Julie Hastrup fik modermærkekræft
Selvudvikling

Forfatter Julie Hastrup fik moder­mærkekræft: Jeg følte, min krop svigtede mig

18. april 2018
af Rikke hast
Foto: Julie dam
En dag i 2016 opdagede forfatteren Julie Hastrup et lille rundt modermærke på størrelse med spidsen af en blyant. Det viste sig at indeholde kræftceller.

Julie Hastrup fortæller om at få modermærkekræft

Egentlig havde hun ikke troet, at netop hun ville blive ramt. Netop fordi hun gjorde, hvad hun kunne for at undgå det. Men forfatter Julie Hastrup fik alligevel modermærkekræft – i et mærke, som hverken hun eller hudlægen egentlig fandt mistænkeligt.

– Jeg har, siden jeg var i midten af tyverne, følt mig ret tryg og på forkant, for jeg gik jo til kontrol hos hudlægen hvert år og fik tjekket mine modermærker. Det her modermærke på mit inderlår var rundt og mørkebrunt, som spidsen af en blyant, og det hverken kløede eller blødte. Alligevel ville jeg gerne have det fjernet, dels fordi jeg syntes, det var irriterende at skulle huske på at tjekke det, dels fordi jeg havde en stærk fornemmelse af, at det bare skulle af, fortæller Julie, der fik mærket fjernet, men egentlig ikke var urolig. Hun fik at vide, at hudlægen som altid ville give besked inden for to uger, hvis der var noget, og Julie glemte efterfølgende alt om det.

Julies faste aftale med hudlægen skyldtes dels, at hun har sart lys hud med fregner, dels at hendes mors stedsøster døde af netop modermærkekræft.

– Som barn oplevede jeg jo, at mine kusiner blev moderløse, hvilket var en meget rystende oplevelse. Derfor var jeg ekstra opmærksom.

Et aftensopkald fra lægen er sjældent et godt tegn

Det var i september 2016, at Julie fik fjernet det lille modermærke. Hun har gennem årene med jævne mellemrum fået fjernet nogle mærker, som generede eller var begyndt at vokse eller ændre sig lidt.

– Denne gang syntes min hudlæge ikke, at mærket så underligt ud, så jeg tænkte ikke mere over det. Og eftersom hun ikke ringede inden for de to uger, troede jeg, at alt var fint, præcis som det plejede. Der gik hele fire uger, før hun ringede en aften i efterårsferien. Vi var lige kommet hjem fra et wellness-ophold, og jeg var afslappet og glad – helt uforberedt. Da hun præsenterede sig, fik jeg med det samme ondt i maven. Ens læge ringer jo kun om aftenen, hvis der er noget alvorligt, og jeg kunne høre på hende, at hun var berørt af situationen.

Der var kræft i det modermærke, Julie havde fået fjernet, og stående derhjemme i trygge rammer følte Julie det, som om jorden forsvandt under hende, og at hun blev suget ned i en afgrund af uvished og frygt.

– Hudlægen havde dobbelttjekket med patologerne, fordi det også var kommet bag på hende, at der var noget i det mærke. Jeg fik et chok, for jeg havde slet ikke set det komme. Jeg havde jo netop prøvet at gardere mig mod den sygdom. Kort efter jeg havde fået besked­en, kom min mand, Morten, og vores datter, Emma, ind ad dør­en, og fordi jeg ikke havde nået at absorbere den chokerende besked, brød jeg sammen for øjnene af dem.

LÆS OGSÅ: Pas på din hud i solen

Det var vigtigt at fastholde hverdagen

Julies modermærkekræft var heldigvis blevet opdaget på et tidligt stadie. Alligevel tog det hårdt på hende at skulle gå og vente yderligere en uge, før hun fik tid til operation på Rigshospitalet.

– Modermærket var jo kun fjernet overfladisk, så jeg skulle ind og reopereres, så de var sikre på at få det hele med. Og den her forestilling om, at der er noget dårligt, som vokser i en, den er frygtelig. Man vil bare have det væk med det samme. Min overlevelsesstrategi var at prøve at fastholde min hverdag og klynge mig til normaliteten.

Julie følte et stort behov for at fortælle sine nærmeste, at hun havde fået modermærkekræft. Så hun skrev rundt til sine veninder og fortalte dem om situationen.

– Når man får en alvorlig diagnose som modermærkekræft, bliver man opmærksom på, hvor taknemmelig man bør være for at være sund og rask. Man bliver mindet om sin egen dødelighed, og man finder ud af, at måske er man ikke så heldig, at man får lov til at blive en gammel dame, der mæt af dage en aften stille og roligt går i sin egen seng og sover ind.

Heldigvis forløb operationen på Rigshospitalet planmæssigt. Den foregik ambulant, og Julie skulle passe på sig selv et par dage efter og hvile ud på sofaen derhjemme.

– Selvfølgelig har jeg af og til tænkt: Tænk nu, hvis de ikke fik det hele med, eller hvis de ikke opererede det rigtige sted, for det oprindelige ar var jo næsten forsvundet, fordi der var gået så mange uger mellem den første og den anden operation. Det sidste ringede jeg faktisk og talte med lægen om, men hun beroligede mig og forklarede mig, at det var de nu sikre på.

LÆS OGSÅ: Læs mere om kvinder og kræft

Endnu et mærke

Tre måneder efter operationen skulle Julie til kontrol. Alt så fredeligt ud. Også da hun efter nogle måneder fik fjernet endnu et mærke, fordi det kløede lidt.

– Det var bag øret, og der var heldigvis ikke noget i det. Men jeg nåede da at blive bange. Jeg har hele tiden holdt godt øje med mine modermærker, men nu holder jeg naturligvis ekstra meget øje med dem. Og så skal man jo altså ikke tænke alt for meget over, at der kan være noget i dem, som man ikke kan se med det blotte øje. Det skræmmende ved modermærkekræft er, at den kan få lov til at sprede sig uset. Der er ikke så mange symptomer. Man skal virkelig være opmærksom.

Noget af det, Julie i dag er blevet ekstra opmærksom på, er naturligvis ophold i solen.

– Jeg kan lide solen, men jeg har aldrig dyrket den, for jeg kommer så hurtigt til at kede mig. Første gang, jeg skulle ud og rejse efter min kræftsygdom, var til Spanien, og jeg var meget urolig for, hvordan jeg skulle håndtere det, siger Julie, der valgte at skifte faktor 30 ud med faktor 50, holde siesta og gå med stråhat.

Her halvandet år efter diagnosen har hun angsten i baghovedet.

– Jeg er ikke svævet ud i en angstgalakse, og jeg ligger ikke søvnløs om natten. Men angsten er der. Den fylder naturligvis mindre og mindre, og sådan skal det jo også være, for det ville jo være frygteligt konstant at skulle gå rundt og være bange for, at kræften kommer igen, fortæller Julie og forsætter:

– Forløbet har givet mig en fornemmelse af, at jeg ikke kan stole helt på min egen krop. Kræftdiagnosen har givet mig et knæk, som er blevet siddende i mig, fordi jeg føler, min krop svigtede mig ved at få kræft. Jeg tror lidt mindre på mig selv, end jeg gjorde før. Jeg føler mig også mere usikker på, hvad jeg kan præstere i forhold til f.eks. motion, og sådan har jeg aldrig haft det før. At få en kræftdiagnose er et kontroltab.

LÆS OGSÅ: Jette fik kræft: Når nuet er det, der er vigtigst

Der er altså forskel

Julies ar på inderlåret er næsten væk nu, hun er afsluttet på hospitalet, men hun går oftere til kontrol og får stadigvæk tjekket sine modermærker hos hudlægen; er der det mindste, tøver hun ikke med at få fjernet et mærke, hun er urolig for.

– Lægerne siger, at der er en lidt forhøjet risiko for, at man bliver ramt af modermærkekræft igen, hvis man har haft det en gang. Men livet kører jo heldigvis også videre med mine bøger, mand, børn og hund. Og det tror jeg egentlig er meget sundt, for så har jeg ikke så meget tid til at gå og bekymre mig, siger Julie, der har dette råd til andre:

– Lyt efter din mavefornemmelse. Er der noget, der føles forkert, så må du handle på det.

Efter at Julie fik modermærkekræft, har hun oplevet flere i sin omgangskreds, som ikke rigtig forstår, hvad det er er for en størrelse.

– Noget, der virkelig har rystet mig, er, hvor mange velbegavede mennesker, der stadig ikke har forstået forskellen på hudkræft – en mere overfladisk kræftform, som langt de fleste overlever – og så den virkelig farlige modermærkekræft. Det skræmmer mig lidt og fortæller mig, at der er behov for oplysning.

LÆS OGSÅ: Symptomer på, at din mand har kræft

5 gode råd til modermærker:

  • Tjek gerne din hud hver tredje måned, anbefaler hudlægerne.
  • Gå altid til læge med et mærke, der klør, bløder eller er vokset.
  • Hold øje med, om mærket ændrer sig og bliver uregelmæssigt i kanten.
  • Tag evt. fotos af dine modermærker jævnligt, så kan du se, om de er vokset eller har ændret sig.
  • Få din partner til at hjælpe dig med at holde øje med mærker, der sidder, hvor de er svære for dig at se.

Tjek din hud:

Hver uge dør 5 danskere af modermærkekræft, men hvis det opdages i tide, kan det helbredes. Derfor går Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne i samarbejde med de danske hudlæger i denne og i næste uge ud med kampagnen ”Tjek din hud,” der sætter fokus på modermærkekræft. Kampagnen har til formål at få 35-55-årige mænd og kvinder til at tjekke deres hud og holde øje med mistænkelige modermærker. Tanken er, at når man har lært at tjekke sin hud, bliver det lettere at opdage forandringer og dermed også nemmere at opdage modermærkekræften i tide.

Se mere om kampagnen på www.tjekdinhud.nu

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også