Familie

”Efter min mors død havde jeg det, som om jeg havde overlevet en livstruende situation”

Malene Lei Raben voksede op i skyggen af en intelligent og utrolig vanskelig mor, der med tiden blev mere og mere kritisk og manipulerende. En mor, hun elskede højt, men var ved at gå ned på at bevare forholdet til. Nu kan hun endelig fortælle sin historie.

Malene Lei Raben har skrevet en bog om sit disfunktionelle forhold til sin mor

-Med min mors kritiske øjne i nakken udviklede mit voksenliv sig til et skyggerige.

Sådan opsummerer Malene Lei Raben i den selvbiografiske bog ”Fruen” forholdet til sin mor.

På overfladen så alt pænt og idyllisk ud. Hun og hendes mor, Birgit Raben, var begge succesrige kvinder med store vennekredse, lange juristuddannelser, eftertragtede lederstillinger og smagfulde hjem. Og alligevel skrev og talte de ofte hadefuldt til hinanden og var konstant på kant.

De opkørte dramaer bliver beskrevet gribende og uden filter i bogen. Men hvorfor overhovedet skrive så afslørende om noget så intimt?

– Efter min mors død havde jeg det, som om jeg havde overlevet en livstruende situation, fortæller Malene Lei Raben.

– Jeg skammede mig over vores konflikter og havde dækket over dem. Det var utrolig belastende. Nogle år efter begyndte bogen at presse sig på. Nu skulle historien ud, koste hvad det ville. For mig har det været befriende endelig at kunne sige sandheden om dette mareridt højt.

Mens Malene Lei Raben laver te til os i køkkenet i Valby, fortæller hun, at hun samme morgen har tænkt på, hvor meget hun misunder andre, der kommer fra familier med forældre, som er mentalt stabile, kærlige og ligetil at omgås.

– Vi, der har haft mentalt ustabile forældre, lever jo med en dødvægt, som vi altid har med os og hele tiden bliver tvunget til at forholde os til.

Vi sætter os ind i stuen, og hun prøver at forklare om sin usædvanlige barndom, der udfoldede sig på baggrund af ungdomsoprøret. Det blev afgørende for Malenes opvækst, at hendes far gik fra hendes mor, da Malene var nyfødt. Hun og hendes søster så kun faren en weekend hver måned.

– Alligevel vil jeg betegne de første mange år af min barndom som frie og glade. Min mor, søster og jeg var en lille tremandshær, os mod verden. Min mor var en fantastisk kvinde, intelligent, stærk, ambitiøs, festlig og utraditionel. Jeg var ikke bange for noget, for hun var den store kriger, der klarede alt. Hun havde lederjobs, fra hun var i starten af 30’erne, og arbejdede meget. Vi var overladt rigtig meget til os selv, men det oplevede jeg kun som en stor frihed.

Hjemmet var økonomisk godt kørende, og Malenes mor hverken drak eller røg. Ensomt og isoleret var det heller ikke. Hendes mor elskede fest og livlige diskussioner med sine venner.

– Flere af mine veninder fra gode, borgerlige hjem syntes, at det var fantastisk, at ingen holdt øje med, om jeg vaskede hår eller børstede tænder. Samtidig havde min mor besluttet at overøse os med al den kærlighed, hun ikke selv fik. Madpakken af hengivenhed, kærtegn og frihed i de tidlige barneår har nok reddet mig igennem alt det, som gik galt senere.

 

LÆS OGSÅ: Jette Lehmans familie gemte på en hemmelighed

En voldsom drejning

Noget ændrede sig voldsomt, da Malene blev 11-12 år, og hendes søster flyttede hjemmefra.

Hvad der præcist skete, ved hun ikke, for moren var ikke den selvreflekterede type, der fortalte, hvad der foregik i hendes indre.

Malene gætter på, at noget kan være gået i stykker inden i hendes mor, da hun og hendes daværende kæreste slog op. Måske begyndte de mange lederjobs også at slide på hende, eller også var det den konfliktfyldte skilsmisse fra Malenes far, som kastede lange skygger.

– Det er først som voksen, det er gået op for mig, hvor skadeligt det var at stå midt imellem mine forældres konflikter. Både min mor og far var barnligt optaget af deres egne følelser. Måske fordi de var mønsterbrydere og skulle kæmpe for at leve, som ingen andre i deres familie havde gjort før dem. Det betød på en eller anden måde, at de fik meget fokus på sig selv og blev døve over for andres behov. 

Hvad end forandringerne skyldtes, oplevede den ranglede Malene som halvstor pige, at hendes mor vendte sig mod hende og blev en modstander.

– I virkeligheden sad jeg nok resten af livet og ventede på, at hun skulle blive sig selv igen. Men det blev hun kun i små glimt.

Malenes mor kunne også være vanskelig og have konflikter med andre, men hun havde det specielt med sin yngste datter.

– Ligegyldigt hvad jeg gjorde, havnede jeg altid på den dårlige side af tingene og blev karakteriseret som et selvisk menneske med en dårlig moral. Jeg tror, det gik særligt ud over mig, fordi jeg repræsenterede det svigt, hun havde oplevet fra min far. ”Du har din fars dårlige karakter”, kunne hun råbe efter mig.

Konflikterne blev ved, også da Malene blev voksen og fik børn. På et tidspunkt var det så slemt, at hun sagde til sin mand. ”Det er hende eller mig, der er ikke plads til os begge to, hvis jeg skal overleve.”

 

LÆS OGSÅ: Vor tids tabuer: Pernille og Marianne fortæller om to ting, mange ikke taler højt om

Vigtigt sammenhold

Opvæksten gjorde, at den i dag 50-årige Malene Lei Raben aldrig lærte, hvordan man holder af hinanden og holder sammen i en familie. Det skulle hun finde ud af på egen hånd.

– I mit hjem gik vi op i at få talt ud, og der blev ført regnskaber for, hvad man gav og burde få igen. Når jeg var hjemme hos andre, kiggede jeg undrende på noget så pinagtigt banalt, som at en forælder lavede frokost til et barn, der kom hjem fra skole. At forældre kunne støtte op om deres børn og vise dem kærlighed uden at forvente at få noget tilbage, var nyt for mig.

Ikke mindst har hun lært meget af sin mands familie, som har et stærkt sammenhold.

– Konflikter bliver nedtonet, og ofte holder de hurtigt op med at tale om dem igen. Det syntes jeg længe var åndssvagt. De kunne da ikke bare feje problemerne ind under gulvtæppet. Men det fungerer faktisk rigtig godt at være så rummelige og langmodige, hvis man vil have et godt familieliv.

Hun har selv gjort meget for at skabe et andet hjem end det, hun selv voksede op i. For eksempel sagde hun for nogle år siden et stort lederjob op og blev selvstændig juridisk rådgiver.

– Det var helt sikkert en modreaktion på, at min mor arbejdede meget i min barndom, og at jeg også selv havde arbejdet meget indtil da. Det er en stor gave at kunne være mere til stede i mine børns liv.

Også på andre måder har hun forsøgt at gøre tingene anderledes.

– Jeg arbejder på ikke ustandselig at hidse mig op eller se det som et svigt, hvis mine børn er vrede på mig. En mors kærlighed skal i mine øjne hele tiden være stærkere end enkeltkonflikterne.

Når det gik hedest for sig mellem Malene Lei Raben og hendes mor, overvejede hun indimellem at bryde kontakten.

– De konstante skænderier drænede mig jo for energi. Der var altid noget, hun syntes, jeg skulle gøre bedre, og hvor jeg svigtede og skulle forsvare mig selv. Blandt andet miskrediterede hun mig hele tiden over for mine børn, og det gjorde virkelig ondt. Men jeg elskede og forgudede hende samtidig og kunne ikke få mig til at slå hånden af hende.

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

En åbenbaring

I stedet kæmpede Malene for at holde sig oven vande, når de var sammen.

– I bogen giver jeg barnet i mig en mikrofon. Hvad havde jeg brug for at fortælle, som jeg holdt mund med af angst for, at ingen ville tro mig? Da min mand læste bogen, blev hans ansigt fortrukket og gråt. Nu fattede han endelig omfanget af, hvad jeg gennemlevede.  Sådan har det også været for andre i min familie.

Efterhånden som moren blev ældre og fik forskellige sygdomme, blev de til endnu et magtmiddel, som hun brugte til at herse med sine døtre.

Malene nægtede ofte at parere ordre. Men de sidste måneder, da hendes mor var ved at dø, satte hun både sit arbejde og sin familie til side for at hjælpe så meget, hun kunne.

– Det endte med at blive en af de mest harmoniske perioder i vores forhold. Nu, da jeg konstant var hos hende, holdt hun op med at være så kritisk. Roen fik mig til at opdage, at jeg elskede hende, og at det egentlig ikke gjorde så meget, hvad hun følte for mig. Det var utroligt forløsende. Kærligheden var stærkere end alt det onde, vi havde gjort hinanden.

Hun er klar over, at det for folk med sunde forældreforhold er indlysende, at kærlighed kan opleves sådan, men for hende var det en åbenbaring.

– At opdage glæden ved at føle betingelsesløs kærlighed har givet mig et bedre forhold til mine nærmeste. Jeg sidder ikke længere med store notesbøger og som min mor konstant regner på, hvad de andre skylder mig i hengivenhed.

LÆS OGSÅ: Dortes søn begik selvmord: "Jeg vil vise andre, at man kan få et godt liv - selv med en livslang sorg i bagagen"

En skandinavisk Kleopatra:

Malene Lei Raben om titlen på sin nye bog, "Fruen":

"Min mor var ked af, at min søster og jeg kaldte hende Fruen, men det var i mellemtiden blevet fælles for os. Fruen var en stærk kvinde, som krævede – og fik – særbehandling. Modig og intelligent, fordringsfuld, lunefuld og let at såre, og som en skandinavisk Kleopatra tiltrak hun mænd med fatale følger. Fruen kunne udmærket afkode undertonerne i sit kaldenavn og brød sig ikke om det, men det passede godt til hende og satte ord på noget, vi ikke kunne tale om.”

Bogen er udkommet hos Gyldendal og kan købes her