Nikolines brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Naboen truer min hund

"Naboen sagde, at min hunds gøen gik hendes mand på nerverne, og at jeg skulle få den til at holde op. Ellers svarede hun ikke for følgerne, for han led af PTSD." Læs ugens brev til Nikoline Werdelin her.

Kære Nikoline

Jeg har arvet et sommerhus fra mine forældre, som jeg sætter stor pris på. I foråret fik jeg nye naboer, der tilbringer alle weekender og ferier i deres hus. De er sidst i 50’erne som jeg selv.
 
Sommeren gik det meget godt. Vi hilste pænt på hinanden og sludrede lidt sammen af og til. Men en weekend i oktober havde vi et sammenstød om min hund, en dansk-svensk gårdhund. Den kan godt finde på at gø, når den er fremmede steder. Når den gør, kalder jeg den naturligvis ind eller henter den. Det står på, indtil den føler sig hjemme.
 
 
Det skete også denne fredag, og det fik naboen til at komme ind efter en times tid. Hun sagde, at min hunds gøen gik hendes mand på nerverne, og at jeg skulle få den til at holde op. Ellers svarede hun ikke for følgerne, for han led af PTSD. Det var meget ubehageligt, og jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle reagere. Jeg fik dog min hund til at tie stille, og der var ikke problemer resten af weekenden.
 
Siden har vejret mest været til indeliv, så jeg tror ikke, de har hørt min hund, de få weekender jeg har tilbragt dernede. Men nu gruer jeg for foråret, og jeg har helt mistet glæden ved mit sommerhus. Jeg føler faktisk, at naboen truede mig, og jeg har overvejet at sælge det. Men det vil også gøre mig ondt, eftersom jeg har mange gode minder derfra. Hvad vil du råde mig til?
 
Mange hilsner NS 
 
 

Kære NS

Altså, disse meget nervesvage naboer burde jo slet ikke bo i et område, hvor der er andre levende væsener. En anden nabo vil måske fælde et træ, øve sig i en opera-arie eller have syv børnebørn på besøg ... levende væsener kan høres af og til.
 
Kunne man mon ringe til politiet og anmelde truslerne? Jeg ved godt, at politiet ikke har ressourcer til at gøre noget konkret – men så kunne du sige det til naboerne, hvis der kom mere vrede fra dem. Altså, at det er ført til protokols, for det er faktisk strafbart at true – for ikke at tale om at begå selvtægt. 
 
Hvis man skal være pragmatisk, må man nok sige, at det værste, man kan gøre ved en nabokonflikt, er at eskalere den. Så du kunne også prøve med en form for samarbejde. Opsøge naboerne, inden du lukker hunden ud til foråret, forberede dem på lidt ”jeg indtager lige mit revir”-gøen og forklare dem, at det plejer at dø ud. At du vil være meget opmærksom, men at hunden også er et levende væsen. Prøv at google ”20 Expert Tactics for Dealing with Difficult People”.
 
 
Skulle de være fuldkommen umusikalske på sigt, og kommer de ind og taler grimt til dig igen, kunne du overveje at flippe fuldstændig ud. Det er nemlig en stor aggression, du er ude for – og sommetider skal man ikke vende den anden kind til, men vise en endnu større aggression. Det er ikke noget behageligt scenarie – men hvis du viser, at du er en hunløve, man ikke skal tirre, kan det være, at de tænker sig om to gange, før de udviser rocker­metoder igen.
 
Du kunne også håbe, at de selv flytter. Det ville da være det allerbedste. 
 
Men ender det hele i dårlig energi og manglende sommerhusglæde, ja, så må du flytte. 
 
Mange hilsener Nikoline
 
 
Skriv til Nikoline Werdelin
Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til [email protected] 
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs mere om: