Brev til Nikoline Werdelin: Jeg frygter arven efter min far

Kære Nikoline Werdelin

Jeg har et problem, jeg længe har grublet over, og nu forsøger jeg at skrive til dig. Da jeg var 7 år, begik min far selvmord. Mine forældre var skilt, og jeg så ikke min far regelmæssigt, men jeg husker ham som et varmt og kærligt menneske. Når han havde overskud til mig, tog vi på udflugter, og jeg har kun gode minder om ham. Jeg mener ikke, at jeg direkte sørgede over ham, for jeg forstod vist ikke, hvor endegyldig døden er. Jeg voksede op med min mor og stedfar og mine halvbrødre, og jeg havde en tryg barndom.

Egentlig har jeg kun tænkt sporadisk på ham igennem årene, men nu nærmer jeg mig den alder, han havde, da han døde. Han blev 39 år. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er begyndt at frygte, at jeg får de samme psykiske problemer, som han sloges med. Måske er det også derfor, jeg ikke selv har stiftet familie. Jeg har en kæreste, men jeg har aldrig haft lyst til at få børn.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg kan ikke komme videre efter min fars død

Jeg mistede kontakten til min fars familie, da han døde. Jeg ved, at han havde en søster, og jeg har overvejet at kontakte hende for at blive klogere på min fars liv. Men noget holder mig tilbage. Tænk, hvis han havde en arvelig psykisk sygdom – og flere i den side af familien er ramt. Bør jeg opsøge hende?

Jeg har forsøgt at tale med min mor om ham, men hun virker, som om hun helst vil lægge det bag sig. Det er jo mange år siden, men måske gemmer der sig en grim hemmelighed, som hun vil skåne mig for.

Har du et bud på, hvorfor disse tanker om min far dukker op nu? Og et godt råd til mig?

Hilsen, Bitten

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg bliver ignoreret af min mands ekskone

Kære Bitten

Ja, jeg har det råd, at du skal se at få gravet jorden væk fra den muldvarpegang, du har liggende i din indre have. Se, hvad der gemmer sig! Du bliver jo hverken mere eller mindre psykisk syg af at få at vide, at din far måske var psykisk syg. Og hvorfor skulle du komme til at gå i hans fodspor ved at vide noget om ham?

Familiehemmeligheder er forvirrende. Det, der er hemmeligt, bliver bare mere frygteligt og underligt, når man er overladt til halvkvædede viser og fantasier. Hvordan skal man forholde sig ordentligt til noget, man ikke ved, hvad er?

At du ikke har lyst til at få børn behøver ikke være, fordi du fornemmer, at din far ikke var særlig robust. Det kan være, du synes, der er børn nok på kloden, og at du er optaget af andre ting. Timingen mellem en kvindes udvikling og det biologiske ur er ikke altid optimal. Jeg tror mere, din mor skåner sig selv end dig ved ikke at ville tale om din far – og synes, det er en fin idé, at du leder efter hans familie og følger hans fodspor. Der er et amerikansk citat: ”You’re only as sick as your secrets.” Det, synes jeg, der er meget rigtigt i.

Mange hilsener, Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg tør ikke overlade mit barnebarn til min mor

Vil du skrive til Nikoline Werdelin?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.