Brev til Nikoline Werdelin: "Min familie vil ikke acceptere min nye kone"

Hej Nikoline Werdelin

Jeg blev skilt fra min ekskone for 11 år siden. Vi havde levet som hund og kat i adskillige år inden, og det endte med, at min ekskone fandt en anden. Vi har sammen fire børn, som nu er i alderen 18-30 år. Jeg har god kontakt til alle fire, og de kommer ugentligt på besøg. Mit forhold til min ekskone var flere år efter skilsmissen ikke-eksisterende. I dag kan vi være i stue sammen, og vi holdt også den yngstes konfirmation sammen.

Jeg mødte for ni år siden min nuværende kone. Hun har to børn, som lige fra begyndelsen har respekteret mig. Og mine børn har respekteret hende.

Mine forældre og mine to søstre og deres familier har gennem alle årene haft kontakt med min ekskone. De har sendt blomster ved fødselsdage og så videre. Min far var imod det, og det er aldrig direkte blevet fortalt til mig, at de bevarede kontakten. Min far var rigtig glad for min nuværende kone. Han døde for to år siden, og til begravelsen kom min ekskone og hendes kæreste. De stod omkring graven sammen med min nærmeste familie, og til sammenkomsten efter begravelsen var min ekskone også inviteret. Jeg følte ikke, at jeg kunne sige farvel til min far uden min ekskones pusten i nakken. Jeg mener ikke, det hører sig til.

Det har jeg senere givet udtryk for over for min mor, min ekskone og mine børn. Jeg har flere gange talt med min mor om deres kontakt med min ekskone, men det bliver opfattet, som om det er min nuværende kone, der er jaloux.

Nu er min ekskones mor, mine børns mormor død, og min mor og en af mine søstre tager med til begravelsen. Jeg har meldt fra. Jeg har mødt min tidligere svigermor to gange de seneste 11 år, og jeg er ikke længere en del af den familie. Det er mine børns familie, og mine børn er voksne. Et af mine børn er meget ked af, at jeg ikke deltager, og kan ikke forstå det.

Min nuværende kone og jeg taler tit om det, men vi kan ikke finde svar. Min kone har et godt forhold til sin eksmand, og de har ikke siden deres skilsmisse haft kontakt med hinandens familier.

Men jeg begynder at tro, at hun aldrig vil blive 100 procent accepteret af mine søstre og min mor, og det gør mig mere og mere ondt. Er det mig, som tænker helt forkerte tanker? Hvorfor vil min familie ikke slippe min ekskone? Hjælper deres kontakt mine børn, eller nærer det nærmere håb om, at deres mor og far finder sammen igen? Hvad aldrig vil ske. Hvad kan jeg gøre?

Med venlig hilsen Ole

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg bliver ignoreret af min mands ekskone"

Kære Ole

Tak for dit brev. I mine øjne er der en slags ”kluddermor” af følelser i din familie – og jeg tror, du ville have glæde af at filtre dine følelser ud af dine søstres, din mors og dine børns.

For det første synes jeg ikke, du skal forholde dig til, hvem der stadig ser din ekskone. Man kan ikke være gift i mange år og have børn sammen, uden at menneskerne omkring én danner deres egne relationer. Det ønsker man jo også, at de gør – i de mange år, hvor det går godt. Så hvad dine søstre, din mor og din ekskone har for – er deres. De har ret til at sende blomster frem og tilbage og føle sympati – og begravelser er for dem, der har kendt den afdøde. Jeg kan godt forstå, at du gerne ville have haft afskeden med din far uden din ekskone – men du må trække dig til side og sørge for at sige farvel til din far med dine egne ritualer. Og varme dig ved, at din far forstod dig og holdt meget af din nuværende kone. Tag din glæde, og behold den!

Jeg synes (heller) ikke, din mor og dine søstre opfører sig videre loyalt, men jeg tror, du må distancere dig fra det. Man kan ikke have nære relationer med voksne søskende og forældre, hvis ikke man har samme værdier. Der synes jeg egentlig bare, man må ”keep up appearences”, som en anden mrs. Hyacint. I ses, når det er ”nødvendigt”, men du deponerer din kærlighed hos børn og gode venner.

Og det bringer mig til børnene. Du og din (nuværende) kone er så heldige at have børn, der accepterer jer hver især. Dine børn er store. Det barn, der er ked af, at du ikke kommer til din forhenværende svigermors begravelse, må du forklare, at en skilsmissefamilie betyder, at man – hver især – må danne sin egen grundfamilie. Den vil ikke være magen til hverken ens fars eller mors eller ens søskendes. Det er et vilkår – og en frihed. Men man må tage afsked med det barnlige håb om en samlet familie.

Du må også tage afsked med et barnligt håb. Håbet om at få dine søstres og mors accept. De er ikke dem, du ville ønske, de var. Se realistisk på dem, og find ud af, hvad du vil med de kvinder, de er. Det er umuligt at ændre på andre. Man kan kun ændre sine egne reaktioner.

Varme hilsner Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg er den bitre ekskone"

Vil du skrive til Nikoline Werdelin?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg er den bitre ekskone"