Ååh, lyder det med smørblød stemme og et saligt blik i øjnene, da Mette Weber skal sætte ord på sin store kærlighed: Konrad. Farmors dreng, som hun har fulgt tæt fra spæd til en nu sprælsk tre-årig.
– Jamen det er bare betingelsesløs kærlighed. Jeg svømmer helt over, når jeg er sammen med Konrad. Noget af det bedste i verden er at hente ham i vuggestuen og høre ham glad råbe ” Min farmor”.
En dag om ugen har Mette dedikeret til Konrad. Det er farmor-tid, hvor hun fortrænger alt andet og fokuserer på sit barnebarn. For hun tager ikke deres tætte forhold for givet. Tværtimod. Hun mener, det er vigtigt at gå respektfuldt til rollen. – Dét at være farmor giver ikke nogen forudbestemte rettigheder. Jeg vil gerne gøre mig fortjent til, at Konrad og hans forældre føler, at jeg er en god farmor. Jeg er taknemmelig for, at jeg må opleve et nyt livseventyr sammen med Konrad.
Men Mette drog ikke uforberedt ud på eventyret. Hun var klar over, at det kan være en farefuld færd, hvis man famler i blinde i forholdet til sin svigerdatter. Så hun søgte og samlede andres erfaringer om, hvad hun som farmor burde, måtte og absolut ikke skulle gøre.
– Jeg har en fantastisk svigerdatter. I de 10 år, hun havde været sammen med min søn, har vi opbygget et venskab. Men jeg var nervøs for, om det ville ændre sig, når hun blev mor. For selv et velfungerende forhold kan komme på en prøve, når svigermor og svigerdatter bliver mere forpligtende forbundet gennem et barn.
LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg bliver aldrig farmor
Så selv om Mette altid har haft et stærkt forhold til sin svigerdatter, var hun bevidst om, at det kunne blive brændbart, når der kom et barn.
– Vi bevægede os begge ud på ukendt grund, og vi skulle redefinere vores forhold. Jeg vil jo helst være en supergod, farverig farmor frem for at forvandle mig til et af de her forhadte svigermonstre. I sit arbejde som sundhedsplejerske og familie- og konfliktvejleder har Mette nemlig hørt adskillige dybe suk fra både svigerdøtre og svigermødre.
– Der er rigtig meget på spil i relationen. Nybagte mødre kan beklage sig over hende svigermonsteret, som blander sig og ikke respekterer dem. Omvendt er der farmødre, som føler, at svigerdatteren er nærtagende eller afvisende.
Forkæl dig selv og få SØNDAG leveret hver uge. Køb et abonnement her
Netop på grund af sin baggrund og årelange erfaring med børn kan Mette være bange for, at hun let kommer til at blande sig og virke bedrevidende.
– Jeg vil gerne følge Konrad helt tæt, men uden at træde for langt ind over hans mors grænser. Som gammel sundhedsplejerske har jeg stærke holdninger til for eksempel søvn, kost og opdragelse. Og jeg skal blankt erkende, at til trods for mine anstrengelser er jeg kommet til at blande mig alligevel.
Der er mange minefelter i mødet mellem svigerdøtre og svigermødres meninger om, hvad der er bedst for barnet. Mette Weber opfordrer til, at den ældre generation giver mere plads.
– Jeg er også kommet til at sige noget i bedste mening, hvor det bagefter gik op for mig, at min svigerdatter syntes, jeg satte spørgsmålstegn ved hende som mor. Den slags er sprængfarligt. Vi skal huske, at meget har forandret sig, siden vi selv var småbørnsmødre. Og selv om svigerdatteren gør det anderledes, er det lige så rigtigt som dét, du ville have gjort.
LÆS OGSÅ: Jette Lehmanns familie gemte på en hemmelighed
Som farmor kan det også være svært at finde sin naturlige plads, mener Mette Weber. Mens mange kvinder kommer tættere på deres egen mor efter fødslen, kan farmor føle sig skubbet lidt ud på sidelinjen. En nyere dansk undersøgelse fra YouGov viser, at det oftest er mormor, som får lov til at passe barnebarnet.
– Der kan nemt opstå jalousi og bebrejdelser, hvis farmor er bange for, at hun ikke får så god kontakt med barnebarnet, som hun drømmer om. Det har jeg da også selv mærket, men så husker jeg mig selv på, at det er skønt, at Konrad har både en mormor og en farmor, der elsker ham og gerne vil ham så meget som muligt.
Mette Weber har mange bud på, hvordan man skaber det bedst mulige forhold mellem farmor og svigerdatter. Men det vigtigste er at snakke, understreger hun.
– Forsøg at tale om hinandens forventninger og om de frustrationer, der kan opstå hen ad vejen. Det bedste, man som familie kan gøre, er at tale åbent og ærligt om, hvordan man har det. Men se ud over din egen næsetip og slug nogle kameler for barnets skyld. Hvis der opstår konflikter, kan du miste kontakten til både barnebarnet og din søn, hvis han tvinges til at vælge side.
Om Mette Weber: