Familie

Gitte forsker i sin slægt: "Det er en umådelig glæde"

Gitte Bergendorff Høstboe er en garvet slægts-forsker, der i tidens løb har fundet frem til mange glemte forfædre og morsomme anekdoter fra fortiden. I arbejdet min sine aner bliver hun ikke bare klogere på historien og sin slægt - hun bliver også klogere på sig selv.

Gitte er en inkarneret slægstforsker

"Jeg går lige ind og føder, og du rører ikke den spand. Jeg kommer ud igen og vasker trapperne færdige. Jeg skal tjene den krone.” 

Sådan sagde Gittes farmor til nabokonen, da de sammen gik og vaskede trapper i en ejendom i Nyborggade i København i 1928. Og som sagt så gjort.  Hun gik ind, fødte og kom ud en halv time senere og gjorde sit arbejde færdigt.

Historien om fødslen er blevet fortalt igen og igen i Gitte Bergendorff Høstbos familie. Farmoderen havde god grund til at insistere på at tjene penge. Hun var alene med fem børn, og sønnen, hun fødte under trappevasken, var Gittes far. Farfaren var kusk på Carlsberg, og samme år blev han far til tre andre børn over hele København. På dette tidspunkt i deres lange samliv var hans sidespring blevet for meget for hans kone, og nu blev han sparket ud for bestandigt. Og dengang betød skilsmisse ophør af kontakt, og Gittes far så ikke meget til sin far, kun når der enkelte gange skulle hentes børnebidrag.

Gitte forklarer, at der aldrig blev talt om farfaderen i hendes barndom, og hendes far kendte ham kun meget lidt. I dag ved Gitte Bergendorff Høstbo meget – ikke bare om sin farfar, men også sin oldemor og hele den svenske slægt, som hun stammer fra. Gitte har igennem mange år forsket intensivt i sin slægt. En interesse, der har ført mange ting med sig. Hun har fået en større forståelse af sig selv, en stor historisk interesse og mange oplevelser. Om arbejdet med slægten forklarer hun:

– Det er en umådelig glæde, jeg kan ikke forklare det. Jeg talte med én om det forleden. Man finder en slægtnings begravelse eller dåb – og man bliver så glad inden i sig selv over, at man har fundet det. Efter 11 års søgen fandt jeg omtalen af min farfars dåb i kirkebøgerne. Han var blevet voksendøbt. Jeg sad inde på Landsarkivet og havde lyst til at råbe af glæde – men det gjorde jeg naturligvis ikke.

 

LÆS OGSÅ: Trin for trin-guide til slægtsforskning: Sådan kommer du i gang 

Du føler dig forbundet

Gitte Bergendorff Høstbo er uddannet laborant og har arbejdet på Leo Pharma i 19 år. Lige indtil en eftermiddag for et par år siden, hvor hun lagde pincet og beskyttelsesbriller, sagde op og skrev sig ind på historiestudiet. En beslutning, som slægtsforskning i høj grad var med til at modne. I en alder af 50 fik hun sin bachelorgrad i historie. I dag er hun 55, kulturformidler på Herlev Bibliotek og aktiv i slægtsforskningsmiljøer  over hele landet – blandt andet som redaktør for tidsskriftet Slægt og Stavn.

– Du føler dig forbundet med dine slægtninge, når du finder data om dem i kirkebøger, i folketællingerne eller andre steder. Din indre biograf tænder for maskinen: Hvordan så de ud? Hvem var de? Hvordan var deres livsbetingelser? Og faktum er, at du bliver klogere på dig selv, i takt med at du fordyber dig i deres liv. Sådan har det i hvert fald været for mig.

LÆS OGSÅ: Jette Lehmanns familie gemte på en hemmelighed 

Ifølge Gitte lever vores slægtninge videre igennem os. Ikke bare som gener, der bestemmer, hvorvidt vi er disponeret for sygdomme eller gode til at løbe langt; påvirkning findes også på det personlige plan. Vores dna opnår ifølge Gitte en kodning gennem generationerne. Hun fortæller:

– Min far var forsølver og gennem en stor del af sit liv ansat hos Georg Jensen i København. I min forskning om hans familie, Bergendorff’erne, fandt jeg ud af, at min fars oldefar, Otto Ferdinand Bergendorff, var guld- og sølvsmed i Tvind i Blekinge län i Sverige. Min far vidste ingenting om sin familie – og alligevel ender han med at have samme fascination af ædelmetaller som sin familie og gør det til sin levevej. Det er da fascinerende.

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Rastløsheden går igen

Foretagsomhed og uro er efter Gittes eget udsagn træk ved hendes personlighed. Hun har altid brug for at være i gang med noget – og dette træk kæder hun sammen med sin farfars familie, der flyttede meget rundt. De indvandrede fra Sverige og bosatte sig i København, hvorfra flere igen udvandrede til Amerika. Ikke mange af Gittes aner har boet i mere end to generationer i samme sogn.

Gitte oplever færre fordomme om slægtsforskning i dag. Engang gik den for at være en nørdet hobby, men sådan er det ikke længere. Flere deltager i slægtsforskningsforeningernes aktiviteter og giver sig i kast med at få lavet deres slægtstræ. Men for Gitte er det vigtigste de personlige oplevelser, hun har fået qua sin slægtsforskning.

– I sommeren 2002 havde vi besøg af familiemedlemmer af slægten Bergendorff. De bor i USA, og vi havde fået kontakt med hinanden via brevveksling. De kom og boede hos os i 18 dage, og vi rejste rundt til slægtens steder i Sverige. Det var, som havde vi kendt hinanden altid.

– I 2008 rejste jeg, min mand og vores børn over til dem. Vi besøgte Utah, Idaho og ­Wy­oming. Her kørte vi rundt og besøgte efterkommere af min tipoldefars bror. Det var en uforglemmelig tur.

LÆS OGSÅ: Trin for trin-guide til slægtsforskning: Sådan kommer du i gang 

Læs mere om: