Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg er skuffet over, at min veninde ikke ville bytte kjolen"

Hej Nikoline Werdelin

Min bedste veninde igennem 30 år og jeg var inviteret til samme fest. Det var en stor fest, som vi begge havde glædet os til, og som vi begge var ude og investere i nye kjoler til.

Men ja, vi er ret ens i meninger og smag, og der skete det, at vi fandt ud af – inden festen heldigvis – at vi begge var faldet pladask for helt samme kjoledesign. Det gik jo ikke. Jeg troede så, at jeg kunne få min veninde til at vælge en anden kjole. Hun er en størrelse 38, mens jeg bruger størrelse 48, og hun har altså meget nemmere ved at finde tøj, der klæder hende, end jeg har. Men nej, hun nægtede. Hun var ovenikøbet så fræk at sige, at vi sagtens kunne komme i ens kjoler. Som om! Det endte med, at jeg måtte ud i sidste øjeblik og lede og svede. Selv om det er noget tid siden efterhånden, og festen gik godt, sidder det stadig i mig. Jeg er skuffet over min veninde. Jeg synes, hun viste sig som en egoist. Det har jeg sådan lyst til at fortælle hende for at få luft. Men skulle jeg hellere holde min mund? Hilsen Mette, som er i tvivl LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min veninde er frelst

Kære Mette

Min mormor oplevede det samme engang i 1950’erne. Hun og en af min morfars kollegers kone brugte hver sin skrædder, men havde fået det samme stof hjem fra Paris og bedt om at få kjolen syet op efter samme mønster. Min mormor fik nys om de to ens kjoler tre dage inden festen. Hun spurgte sin mor, hvad hun skulle gøre. Min oldemor svarede, ”Kære, hvis kjolen er helt rigtig, er der ingen, der ser, om du har den samme kjole på som sidste år – eller en kjole magen til en andens – de siger bare nej, hvor den klæder dig!”

Nu har jeg ikke så mange kjoler – jeg har en blå og en sort. Men det har jeg altid husket, og derfor har jeg dem gladeligt på igen og igen. Mon ikke det samme gør sig gældende, hvis der er en anden kvinde i rummet med samme kjole? Hvis du er så såret, at du tror, det kommer til at ligge imellem dig og din veninde, synes jeg, du skal sige, at det sved lidt, men ikke bede hende gå på knæ. Sådan har du det bare, og det tager du ansvaret for. Men så ved hun det, og I kan gå videre og være sammen om dét, der er vigtigt. Mange hilsner Nikoline LÆS OGSÅ: Kommentar til brev til Nikoline Werdelin: Tillykke til veninden, der opsagde en drænende venskab

Skriv til Nikoline Werdelin

Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.