Smuk moden kvinde
Modgang

Derfor kan det være en fordel at gå til psykolog, når vi bliver ældre

Mange af os er måske ikke vokset op med at søge professionel hjælp, når livet gør ondt. Men for langt de fleste vil det kunne få en positiv effekt på vores livskvalitet at se en psykolog, når vi står over for store livsforandringer – også selvom vi ikke nødvendigvis føler os nedtrykte. Læs her, hvad en psykolog blandt andet kan hjælpe dig med.

Derfor kan det være en fordel at gå til psykolog som ældre 

Hver alder har sine udfordringer, og det gælder også, når vi bliver ældre. Gradvist tager vi hul på et nyt kapitel af livet, hvor vi for eksempel bliver tvunget til at forholde os til, hvem vi er, når vi ikke er på arbejdsmarkedet. Vi skal håndtere – og acceptere – at kroppen pludselig kan svigte. Vi skal tackle, at vi måske mister nogle af dem, der står os nær, og som efterlader et så stort tomrum i os, at ensomheden kommer snigende – for bare at nævne nogle af de udfordringer, vi står over for  –   hvis vi da ikke allerede er midt i dem.

- Når vi kommer op i årene, står vi jo dybest set over for den allersværeste udviklingsperiode i et menneskeliv – at udvikle sig til afvikling – og få et meningsfuldt liv ud af den sidste del af livet, siger autoriseret psykolog Birgitte Bille Hansen, 63.

Det kan lyde lidt brutalt, og måske netop det kan være én af årsagerne til, at det er noget, mange undgår at tale om.

- Døden er ikke noget, vi bryder os om at forholde os til. Og vi lever i en teknologisk verden, hvor vi nogle gange også kan bilde os selv ind, at vi kan leve uendeligt, siger Birgitte Bille Hansen.

 

LÆS OGSÅ: Sådan tackler du fire store - men helt almindelige - bekymringer

Tabu og pinlighed

Alligevel undgår de færreste at bekymre sig fra tid til anden om de eksistentielle udfordringer, der er allestedsnærværende, når vi når en vis alder. Og hvis vi ikke taler med andre om det, kan det faktisk få store konsekvenser.

Brugen af antidepressiv medicin er for eksempel højere blandt ældre end i resten af befolkningen. Det kan både være et udtryk for, at lægerne ikke helt ved, hvad de skal stille op, men også et symptom på, at de meningsfulde fællesskaber udtømmes, når vi bliver ældre, siger Birgitte Bille Hansen. Vi mangler de sociale relationer – både helt overordnet og til at tale med om de ting, der er svære.

- Og det kan blive meget ensomt. Man kan for eksempel se det på kirkerækkerne om søndagen, som primært består af ældre mennesker, fordi kirken er en konkret måde at søge et fællesskab på. Men udover det, så er der ikke mange rum i samfundet, hvor man som ældre kan diskutere, tale om og støtte hinanden i, hvordan det føles og opleves for eksempel at miste funktioner eller at miste sin erhvervsidentitet. Det kommer bag på rigtig mange, i hvor høj grad man faktisk identificerer sig med sit job, og hvor stor en del af ens sociale behov, man får dækket på arbejdsmarkedet. Man udvikler sig jo gennem fællesskaber og i samspillet med andre, og det kan derfor også være pinligt og skamfuldt at tale om, hvis fællesskaberne ikke længere er der.

 

LÆS OGSÅ: To kvinder: Sådan lærte vi at slippe vores bekymringer

Livssamtaler

Skammen kan netop også være noget af det, der er medvirkende til, at mange ikke søger eksempelvis professionel hjælp, hvis de har det svært. Mange skammer sig simpelthen over, at det kan være udfordrende at blive ældre.

- I dag er det jo ikke længere respektfuldt at blive ældre og eje livsvisdom. Vi lever ikke i en kultur, hvor den ældre generation har en væsentlig funktion for de yngre, og på samfundsplan er der – desværre – stadig en diskurs om den voksende ”ældrebyrde”, fortæller Birgitte Bille Hansen.

- Og det er samtidig bestemt ikke det mest nærliggende for ældre generationer at opsøge en psykolog. Rigtig mange forbinder også stadig det at gå til psykolog med, at så er der noget alvorligt galt, men det behøver der langt fra at være, siger Birgitte Bille Hansen.

Hun slår fast, at alle, der står over for livsforandringer, vil have godt af at se en psykolog fra tid til anden. Før i tiden var eksistentielle samtaler med den lokale præst, såkaldte livssamtaler, en naturlig del af tilværelsen, men det er ikke noget, mange opsøger i dag. Men sådan en samtale ville man i stedet kunne tage med en psykolog.

Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >

- I en livssamtale får man lov til at fortælle sin historie. Man bliver genspejlet i de menneskelige kompetencer, man har udviklet livet igennem, og man får øjnene op for alle de værdifulde ting, man har erhvervet sig, og som ikke er gået tabt, blot fordi man bliver ældre. Man kan let føle sig svækket, hvis man ikke føler, at man er betydningsfuld for andre mere, men hos en psykolog kan man få hjælp til at ”få banket rusten af” og opdage, at man altså er ligeså levende og betydningsfuld, som man hele tiden har været – man er det bare på en anden måde i dag, fortæller Birgitte Bille Hansen.

En psykolog kan altså hjælpe med, at man bliver klarere på sin egen identitet – og at man finder ud af, at den ikke udelukkende hænger sammen med de ting, man kunne, og det job, man havde. Men som psykolog handler det for Birgitte Bille Hansen samtidig om at hjælpe med at ”realitetskorrigere”, for der vil utvivlsomt være ting, der forandrer sig.

-  Det handler om, at man lærer at forholde sig realistisk til eksempelvis at ja, jeg har mistet nogle funktioner, og det er sørgmodigt, men jeg må tage afsked med nogle af de ting, jeg før har kunnet gøre og være, og så i stedet lære at få øje på andre ting, der kan erstatte det. At man i stedet for at kunne klare en masse logistik og være vanvittigt social, eller hvad ens force nu var før i tiden, så lærer at få øje på de små ting i det store billede – måske har man eksempelvis pludselig masser af tid, som kan styrke relationen til børnebørnene?

 

LÆS OGSÅ: Psykolog: Sådan kan du lære at slippe dine bekymringer

Hvad er det værste, der kan ske 

Det handler altså om, at vi bliver i stand til at rette blikket udad og ikke lukker os om os selv. At det kan være en klar forbedring af vores livskvalitet, at vi lærer at fokusere på det, der er vitalt og livgivende i stedet for eksempelvis de skavanker, der rammer os.

- Ens mentale tilstand behøver jo ikke at blive nedslidt, blot fordi kroppen bliver det, slår Birgitte Bille Hansen fast.

- Man kan se det at gå til psykolog som noget, man gør, fordi man under sig selv det bedste. Man kan jo altid prøve det af og se, om man føler, at det giver en noget, og så kan man spørge sig selv: ”Hvad er det værste, der kan ske?”. Og husk på, at det jo heldigvis er en privatsag, om man vil fortælle andre om, at man går hos en psykolog.

Birgitte Bille Hansen er 63 år, uddannet psykolog, medlem af Dansk Psykologforening og arbejder som privatpraktiserende psykolog i Ringkøbing. Læs mere her

Læs mere om: