Stil og trends

Majken fik et nyt look: Smart stil til det sølvgrå hår

For nogle år siden lod Majken sine grå lokker vokse ud, og i dag elsker hun sit lange, sølvgrå hår. Men hun savner idéer til, hvordan hun nemt kan friske looket op og kombinere det med en smart og afslappet tøjstil. Vi gav Majken en dag med inspiration til en ny stil.

MAJKEN FIK ET NYT LOOK MED SØNDAG

 

Hvem: Majken Glæsner
Alder: 55 år
Bopæl: Hvidovre
Højde: 163 cm
Tøjstørrelse: 42/44
Job: Institutionsleder
Privat: Bor med samlever Jørgen, mor til tre børn
 
 
FØR
Jeg savner tips til, hvilket tøj der passer til mig og idéer til, hvad jeg kan gøre med mit hår, når jeg gerne vil bevare længden og den grå farve, som jeg er rigtig glad for. Jeg har før haft kort hår, men det skal klippes hele tiden for at holde det pænt, så jeg håber, at jeg kan få noget inspiration til, hvordan mit lange hår kan styles.
 
LÆS OGSÅ: Nu har jeg fået mod på flere farver
 
EFTER
Det har været en rigtig hyggelig dag! Det var sjovt at prøve en masse anderledes tøj, som jeg aldrig selv ville have valgt. Jeg var så glad for, at jeg var omgivet af søde mennesker, som havde stor respekt for, at jeg gerne ville bevare mit lange, grå hår, blot med små, flotte forandringer. Det har været en spændende og grænseoverskridende dag – men på en god måde.
 
KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje
 
HÅR
Frisør Adriana beslutter at lave lyse striber i Majkens hår i beige- og karamelfarvede toner til at give de grå lokker spil. Adriana anvender en særlig metode, hvor Majkens hår trækkes igennem en rund papskive med et hul i midten, hvorefter håret fordeles rundt på skiven, og striberne påføres med en pensel på det udbredte hår. Da Majken har siddet et stykke tid, bliver farven skyllet ud. Adriana klipper kun lidt af længden, men hun giver håret lidt mere frisure ved at klippe lidt etager bagtil, som giver lidt mere spil til håret. Hun klipper håret lidt buet, så det bliver en smule kortere fortil. Adriana føntørrer håret med en rund børste, som glatter håret ud, samtidig med at det får et lille svaj. Til billederne styler Adriana dels håret i en glat frisure, og dels laver hun en frisure med store, bløde slangekrøller, som hun former med et glattejern.
 
LÆS OGSÅ: Jeg har svært ved at finde den røde tråd i mit liv
 
MAKEUP
Makeupartist Berit bruger en serum på Majkens hud til at dække fine linjer, før hun lægger makeuppen. Hun lægger en foundation, som giver Majken en flot, ensfarvet hudtone. På øjnene påfører Berit først en flydende øjenskygge i en lys farve, som skal fungere som base. Herefter vælger hun en mørkebrun øjenskygge, som hun lægger yderst på øjenlåget. Med en mørkebrun eyeliner tegner hun det nederste af øjet op, hvorefter hun toner stregen ud med en lille pensel for at give et blødere look. Med en brun liner tegner hun Majkens bryn op, så de fremstår mere markerede, og hun slutter med at rede dem på plads med en lille børste. Berit vælger en lys, neutral blush til at påføre lidt farve omkring Majkens kindben. Rundt om øjnene anvender hun en highlighter, der lysner øjenomgivelserne op. Berit bruger til slut en sort mascara på Majkens vipper. På læberne vælger hun at bruge en afdæmpet læbestifttone, som står godt til Majkens flotte teint.
 
Drømmer du også om et nyt look - og har du lyst til at vise resultatet frem i bladet? Skriv til [email protected]
 
SE MAJKENS FLOTTE FORVANDLING I GALLERIET HERUNDER

Galleri: Smæk på coolness

 
ADRESSELISTE
Adricut, tlf. 31 66 03 13
Becksöndergaard, tlf. 35 83 70 83
Billi Bi, tlf. 38 10 46 68
By Mickleit, tlf. 61 69 81 46
Co’Couture, tlf. 48 38 00 99
Cream, tlf. 33 21 88 77
Helena Rubinstein, tlf. 43 24 60 20
matas.dk
magasin.dk
Kaffe, tlf. 97 21 62 66
Margit Brandt, tlf. 96 29 43 01
Masai, tlf. 33 32 23 33
Pico, tlf. 35 55 87 69
Sneaky Fox, tlf. 97 26 77 00
Studio, tlf. 70 70 22 84
Zoey, tlf. 25 35 70 00
 
 
 
 
 
Læs mere om: