Brev til Nikoline Werdelin - jeg føler mig svigtet af veninden
Nikolines brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Jeg føler mig svigtet af min veninde

Hvad gør man, når ens tætteste veninde trækker sig væk og fravælger en? Denne læser har spurgt Nikoline Werdelin til råds i forhold til at tackle smerten.

Kære Nikoline Werdelin

Jeg er en kvinde på 48, lykkelig gift på 23. år og mormor til en dejlig pige. Min barndom/ungdom var vanskelig med blandt andet alkoholmisbrug, vold og skilsmisse, og jeg har ar på sjælen, som aldrig forsvinder. I min skoletid havde jeg kun få veninder, og jeg husker tydeligt én, som senere svigtede mig til fordel for den nye pige i klassen. Det gjorde ondt, og jeg var meget jaloux. Jeg har haft andre veninder gennem tiden, men det er altid gledet ud, og jeg har ofte troet, at det var mig, der var noget galt med. Jeg har arbejdet meget med mig selv og min selvtillid, og jeg går hos en psykoterapeut.

Igennem den karateklub, hvor jeg træner, har jeg fået en nær veninde. Først var det sporten, der bandt os sammen, men gennem tiden er vi blevet tætte. Vi har begge mange lig i lasten, og det føles, som om vi er sjælevenner. Vi ved, hvad den anden tænker og er ofte enige. Vi sparrer godt og giver hinanden konstruktivt modspil.

Men efter hendes fødselsdag for et par måneder siden har jeg kun hørt fra hende få gange. Sidst var for et par dage siden, hvor hun beklagede og fortalte, at hun havde været optaget af at oprette en Facebookside om sin hobby. Jeg er ulykkelig og føler mig fravalgt, og jeg har skrevet til hende, at jeg er skuffet og ked af det. Jeg forklarede, at jeg ikke har lyst til at blive afvist på den måde igen. Hun ved, hvordan jeg har det med relationer, og hvor smertefuldt det er for mig. Kan jeg tillade mig at skrive sådan, eller er jeg for sensitiv?

Med venlig hilsen, Danielle

 

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Mine venner er nærige med værtindegaven

Kære Danielle

Det er en svær balance med venskaber – de kravler ofte langt ind i vores hjerte, og alligevel har vi ikke samme ”ret” til at forlange noget, som vi for eksempel har i parforhold eller familie. Det er helt i orden at være sensitiv, og jeg kan godt forstå, at denne relation er dyrebar for dig – og at du forventer, at din veninde passer på dig, da hun ved, hvor sårbar du er. Særligt, fordi du og hun har fælles temaer, som I har delt med hinanden.

Men jeg tror, det er sådan med venskaber, at vi har brug for at gå ind og ud af dem. Sommetider er der stor nærhed, andre gange glider vi lidt væk fra hinanden... for atter at samles. Det er individuelt, hvor meget frirum man behøver. Og det skifter, afhængig af om man er alene, hvor meget arbejdet fylder, om man har en stor familie. En ny relation kan begynde med dyb identifikation: Her er én, der er ligesom mig! Men på et tidspunkt må de to skille sig ad og holde ud, at de er forskellige. Det er lidt som i nye kæresteforhold – eller med mødre og små børn: man kan en tid føle, at man er ét kød, men pludselig må begge indse, at de er på jorden hver for sig. Og at de atter er alene – eksistentielt. Det er en skuffelse, som alle nye, tætte relationer må rumme. Og der er som regel én af parterne, der tager ansvaret for at adskille de siamesiske tvillinger. Ikke for at såre, men i længsel efter at være sin egen.

Få 13 numre af SØNDAG leveret med posten - kun 400 kr.

Ikke mange nyere venskaber kan klare at stille op til krav og sorg fra fortiden, så jeg tror, du skal afvente. Du er bevidst om, at din fortid er en del af grunden til din smerte, og du har skrevet dit brev. På langt sigt er det bedste, du kan gøre, at nyde din mand, dit barnebarn og finde flere voksenrelationer, så du også har flere tråde at trække i. Det er godt, du går i terapi, for jeg tror, det er der, man skal græde sine barnetårer og sige sine længsler højt – mens det ude i livet er meget godt at opføre sig lidt mere robust, end man er. I vore dage er man ofte en lille del af andres store stamme, og man må indrette sig, så man kan tåle det.

Varme hilsener, Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min veninde udnytter min hjælpsomhed

Vil du skrive til Nikoline Werdelin?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til [email protected]

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs mere om: