre

4. 

Ondt i ryggen eller rifter i bindevævet? I otte ud af 10 tilfælde kan hverken læge eller fysioterapeut finde ud af, hvorfor en patient har ondt i ryggen. Det betyder ikke, at det er hypokondri, understreger fysioterapeut Pernille Thomsen. Før har man bare ikke haft en forklaring, men her kan bindevævet igen være den puslespilsbrik, man har manglet. Et bud på uforklarlige rygsmerter er ifølge Pernille Thomsen stivhed i den kraftige lumbalfascie (bindevævet i lænden), der fungerer som støtte for de lange rygmuskler, når du for eksempel skal løfte noget tungt. Og da bindevævet samtidig er fuldt af nerveender, skal der kun en meget lille rift eller skade til at starte en inflammation, der får bindevævet til at gøre ondt. Hos mange mennesker med ondt i ryggen ser man, at den dybe lumbalfascie er tyk, stram og uelastisk, så det er svært for dem at bukke sig forover. En amerikansk professor ved navn Helene Langevin har lavet kliniske undersøgelser af mennesker med rygproblemer. Ved brug af ultralyd opdagede hun, at der var markant forskel på bindevævet hos rygpatienter sammenlignet med bindevævet hos raske personer, og at bindevævet måske er the missing link eller nøglen til rygproblemer, hvor hverken læger eller fysioterapeuter kan finde en årsag til smerterne. Helene Langevin opdagede, at bindevævet var tykt og ubevægeligt i lænden hos de smerteramte, og når hun kiggede på fibre fra det smertende væv i et mikroskop, lignede de "en slagmark": I stedet for at ligge fint ved siden af hinanden i samme retning var det syge bindevæv et rod af kollagen-fibre i alle retninger, hulter til bulter.

5. 

Der findes fast og løst bindevæv. Det fine løse bindevæv ligger mellem alle strukturer i hele kroppen og ligner candyfloss eller spindelvæv og er fyldt med sukkermolekyler. Et af de sukkermolekyler, der ligger i det løse bindevæv, hedder hyaluronsyre (det samme stof, som bruges til at udglatte rynker i huden). Hyaluronsyre kan suge væske til sig og er kroppens egen naturlige olie, som sørger for, at alt i kroppen kan glide mod hinanden, så vi kan bevæge os frit. Det løse bindevæv kan enten sørge for, at alt i kroppen glider mod hinanden, eller omvendt: at det klistrer sammen.

6. 

"Hvordan ved jeg, at mit bindevæv ikke er sundt?" Ifølge fysioterapeut Pernille Thomsen kan man mærke det som en form for ubehag, stivhed og kronisk ømhed i for eksempel nakke og lænd. En fysioterapeut kan også mærke det udefra med sine hænder. "Det føles, som om bindevævet er klistret og har mistet sin evne til at glide", forklarer Pernille Thomsen. For at se det skal man have fat i et mikroskop, og under det vil det usunde bindevæv mest af alt minde om arvæv. Hos mennesker, der er blevet opereret, hvor bindevævet er blevet skåret igennem, ser man ofte knoldet bindevæv, som er det, man kalder arvæv. Der er diskussion om, hvorvidt man kan fjerne arvæv, men man kan godt løsne klistret bindevæv med massage, så ”glidet” kommer tilbage, og bindevævet genvinder noget af sin smidighed. 

7. 

Bindevævet hænger sammen indeni som en våddragt eller som foret i en frakke. 
Når du hiver i den ene ende, for eksempel strækker armen op over hovedet, trækker det i den anden. På samme måde er det med dit bindevæv, og en masse smerter og uforklarligt ubehag kan stamme derfra. Det vil altså sige, at dine smerter i ryggen kan skyldes et gammelt ar fra et kejsersnit, fordi der i forbindelse med operationen er blevet "trukket" i bindevævet, og det efterfølgende er blevet stift.
 

8. 

Et sundt bindevæv sørger for, at der er flow i kroppen – at vi kan bevæge os frit og uden smerter. Den profunde fascie ligger under huden og fedtet og strækker sig helt nede fra fødderne op til kraniet som en indvendig våddragt. Den forbinder alt i kroppen som et stort elastisk netværk, der sørger for, at din fod er forbundet med dit baglår, og din skulder med armen, overkroppen med underkroppen og højre side af kroppen med venstre. Man kan tage den ud i ét stykke med en skalpel helt nede fra akillessenen op igennem ben, balder og ryg via nakken og frem over kraniet helt ned til pandebenet.

9. 

Kronisk stivhed og ubehag kan som sagt stamme fra bindevævet, men ubehaget sidder ikke altid dér, hvor problemet har rod. For eksempel oplever kvinder efter en brystoperation, hvor de eksempelvis har fået arvæv omkring brystet eller måske har fået fjernet lymfeknuder under armen, at de får diffuse smerter andre steder end lige dér, hvor de er blevet opereret. For eksempel helt omme i ryggen. Det skyldes manglende smidighed i bindevævet eller arvæv. I mange tilfælde kan det starte en ond cirkel, hvor man af frygt for at få ondt bevæger sig mindre, og det er faktisk det værste, man kan gøre. Bindevæv skal bevæges.

10. 

Bindevævet fungerer også som et gigantisk indvendigt filter, der udskiller affaldsstoffer. I løbet af to dage passerer der 15 liter væske gennem kroppens bindevæv, så hvis dit bindevæv ikke fungerer, som det skal, samler der sig væske i vævet. Du kan eventuelt selv massere med en foamroller eller bestille tid til massage. 
 

11. 

Bindevævet elsker bevægelse, især træning af hele kroppen, hvor du strækker armene over hovedet, bevæger rygsøjlen og hofterne i alle retninger og bruger ankelleddet fuldt ud – og får kropstemperaturen i vejret. Når du får varmen, bliver hyaluronsyren flydende ligesom kokosolie, og det gør bindevævet medgørligt. God gammeldags gymnastik med sving og bøj og stræk er faktisk det allerbedste, men du kan også godt dyrke dans, yoga eller svømning med fordel. Bevægelse er altså lig smørelse. Så når du vågner om morgenen og føler dig stiv og rusten i kroppen, skyldes det også, at dit bindevæv er blevet tørt i løbet af natten. Det bedste, du så kan gøre, er at udføre nogle svingøvelser, der skaber bevægelse og glid i kroppen. Den stivhed, mange har i nakken og ryggen, hvis de sidder foran en computer, skyldes formentlig heller ikke bare myoser, som man tidligere har sagt, men snarere, at den stationære positionering foran en skærm går lige i bindevævet, så det akkumulerer, fortættes og klistrer. Løsning: Rejs dig minimum en gang i timen, og bevæg alle dine led igennem. PS: Hyaluronsyre er uundværligt i den rigtige mængde og konsistens, men for meget af stoffet giver klister, og for lidt gør os tørre.

12.

Bindevævet påvirkes højst sandsynligt af psykiske traumer og stress. Det har blandt andet forskning i Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) påvist. Rent kemisk sker der en trist kædereaktion, hvor kroppen udskiller et stof kaldet TGF beta 1 i forbindelse med længerevarende mental stress. TGF Beta 1 ses ofte sammen med inflammation – og beskrives som et pro-inflammatorisk cytokin. Hvis der er inflammation, er der typisk TGF Beta 1 til stede. Og TGF beta 1 betyder også automatisk, at bindevævet bliver usmidigt og klistret.

13.

En forstuvelse er jo egentlig en bindevævsskade ... så når du for eksempel vrikker om på anklen, opstår der små rifter i bindevævet, som jo bliver strakt ud over sit yderste. De rifter reparerer kroppen ved at lægge en "klat lim" på dem, så bindevævet igen er tæt, men kroppen lægger bindevævet i en stor klump uden hensyntagen til, hvordan bindevævet fungerer bedst, nemlig med fibre i samme retning. Resultatet er, at området bliver stift, og det nedsætter følsomheden og bevægeligheden i området. Har vi mange af den slags klatter af bindevævs-klister liggende rundtomkring i kroppen, vil vi stille og roligt føle os mere og mere stive og ømme ved bevægelse. Det eneste, vi kan gøre, er at bevæge os alligevel. 

14. 

Bindevæv er levende og fuld af nerver, som kan fortælle, hvordan det står til inden i kroppen. Der er flere slags nerver i vævet, blandt andet de såkaldte nociceptorer, som reagerer på smerte. Det ekstremt følsomme væv kan for eksempel mærke, at noget gør ondt, opfatte små skift i balance og registrere stramhed og skader. Men bindevævet påvirkes også af nervesystemet og reagerer på stress, inflammation og vores daglige bevægelse. 

15. 

På samme måde som ansigtshuden mister sin smidighed med årene, ændrer bindevævet sig også med alderen. Det er naturligt, og i begge tilfælde skyldes det nedsat produktion af hyaluronsyre og ændringer i kollagenet. Fibrene lægger sig mere uorganiseret, de mister deres oprindelige form og deres evne til at trække sig sammen. Lidt som en gammel slap elastik, der mister sin spændstighed og bliver klistret og porøs. Den mindskede produktion af hyaluronsyre, hvis du er inaktiv, ryger eller spiser usundt, speeder ældningsprocessen op. En god bevægelighed i alle led – det, man kalder range of motion – har stor betydning for både velvære, holdning og balance, og bindevævet er også i høj grad med til at bestemme din range of motion. Hos ældre mennesker er det derfor særlig vigtigt at have fokus på bindevævet for at kunne undgå fald og holde balancen, så man ikke kommer galt af sted. Ældre mennesker skal derfor helst sørge for at få alle led bevæget igennem flere gange dagligt.
 
 
 
 
Læs mere om: