Arbejdsliv

To kvinder: Sådan føltes det at blive udsat for mobning på jobbet

Anne-Sofie Mouritsen var konstant på vagt over for den leder, der nedgjorde og kontrollerede hende. Tine Tangdal blev sygemeldt med stress efter at være holdt uden for fællesskabet. Begge er eksempler på, at mobning ikke kun forekommer blandt børn, men også blandt voksne på arbejdspladsen. Noget, som kan have alvorlige konsekvenser for dem, der oplever det.

Anne Sofie Mouritsen: Jeg skal se andre mere

Anne-Sofie Mouritsen var glad for sit arbejde i et supermarked og havde ofte nattevagter. Hendes nærmeste chefer var to ledere, der havde nattevagter på skift. Da den ene leder sagde op, og en ny leder kom til, skiftede stemningen disse nætter. Anne-Sofie oplevede, at den nye leder nedgjorde hende foran de andre og bagtalte hende.

– Nattelederen kunne for eksempel stå og tale sammen med vagterne, og når jeg kom ind i lokalet, så tav hun og kiggede underligt på mig. Eller hvis jeg var til stede, kunne hun finde på at kigge over på mig og så sige noget til de andre, som jeg ikke kunne høre, fordi hun begyndte at tale lavt, fortæller Anne-Sofie, 43, der meget hurtigt  fornemmede, at den nye leder ikke brød sig om hende.

– Lige da lederen var startet, og vi var samlet, sagde hun, at hun ikke ville have, at de andre snakkede med mig. Jeg gav udtryk for, at det var noget underligt noget at sige, for jeg kunne jo have spørgsmål i forhold til kunder eller andet. Så svarede hun ikke, men gik bare.

Kunne ikke slappe af

Anne-Sofie oplevede, at kollegerne talte lederen efter munden. Så snart de blev alene med Anne-Sofie, forsøgte de at advare hende.

– De sagde til mig, at jeg skulle passe på med hende, og det vidste jeg godt. Hendes udstråling var helt tydelig. Det var, som om hun hele tiden ville have konflikter med mig. Konflikter, som ikke var der. Nogle af mine kolleger forsøgte at tale med lederen og sige, at de ikke ville blandes ind i det, der foregik i forhold mig. Jeg fik tanken, at det nok var, fordi jeg ud over lederen var den eneste kvinde, og at de som mænd ikke gad tøsefnidder, som de måske opfattede mobningen som.

I tre måneder var lederen konstant på nakken af Anne-Sofie. Med nedgørende bemærkninger, bagtalelse og udpræget kontrol.

– Vi skulle kunne fremvise bonner på alt, hvad vi købte til eget brug, og hun kontrollerede mig hele tiden. Og hun løj om mig til den øverste ledelse. Hun påstod for eksempel, at jeg havde fået vagterne til at køre mig hjem. Og hun satte rygter i sving om, at jeg havde stjålet penge, der manglede i kassen. Intet af det passede, og det blev efterhånden meget ubehageligt at gå på arbejde. Jeg kunne slet ikke slappe af.

 

LÆS OGSÅ: Eksperten: Så store konsekvenser kan det have at blive udsat for mobning på jobbet 

Hun følte sig måske truet

Anne-Sofie følte konstant, at hendes leder ledte efter en grund til at fyre hende. Hvorfor det var hende, det gik ud over, har hun tænkt meget over.

– Jeg tror, at hun følte sig truet. Måske var hun bange for, at jeg skulle tage hendes arbejde. Misundelse har måske også spillet ind. Alle de andre var mænd, og jeg talte rigtig godt med dem. Hun var single, og det var jeg ikke, så hun har måske også været bange for, at de bedre kunne lide mig end hende, siger Anne-Sofie.

Efterhånden havde lederen fortalt så meget om Anne-Sofie til deres chef, at Anne-Sofie blev kaldt til møde.

– Det var en vanskelig samtale, for vores chef valgte at tro på min leder. Formentlig fordi hun var højere oppe i hierarkiet, så jeg endte med at sige op i løbet af samtalen.

Det har påvirket hende meget at have oplevet mobning på sin arbejdsplads.

– I dag skal jeg skal se folk mere an. Jeg er så heldig selv at være i ledertræning, og jeg tænker meget mere over, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe mine medarbejdere til at blive bedre til det, de gør, end jeg ellers ville have gjort. Jeg har den holdning, at medarbejdere, der begår fejl, ikke skal pilles ned, men skal bygges op. Jeg blev selv pillet ned og fra hinanden.

Lidt over et år er gået, siden Anne-Sofie sagde sit arbejde op, og hun synes, hun er kommet sig efter de ubehagelige oplevelser.

– Jeg er i udgangspunktet psykisk stærk. Så i stedet for at give op efter det, jeg oplevede, var det vigtigt for mig at få et nyt job hurtigt. Jeg brugte mit netværk, og jeg har nu et job, som jeg er glad for. Mit held var også, at jeg fik kolleger, der er en del yngre end mig, så jeg føler, at de ser op til mig, siger Anne-Sofie. 

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Tine Tangdal: Jeg kunne ikke se en udvej

Dig skal jeg nok få ned med nakken! Disse ord kom fra en af Tine Tangdals nye kolleger den allerførste dag, hun var begyndt som regnskabschef i en virksomhed. Hun troede, at han lavede sjov, men det viste sig ikke at være tilfældet. For eksempel nægtede han snart at hjælpe Tine ved at sige, at han ikke vidste det, når Tine som nyansat spurgte om arbejdsgange. Tine måtte derfor arbejde ekstra hårdt for selv at komme ind i tingene.

– Nogle gange har han ikke kendt svaret, men senere har jeg kunnet se, at hans opførsel lige så meget var uvilje. Jeg lagde mærke til, at mine kolleger holdt lav profil. Man støttede ikke op om hinanden, og omgangstonen var ofte hånlig, fortæller Tine, 56 år.

Hun husker episoder, hvor en kollega var stresset og gik til undersøgelser for forskellige sygdomme uden at få en diagnose. De andre på kontoret drillede ham ved i hans fravær at sætte hans stol op på bordet, bytte om på tasterne på hans tastatur eller ændre i hans kalender.

– Deres opførsel undrede mig, så jeg gik til direktøren. Men hun sagde, at de var voksne mennesker, så de måtte selv sige fra. Det var trist, for kollegaen endte med at blive fyret, fordi han ikke fungerede på arbejdet.

Tine oplevede efterhånden også, at hendes kolleger ignorerede hende ved at vende hende ryggen, når hun hilste godmorgen. En kollega nægtede en dag at arbejde sammen med hende.

– Jeg var anderledes end de andre, også fordi jeg turde sige fra omkring ting, der ikke fungerede. Det handlede nok også om, at de følte sig truede, når jeg foreslog, at tingene kunne gøres anderledes. De havde deres egne små kongedømmer.

 

LÆS OGSÅ: Tilgivelse kan gøre dig fri af fortidens smerte 

Blev ikke taget alvorligt

Direktøren blev fyret, da Tine havde været i virksomheden et års tid. Hovedsædet forstod, at det ikke kørte godt i hendes afdeling, og i otte måneder var de uden direktør. Men intet hjalp, da den nye direktør kom til.

– Når jeg fortalte om det, jeg blev udsat for, og om omgangstonen, fortalte de andre ham, at det ikke passede, så den nye direktør tvivlede på mine udmeldinger. Da jeg fik stress, meldte jeg det ud på et morgenmøde, hvor jeg beklagede, hvis mit humør ikke var godt, og spurgte dem, om de ville tage hensyn til mig. Men ham, der mobbede mig, sagde, at stress var noget fis, og at jeg bare skulle tage mig sammen, fortæller Tine.

Da en kollaga kort tid efter fik ødelagt 14 dages arbejde, som Tina havde udført, kunne hun ikke mere. Hun blev sygemeldt, og tre uger efter blev hun fyret. Ikke én blandt kollegerne har henvendt sig til hende siden sygemeldingen. Den nye direktør blev også fyret og kontaktede Tine for at fortælle, at han nu kunne se, at hun havde ret i de meldinger, hun havde givet ham.

 

LÆS OGSÅ: Anne-Sofie Espersen: Jeg blev mobbet og holdt udenfor

Skrammer for livet

Den mobning, Tine var udsat for, gav hende stress, og i fem måneder efterfølgende var hun i krise og i tvivl om, hvad hun ville fremover. Hun besluttede sig for at tage en coachuddannelse og arbejder i dag som selvstændig coach og hjælper andre med stress. Af og til har hun også klienter, der er udsat for mobning på deres arbejdsplads. Tine har dog fået nogle skrammer, som ikke kan forsvinde.

– Min hukommelse er ikke, hvad den var. Problemet var, at jeg reagerede på den stressbelastning, som jeg var udsat for, ved at knokle endnu mere og blive endnu mere stresset. Min hjerne begyndte at fungere dårligere, og så var jeg nødt til at knokle endnu mere. Det blev skruen uden ende. Et år før min sygemelding sagde min mand og to børn til mig, at de syntes, jeg skulle finde et nyt job. Men jeg ville ikke give op. Jeg håbede bare, at det blev bedre, og kunne ikke se en vej ud af min situation.

Tine har ofte undret sig over sine kollegers opførsel.

– Det er underligt, at man kan være så følelseskold og være så dårligt i stand til at se, at man gør skade på et andet menneske. De par stykker, der ikke deltog i mobningen, gjorde intet for at ændre det. Det er chokerende. Jeg skulle have sagt stop med det samme over for ham, der mobbede mig, og have taget konsekvensen allerede dengang. Det håber jeg, at andre, der mobbes, vil gøre. Hvis det ikke virker, er man nødt til at forlade jobbet. Det er langt værre at blive i en stilling, hvor man bliver mobbet, end at være arbejdsløs en periode. Jo længere man bliver i et job, hvor man mobbes, desto mere selvtillid og selvværd mister man, og det gør det sværere at skifte job, siger Tine.

Læs mere om: