Desserter

Æblekage med karamelsauce

Den glinser og dufter fantastisk - prøv SØNDAGs æblekage med karamelsauce

TID: 1 TIME OG 15 MIN.

Ingredienser:

500 g æbler

50 g chokolade

150 g smør

200 g sukker + 2 spsk 

3 æg

250 g mel

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

¾ dl mælk 

KARAMELSAUCE:

1 dl sirup

1 dl piskefløde

Evt. ½ dl mælk 

LÆS OGSÅ: Æblekage med creme

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader.

Vask og skær æblerne i kvarter, fjern kernehusene og skær æblerne i tynde skiver. 

Hak chokoladen. 

Rør blødt smør og 200 g sukker godt sammen. Pisk æggene i et ad gangen. 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Bland mel, bagepulver og vanilje og rør det i dejen sammen med mælken. Vend chokoladen i. 

Hæld dejen i en form, ca. 20 x 26 cm, beklædt med bagepapir, og læg æblestykkerne ovenpå. Drys 2 spsk sukker over. 

Bag kagen i 45 min. 

Varm sirup og fløde op i en lille gryde og lad det simre, til det tykner til karamel. Rør mælk i, hvis det er for fast i konsistensen. 

Hæld den flydende karamelsauce over den let afkølede kage inden servering.

10 opskrifter på dejlige desserter

Læs mere om: