Snart er det sommer, og det er tid til at vise arme og ben. Men... hvis gensynet med den blege og tørre vinterhud gør dig forskrækket, så må kroppen hellere få en omgang med tørbørsten eller en lækker nærende skrub. Bodyscrub fås i mange prisklasser, men fælles for dem er, at de er fyldt med små slibende korn og nærende olier, som gør kroppen blød og sommerklar.
Tirsdag, 25. april 2017 - 11:48 - af Charlotte Carlsen
Husker du at pleje din krop lige så meget som dit ansigt? Eller har du som mange andre en tendens til – især i vinterhalvåret – at koncentrere dig om det, der kan ses, når du er pakket ind i tøj? Så kan man godt blive lidt forskrækket, når sommeren melder sig, og kroppen skal vikles ud af de varme gevandter. Frem kommer tør hud på benene og ru pletter på albuer og andre steder.
Invester i en god bodyscrub, som kan bruges under bruseren. Så kan du gå sommeren i møde med blød, frisk og gennemfugtet hud. Huden bliver ikke kun lækrere at se på, den solbrune farve, der gerne skulle indfinde sig de nærmeste måneder, bliver mere gylden og jævn. Og så optager huden lettere de plejende ingredienser fra din creme, når den ikke først skal trænge igennem et lag af døde hudceller.
Snyd dig brun inden sommeren - find lækre selvbrunere her.
Brug bodyscrub hver uge
Bodyscrub, der også kaldes peeling, kan du nemt bruge et par gange om ugen. Skrubben skal masseres ind med cirkelbevægelser. De fleste varianter indeholder en form for korn - eller salt/sukker, der har en let slibende effekt. Brug den på tør hud, med mindre din hud bliver nemt rød og irriteret. Slut af efter badet med en god nærende bodylotion.
En gel, der bliver til olie, når den masseres på huden. Sætter gang i blodcirkulationen og gør huden glat. Body Scrub, 99 kr. Australian Native Botanicals.
1 / 8
Body strategist scrub, 299 kr. Comfort Zone.
Rigtig god til fedtet hud og hud med små knopper. Indeholder bløde, slibende jojobakorn samt eksfolierende frugtsyre. Body strategist scrub, 299 kr. Comfort Zone.
2 / 8
Exfoliating Salt Balm, 299 kr. Karmameju.
Fyldt med aromaterapeutiske olier fra bl.a. mandarin og spearmint, som virker opfriskende. 299 kr. Karmameju.
3 / 8
Exfoliating Soap Coconut, 75 kr. Yves Rocher.
Herligt skummende sæbe med slibende korn fra kokosnødden. Exfoliating Soap Coconut, 75 kr. Yves Rocher.
4 / 8
Havtorn salt bodyscrub, 65 kr. Matas
En god og budgetvenlig skrub, der peeler huden, samtidig med at beskyttet huden med sit høje indhold af antioxidanter. Havtorn salt bodyscrub, 65 kr. Matas.
5 / 8
Basil Lemon Body scrub, 169 kr. Korres.
Sæt godt gang i blodcirkulationen med en forfriskende skrub. Basil Lemon Body scrub, 169 kr. Korres.
6 / 8
Purifying Body Exfoliant245 kr. Grown Alchemist.
Æteriske olier fra naturen bidrager til cellefornyelse og sørger for at give huden glød. Purifying Body Exfoliant er fyldt med næring, beskyttende antioxidanter og peelende perleekstrakt. 245 kr. Grown Alchemist.