Modgang

Psykologen: Sådan bliver vi påvirket af mødet med døden

For mange mennesker er et møde med alvorlig sygdom eller død et møde med deres egen dødelighed - og dét kan være svært at tackle. Men faktisk kan vi både opnå større bevidsthed og mere autensitet, når vi bliver konfronteret med voldsomme hændelser.

Sådan bliver vi påvirket af mødet med døden

Når man bliver alvorligt syg eller mister nogen, der står en nær, er det ens basale tryghed, der bliver slået itu. Forvisningen om, at der ikke sker en noget ondt. Som unge kan vi føle os udødelige, og det kan give en frygtløshed og et mod til at afprøve livets muligheder. For mange lykkes det også fortsat ikke at tænke på sin egen endelighed, men de fleste af os bliver undervejs i livet konfronteret med sygdom og tab, siger Mai-Britt Guldin, der er psykolog, ph.d., specialist i psykoterapi og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Hun har i over 15 år arbejdet klinisk med sørgende og er forfatter til tre bøger om sorg.

Gennem sit arbejde bliver hun til stadighed konfronteret med den menneskelige dødelighed.

– For mig har det været en glæde at skulle forholde mig til døden, men det er det ikke nødvendigvis for alle. Det sætter under alle omstændigheder et voldsomt aftryk på livet og kan også føre til angst. Men det giver mig et bestemt perspektiv på livet og en erkendelse af, at tiden er begrænset, så jeg får klarhed over, hvad jeg vil bruge mit liv på.

Der er ifølge Mai-Britt Guldin ikke mange undersøgelser af de positive effekter ved at se sin dødelighed i øjnene.

– Men meget tyder på, at voldsomme hændelser kan få os til at stoppe op og overveje, hvad der betyder noget for os, og hvilke værdier vi vil leve efter. Vi kan blive bedre til at foretage bevidste valg – også at risikere at gøre noget forkert. Vi kan med andre ord blive mere selvberoende og autentiske. Det, jeg hører fra mine klienter, er, at relationerne til andre træder tydeligere frem. Som det også fremgår af de to interviews, kan vi blive bedre til at prioritere og sætte endnu mere pris på dem, der betyder mest for os.

 

LÆS OGSÅ: To alvorligt syge kvinder: Dét har sygdommen lært os om livet 

Angst og ro

Den ene side af sagen er, at vi kan opnå en større værdighed og ro gennem livets storme. Den anden side er, at vi kan blive utroligt bange for at miste, fordi vi bliver tvunget til at se den mulighed i øjnene.

– Mange af de alvorligt syge blandt mine klienter ved af bitter erfaring, at det ikke kun er naboen, der bliver syg. De kan blive utroligt bange for, at der sker noget for deres nære og kære, så de måske ovenikøbet dør før dem selv. Man møder sin menneskelighed på godt og ondt og det fællesmenneskelige vilkår, at vi alle er sårbare. Så en positiv effekt kan være, at man kan blive mere modig og turde vise sin sårbarhed. Man kan indse de grundlæggende vilkår ved at være menneske og på baggrund af sårbarheden føle en dyb samhørighed med andre.

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Mai-Britt Guldin understreger, at man ikke behøver at være truet på livet gennem tab eller dødelig sygdom for at opnå vigtig erkendelse.

– Mange er da heldigvis rigtig gode til at leve deres liv på en bevidst måde, og der er stadig flere, som søger hjælp til at forstå sig selv bedre gennem psykoterapi eller sjælesorg. Vores hjerne er i fortsat evolutionær udvikling, så vi har overskud til at beskæftige os med det eksistentielle.            

Mai-Britt Guldin er psykolog, ph.d., specialist i psykoterapi og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Hun har i over 15 år arbejdet klinisk med sørgende og er forfatter til tre bøger om sorg. 

Læs mere om: