Lene Devereux
Modgang

55-årige Lene mistede synet i 2017: I skal ikke have ondt af mig

Hvordan kæmper man sig frem til at møde livet og hverdagen med et smil, når man pludselig mister synet? Læs, hvordan Lene Devereux lærte at acceptere sin skæbne.

Lene Devereux blev pludselig blind som 54-årig 

Jeg har ikke brug for at blive ynket af andre mennesker, efter at jeg er blevet blind. Det kan jeg ikke bruge til noget. Sandheden er, at jeg til min store overraskelse er begyndt at leve mere i nuet og har fundet en indre fred og ro, som jeg er dybt taknemmelig for, siger 55-årige Lene Devereux.

Det er mindre end et år siden, at Lene gik fra at have et normalt syn til i dag at være næsten blind på begge øjne.

Lene lider af gigt- og bindevævssygdommen Sjøgrens Syndrom, der kan give smerter i kroppen og blandt andet nedsætte ens tåre- og spytkirtelfunktioner. Men lægerne havde aldrig fortalt, at Lene i værste fald havde risiko for at miste synet som følgevirkning af sygdommen. Derfor kom det som et chok, da Lene under en rejse til Indien i december 2017 pludselig ikke kunne se noget på venstre øje.

Fire måneder før ferien var hun godt nok begyndt at blive ekstremt lysfølsom og få tørre øjne. Men hun var ikke klar over, hvad der var i vente.

 

En eksplosion i øjet

– En af de sidste dage i Indien kom jeg til at røre ved mit venstre øje. Pludselig føltes det, som om jeg fik en eksplosion inde i øjet. Alt blev mælkehvidt, og jeg kunne intet se, fortæller Lene.

På øjenklinikken i Indien konstaterede lægerne, at Lene havde fået et hul i hornhinden, og at begge øjne var angrebet. Lene blev akut opereret og genvandt lidt af synet, inden hun rejste tilbage til Danmark. I løbet af de næste tre måneder svigtede synet igen. Siden hun kom tilbage fra Indien, har hun været igennem seks øjenoperationer, senest en hornhinde­transplantation på venstre øje i slutningen af september.

– Operationen gik godt. Jeg kan svagt se former, skygger og farver, men jeg er fortsat dét, man kalder praktisk blind. Og øjenlægerne kan ikke sige noget om fremtiden. Lykkes det mig at få bare 20-30 procent af synet tilbage en dag, vil det være fantastisk, men jeg er nødt til at tage en dag ad gangen.

LÆS OGSÅ: Lene fik en blodprop: Jeg fik en advarsel, men hørte den ikke 

Lene blev skilt i 2012 og har ingen børn. Selv om hun lever alene i sin toværelses lejlighed i Brøndby, er der et menneske 100 meter nede ad gaden, som hun altid kan række ud efter. 

– Jeg er så heldig at have en tvillingesøster, Anne, der bor rundt om hjørnet. Hun har været der 100 procent for mig, siden mit syn begyndte at svigte. Anne er min livsnerve, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende. Derudover har jeg et fantastisk netværk af venner og to brødre, som har været utrolig søde til at hjælpe og støtte mig på alle mulige måder.

Siden Lene mistede synet, har hun haft travlt med at få hverdagen som blind til at hænge sammen. En af opgaverne har været at finde ud af, hvor tingene er i hendes lejlighed.

Kommunen har tilkendt hende en række hjælpemidler samt hjemmehjælp én gang om dagen. Lene har også meldt sig ind i Dansk Blindesamfund, hvor hun har været på nyblindekursus.

– Det var en fantastisk oplevelse at være sammen med andre nyblinde, der vidste, hvordan jeg havde det, og som kunne sætte sig ind i de følelser og udfordringer, man oplever, når man pludselig mister synet.

 

Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >

I fuld fart på tandem

Før Lene rejste til Indien, var hun startet som sundhedsfaglig person på et plejehjem. Lige nu ved hun ikke, om hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

– Vi får se. Men jeg sidder ikke og venter på, at tingene sker. Jeg prøver at være aktiv og fylde dagene ud med ting, jeg godt kan lide.

Lene elsker at læse, lave mad og være fysisk aktiv. Hun har meldt sig ind i en litteraturkreds. Hver dag dumper der nye lydbøger ind ad brevkassen, som hun lytter til om aftenen i stedet for at se tv. I foråret har Lene også været med i en tandemklub, hvor hun kørte sammen med en ”pilot”.

– Det er fantastisk at være blind og så alligevel kunne sidde på en cykel og nyde suset i maven, når man kører derudad i fuld fart, fortæller Lene, der for nylig har startet en madklub med to blinde fyre.

LÆS OGSÅ: Heidi fik sclerose som 29-årig: Min verden brød fuldstændig sammen

– Jeg gider ikke begrænse mig selv. Der er masser af sjove ting og oplevelser, man kan kaste sig ud i, selv om man ikke har sine øjne at se med. 

Lene forsøger ikke at romantisere livet som blind. Hun ved, at de fleste mennesker forestiller sig, at dét at miste synet vil være en af de værste ting, der kan ske.

– Sådan har jeg også altid tænkt, men det er anderledes, når man pludselig står i det. I begyndelsen kunne jeg gå i panik, når jeg vågnede om morgenen, og alting var mørkt. Og ja, indimellem er det hårdt og vildt frustrerende, men folk skal ikke have ondt af mig. For jeg har ikke ondt af mig selv.

 – Vi lever desværre i en tid, hvor mennesker er stressede og går utrolig meget op i udseende. Men som blind bliver man tvunget til at leve her og nu. Jeg slipper også for at bedømme og vurdere andre mennesker på grund af deres ydre, og det er faktisk lidt af en befrielse midt i den her store livsomvæltning, som jeg ufrivilligt er havnet i.

Fakta om antal synshandicappede danskere:
Der eksisterer ikke et centralt register i Danmark over antallet af danskere med et synshandicap. Men Socialstyrelsen skønner, at 65.000 danskere er enten svagsynet, stærkt svagsynet, praktisk blind eller total blind. Af disse er ca. 10.000 under 70 år. AMD (aldersrelateret ”øjenforkalkning”) og øjensygdomme er årsagen til de fleste synshandicap.  

Kilde: Socialstyrelsen og Dansk Blindesamfund

Læs mere om: