Naturlig smuk moden kvinde med opsat hår
Skønhed

4 trin til vidunderlige vipper

Der er intet som mascara, der kan få vores øjne til at stråle og se friske ud. Følg disse 4 nemme trin til perfekte vipper.

4 nemme trin til vidunderlige vipper

Der er ikke noget som smukke vipper, der kan få vores øjne til at stråle. Og med disse fire trin er du sikret det bedste resultat. 

TRIN 1: Brug en øjenvippecurler

Sådan gør du:

Er dine vipper ikke buede fra naturens hånd, kan du bruge en øjenvippecurler. Kom den så tæt på vippekanten som muligt og klem fast i ca. 30 sekunder. Det er vigtigt du gør det, før du lægger mascara, da vipperne ellers kan risikere at knække eller falde af.

 

LÆS OGSÅ: Mini-test af mascara: Find den, der passer til dig

TRIN 2: Brug en primer

Sådan gør du:

Vil du have ekstra fyldige vipper, er det nu, du skal komme en mascara primer på. En primer er en hvid "mascara", som ved første øjekast ikke kan se så skøn ud at få på vipperne,  men den skaber et godt udgangspunkt for fyldige vipper. Du påfører en primer på samme måde som med mascara. Pas dog på ikke at komme for meget på, så det klumper. 

TRIN 3: Påfør mascara rigtigt

Sådan gør du:

Placér mascarabørsten så tæt ved vippernes rødder som muligt og træk den i zig- zag bevægelser ud mod spidserne. Det giver definition og adskiller vipperne på en gang. Når du er færdig med de øverste vipper, kan du evt. lægge den resterende farve på undervipperne.

 

Få 13 numre af SØNDAG leveret med posten - kun 400 kr.

TRIN 4: Skil vipperne

Sådan gør du:

Red dernæst vipperne igennem med en spiralbørste eller vippekam, og påfør eventuelt endnu et lag mascara. Resultatet er flottere, hvis du lægger to fine lag fremfor et tykt.

Se produkter til de 4 trin her:

Produkter til vipperne

 

Læs mere om: