Dorte Prang
Selvudvikling

Dortes søn begik selvmord: ”Jeg vil vise andre, at man kan få et godt liv – selv med en livslang sorg i bagagen”

18. september 2019
af Mette Andersen. Redigeret til web
Foto: Hanne Loop
Det er 14 år siden, at Dorte Prangs 22-årige søn tog sit eget liv. Selvom sorgen altid vil være der, har Dorte formået at vende det smertelige til en ny livsretning med håb for fremtiden. Læs hendes historie her.

Dorte Prangs søn begik selvmord

Tabet af sønnen Søren sidder stadig i Dorte Prangs krop og sind. Men smerten efter selvmordet for 14 år siden er anderledes nu. Sorgen er uforudsigelig, men melder sig sjældnere og dukker op, når hun mindst venter det. For eksempel når hun hører en melodi, der knytter sig til Søren. Eller ser en ung mand, som ligner ham.

– De gode erindringer tager over, og de andre fortager sig. De svære år før og efter Sørens død fylder ikke længere. Nårjeg tænker på ham, husker jeg vores dejlige oplevelser, lyder det fra Dorte.

– Som barn mærkede han straks dårlige stemninger. Når han havde været sammen med mange, og især hvis der var nogle spændinger, havde han brug for ro og tid alene. Han var genert, men samtidig social og populær. Der stod respekt om ham, fordi han var dygtig i skolen og til de sportsgrene, han prøvede kræfter med.

På handelsgymnasiet eksperimenterede han og nogle venner med ecstasy og amfetamin. Misbruget satte gang i en psykisk deroute for den følsomme teenager:

– Via en veninde fik jeg nys om, hvad der foregik. Jeg og min mand fik derefter en alvorlig snak med Søren om, hvor farlig en glidebane han var på vej nedad. Han ville stoppe, men kunne åbenbart ikke. Vi prøvede at få hjælp, men der var ingen hjælp at hente. Vi følte os magtesløse.

Stofferne havde åbnet for en indvendig smerte, som Søren prøvede at fjerne ved at skære i sig selv. Da var han droppet ud af skolen, flyttet hjemmefra og havde været indlagt på psykiatrisk afdeling. Mens Søren gik til samtaler hos sin læge og en psykolog, blev han stoffri, men havde det psykisk dårligt.

Han mistede forskellige jobs og en læreplads. Efter én dags værnepligt opgav han. Dorte og hendes mand anede ikke, hvad de skulle gribe til, og forsøgte at holde sammen på sig selv og deres hverdag.

LÆS OGSÅ: Psykologens råd til selvmordsefterladte: Alle følelser skal frem - også de forbudte

https://imgix.femina.dk/dorte-prang-soen.jpg

Dorte Prang med et billede af sin afdøde søn Søren: "Jeg vil gerne inspirere andre og vise dem, at man kan komme videre og få et godt liv, selv med en livslang sorg i bagagen"

Brevet til afsked

– Vi var dybt bekymrede. Det var Sørens kæreste også. Sammen fandt vi hans afskedsbrev skrevet til hende. Han forklarede, at han var kørt ud i skoven for at gøre en ende på det hele ved hjælp af bilens udstødning. I brevet skrev han, hvor meget hun og vi havde betydet for ham, og at beslutningen ikke var vores skyld. Han sluttede brevet med at skrive, hvor vi kunne finde ham. Han tog et billede af sig selv i bilen på vej til skoven for at vise, at han var ved sine fulde fem. Jeg kan godt se nu, at Søren havde svært ved at leve videre så forpint, som han var.

LÆS OGSÅ: Alberte Winding: Jeg er i tæt kontakt med tårerne

Efter kun tre uger kom Dorte tilbage på arbejde. Men hun evnede ikke at koncentrere sig og huske sine gamle jobfærdigheder:

– Sofaen blev min ven, og jeg havde ikke lyst til at omgås andre. Folk var berøringsangste, og jeg følte mig som en pestramt. Måske vidste de ikke, hvad de skulle sige. Jeg gik kortvarigt til psykolog og kom på lykkepiller. De første år formåede min mand og jeg at støtte hinanden, men for ni år siden blev vi skilt.

– Da jeg trappede ud af lykkepiller, røg jeg ned i et sort hul. Vendepunktet kom ved en kontakt til den alternativeverden. Da besluttede jeg mig for at vælge livet til og lade den vrede, som var svær at placere, være katalysator for et nyt liv.

–Fremfor at fortsætte i banken, hvor jeg havde arbejdet, greb jeg muligheden for at hjælpe andre med afsæt i min sorg og holde foredrag om at miste min søn. Et selvmord er og bliver en livslang, dyb smerte. Men man kan stadig få et godt liv, og det vil jeg gerne vise andre.

Sådan er du omsorgsfuld over for en, der mistet på grund af selvmord

  • Prøv ikke at fjerne eller dulme smerten, men anerkend den.
  • Hold igen med gode råd, og giv sorgen plads.
  • Sammenlign ikke med dig selv og andre, du kender.
  • Udfyld ikke stilheden, men giv plads til gråd, og giv et kram.
  • Prøv ikke at trøste ved at påpege alt det gode, der var.
  • Tilbyd din hjælp, især med praktiske gøremål og tilstedeværelse.
  • Lyt til den efterladtes følelser, og tilkendegiv, at du har hørt dem.

Kilde: dr.dk

Fakta om selvmord i Danmark:

  • Cirka 600 danskere begår hvert år selvmord, og det er cirka to om dagen.
  • Hver gang én kvinde begår selvmord, tager to mænd deres liv.
  • Mindst seks personer bliver direkte berørt af et selvmord.
  • Den hyppigste selvmordsmetode blandt mænd er hængning, blandt kvinder forgiftning (piller).
  • De fleste selvmord begås om foråret på mandage.
  • Antallet af selvmord er mere end halveret siden 1980.
  • Hvert år dør tre gange så mange danskere af selvmord som ved trafikulykker.
  • Selvmordsraten er høj blandt ældre og er ikke længere et storbyfænomen.
  • Blandt 34 industrilande ligger Danmark på en 11.-plads i antallet af selvmord.

Kilder: selvmordsforskning.dk livslinien.dk

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også