Brev til Nikoline Werdelin: Jeg er konstant bange for at blive syg

Kære Nikoline Werdelin

Jeg håber, du har et par gode råd til mig, for jeg ved snart hverken ud eller ind. For halvandet år siden fik jeg konstateret en knude i brystet i forbindelse med en rutinemæssig mammografi. Knuden blev fjernet, og det var ikke kræft, men i den periode, jeg ventede på svar, var jeg nærmest lammet af angst. Det kom egentlig lidt bag på mig, for jeg er ellers en handlekraftig kvinde, der i mit 57 år lange liv både har tacklet arbejdsløshed og skilsmisse.

Da jeg fik besked om, at jeg var rask, var jeg lettet, og jeg regnede med, at alt ville være som før. Men det er, som om jeg ikke kan slippe frygten for at blive syg. Ved den mindste forandring i min krop er jeg i alarmberedskab, og jeg er begyndt at rende til lægen i tide og utide. Jeg føler mig pylret, og det irriterer mig. Hvorfor kan jeg ikke lægge bekymringerne bag mig? Og hvordan bliver jeg mig selv igen?

Mvh. Jytte

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg kan ikke komme videre efter min fars død

Kære Jytte

Når et pattedyr som mennesket udsættes for fare, vælger det at kæmpe, flygte eller stivne. Adrenalinen farer rundt, hjernen accelererer, blodet ruller, man får hjertebanken og kvalme. Jeg tror, du har fået et chok, og selv om faren er drevet over, er dit alarmsystem stadig i højeste beredskab. Prøv at læse på nettet om posttraumatisk stress. ”Væk tigeren” af Peter A. Levine er en virkelig god bog om emnet – og om hvordan man helbreder sig selv.

Og så tænker jeg, at en sygdomsmistanke jo er en påmindelse om, at vi skal dø. Måske du, da du er i tusmørkelandet allerede, kunne benytte lejligheden til at tale lidt med døden? Dødsangst er helt naturlig og nødvendig for at overleve. Men en dag skal vi ikke mere overleve, men netop dø. Jeg synes, det kan være en lettelse at lade tankerne gå hele vejen. Hvordan ville jeg reagere, hvis jeg fik at vide, jeg havde en uge tilbage? Har jeg nået det, jeg ville? Er der noget, jeg skal se at få orden på? Hvilke dødslejer har jeg set, og hvad håber jeg for mit eget? Jeg hørte engang en hospitalspræst i radioen fortælle om mennesker, der fik en fredfyldt død. Det var dem, der kunne give slip og flyde med. Hvis du forliger dig med tanken om, at du skal dø – og det må vi alle, det er et menneskeligt vilkår – tror jeg, du kan leve livet mere sorgløst.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Kan jeg forlade min syge mand?

For først skal livet leves, kære Jytte. Jeg håber, du både får en god proces med at forandre angsten og hilse på accepten.

Varme hilsener,
Nikoline

Vil du skrive til Nikoline Werdelin?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.