Nikolines brevkasse

Mød Søndags nye brevkasseredaktør

Her er hun, Søndags nye brevkasseredaktør, der træder til som vikar for Nikoline Werdelin. Anna Mejlhede er præst, fuldtidsforfatter og bosat på Læsø. Vi stillede hende fem spørgsmål, så du kan lære hende bedre at kende. Læs hendes spændende svar her.

Anna Mejlhede sidder klar til at svare på jeres spørgsmål, hver uge. Vi har taget glæderne på forskud, og fået hende til at svare på fem af vores. 

Hvorfor arbejder du ikke som præst for tiden?

– I en del år efterhånden har jeg drømt om et liv som fastboende læsøbo. Med tid til at skrive mine bøger, artikler, klummer – og brevkasse. Og at holde foredrag og undervise på den lokale skole. Efter mere end 24 år som præst både på landet og i København er jeg gået helt ind i den drøm.

– Min far voksede op på Læsø, og vi tilbragte barndommens somre i min bedstefars hus. Jeg har gennem hele mit voksne liv følt mig som ærkekøbenhavner. Men det ændrede sig.

- Måske var det, da jeg rundede de 50, eller også kom det bare lige så stille listende gennem en længsel efter at bo tæt på natur og have et sted, hvor jeg følte mig hjemme. Og det gør jeg på Læsø. På en ø mærker man virkelig, at man er et menneske. At det er livet og naturen, der ejer mig – ikke omvendt.

Hvad er dit eget forhold til brevkasser?

– Mennesker er min absolutte hovedinteresse! Hvad der sker inden i os, og især hvad der sker imellem os. Alle de store og små dilemmaer, vi jævnligt tumler med. Der er noget meget fint og fællesmenneskeligt over en brevkasse. En brevkasse afspejler både den tid, vi lever i, og hvad der rører sig inden i den tids mennesker.

– Jeg har næsten altid kastet mig over brevkassespørgsmål og svar som det første, hver gang jeg fik et ugeblad i hænderne. Spørgsmålene vækker min nysgerrighed, for hvordan bliver de mon besvaret? Og så spejler man sig jo også i både spørgsmål og svar.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Skal jeg kaste mig ud i en affære?

Du kan allerede nu skrive til Nikolines vikar: præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil [email protected].

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Hvordan slapper du bedst af?

– Så sidder jeg gerne på en sten og ser ud over lyngen eller lader tanker og fødder vandre gennem det lave vand ved Bouet på Læsø, hvor vi bor. Ellers læser jeg eller strikker til lydavisen. Jeg slapper bedst af i naturen. Når lyden af mig selv overdøves af havets, dyrenes og træernes stemmer.

Har du et livsmotto?

– ”Dette er hemmeligheden bag nåden – det er aldrig for sent.” Den sætning var en af 24, der lå sammen med 24 små symbolske pakker i en julekalender fra min søster Hanne. Den sætning husker mig på, at der altid vil være langt mere, end vi tror. Mere kærlighed og mere tilgivelse – også hvor vores egen kommer til kort.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg er træt af vores sommergæster

På et tidspunkt blev du meget omtalt og af nogen også udskældt som præst for åbent at fortælle, at du er gift for femte gang. Hvad lærte du af det?

– Jeg ønsker at være så ærlig som muligt om, hvordan livet er eller kan være. Det gælder også mit eget liv. Derfor stod jeg for en del år tilbage i forbindelse med bogen ”Alt forladt – når kærligheden går sin vej” frem med min egen sære og brogede historie. Det var hårdt og svært at blive udskældt i den forbindelse. Men jeg tror ikke, jeg ville have gjort det anderledes i dag.

– At turde stå ved livet, som det er. I al sin skrøbelighed og styrke. Med håb og tvivl, fortrydelse, skam, hjertesorg og glæde. Det håber jeg at kunne formidle videre. Det er den røde tråd i alt, hvad jeg skriver – og i mig selv som mennesker.

Læs mere om: