Arbejdsliv

Heidi lever af at gå

Da Heidi Møller begyndte at gå, fandt hun endelig sin mission i livet. Hun sagde sit job op og lever nu af at arrangere gåture af alle slags.

V i kunne jo gå en tur, siger hun og ser helt glad ud ved tanken. Vi har netop sat os i det nye kontor i haven i Give, og bag skrivebordet sidder 46-årige Heidi Møller, direktør i ”Gå Mig Glad”. Kvinden, der aldrig har vidst, hvad hun ville være, har endelig fundet sin mission i livet: Hun vil have os til at gå.
 
– Jeg har været dyrehandler, postbud, arbejdet på betonfabrik, i blomsterbutik og i Bilka, men jeg har aldrig haft et klart svar på, hvad jeg gerne ville. Det har jeg nu. Tydeligere end nogensinde! lyder det med overbevisning fra kvinden bag skrivebordet.
 
 
 
I mange år var Heidi Møller alene med sin søn, og hun følte ikke, at hun havde tid til motion. Og i virkeligheden havde hun nok heller ikke den store lyst?
 
– Nej! Jeg elsker is og chokolade og hader sport. Og det er en dårlig kombi, smiler hun.
 

Mislykkede forsøg

Men der skete noget, da Heidi Møller fik en kæreste. Da John flyttede ind, var det med den manglende tid ikke længere en gangbar undskyldning for ikke at røre sig.
 
– Jeg har ikke klippet hæk, siden jeg mødte John. Og han kan også smøre madpakker og lave mad. Så jeg fik pludselig meget mere tid og trak i lycra og begyndte at løbe. Jeg piskede bare derudad og blev helt jordbærrød i hovedet. Og jeg fik jo ondt overalt … 
 
– Så tænkte jeg, at jeg kunne begynde at gå i stedet. Men når jeg kom hjem fra arbejde, gav jeg mig til at tømme opvaskemaskine, vaske tøj og handle ind, og så kom jeg ikke ud at gå. Jeg prioriterede det ikke. Så ville jeg gå en tur, inden jeg tog hjem fra arbejde, men så shoppede jeg bare i stedet for … 
 
Det skortede tydeligvis ikke på gode idéer, men derimod på gode resultater. Og da Heidi begyndte at tale om at gå Caminoen, foreslog John tørt, at hun da kunne starte med at gå til Vejle. Det var også en pæn, lang strækning, mente han.
 
LÆS OGSÅ: Anne-Lise er vågekone: "De kan mærke, at vi er der"
 

Håbløs optimist

Måske var det der, det hele begyndte. I hvert fald har Heidi Møller sat Caminoen på standby. Til gengæld har hun nu travet gode ture i det meste af Danmark sammen med en hel masse danskere af alle slags og i alle aldre.
 
Heidi Møller indså, at hun var nødt til at finde nogen at gå sammen med og lave faste aftaler. På den måde var hun også selv forpligtet og sikker på at komme af sted. På det tidspunkt arbejdede hun som serviceassistent på Designskolen i Kolding, og hun fik den idé at sende en mail rundt på skolen og invitere alle med på en gåtur.
 
– Der er jo både studerende og lærere, så jeg tænkte, at der nok kom et par hundrede. Jeg er håbløs optimist, smiler hun.
 
På dagen, hvor Heidi Møller havde inviteret Designskolen på tur, stod hun spændt og klar uden for skolen i god tid. Fem minutter før afgang stod hun stadig alene og spejdede efter sine nye gåvenner.
 
– Nogle minutter over tre gik døren op, og ud kom Marie, der var førsteårsstuderende. Hun spurgte, om jeg skulle gå helt alene, og så gik hun med mig. Det blev en god tur, hvor vi talte godt sammen, og jeg tænkte, at det halve af hendes klasse sikkert ville møde op næste gang.
Det gjorde de bare ikke. Jeg gik flere ture alene det første halve år, indtil jeg fandt ud af at søge gåvenner via en Facebook-gruppe. Jeg satte også plakater op i Brugsen og i offentlige bygninger i Kolding, hvor jeg inviterede alle med på gåture. Og så skete der endelig noget, fortæller Heidi Møller.
 
Forkæl dig selv og få SØNDAG leveret hver uge. Køb et abonnement her
 

Positive tilbagemeldinger

Det blev begyndelsen til en fast ugentlig tur i Kolding. Hver tirsdag klokken 15.00 går Heidi og alle gå-glade en tur på tre-fem kilometer, og for nylig gik hun tur nummer 200 i byen. Mellem 10 og 40 mennesker går med på den rute, som Heidi planlægger fra gang til gang.
 
– Jeg nyder de ture, og det er både sundt og spændende at møde mennesker med en helt anden baggrund og alder end en selv. Og jeg opdagede jo også, at turene betød rigtig meget for mange. Hende med rygerlungerne fortæller, at hun nu kan gå længere, og andre har fået nye venner på turene. Jeg får så mange positive tilbagemeldinger, og det er helt fantastisk. 
 
– Da jeg havde gået nogle ture, begyndte det at rygtes, og der blev skrevet om det i avisen. Så ringede de fra Sundhedshuset i Kolding. De spurgte, om jeg også arrangerede stilleture, powerwalk, rollatorture og så videre. De vidste jo en masse om, hvad sådanne gåture gør ved fysikken og psyken. Det vidste jeg ikke meget om dengang, fortæller Heidi Møller.
 
Det gik op for Heidi, at hun kunne noget. Og at gåturene kunne meget mere, end hun nogensinde havde forestillet sig.
 
– Jeg besluttede at søge et halvt års orlov fra Designskolen og begyndte at gå til netværksmøder. Jeg fik idéen til, at virksomheder kunne gå med deres kunder og med medarbejderne. Derefter gik jeg ned i den lokale Ecco Sko og tilbød dem at lave en event, hvor vi skulle gå med kunderne. De sagde ja, og vi arrangerede en dag, hvor de tilbød rabat på sko og lavede forskellige konkurrencer. Der kom 124 mennesker.
 
– Folk gik sammen og hyggede sig, og der var en megagod stemning. Det var fantastisk. Og jeg kunne sende en faktura til butikken, da jeg kom hjem, smiler Heidi.
 

Sagde sit job op

I dag ved Heidi Møller meget mere om, hvad gåturene gør godt for. Og en del af hendes forretning består i at holde foredrag i foreninger og klubber.
 
– Jeg kan fortælle om sundhedseffekten ved en gåtur, og den er stor. En gåtur styrker vores knogler, led og balance. Og den er forebyggende for alle former for kræft og god for vores hukommelse og koncentration.
 
– Mit budskab er, at vi skal have gåturene ind i vores hverdag: Parkér to gader fra dit arbejde. Gå en tur, 10 minutter inden du skal til et møde. Sæt headset i ørerne, og gå, når veninden ringer, og du ved, at det bliver en lang samtale. Vi kan putte gåture ind i rigtig mange sammenhænge, understreger Heidi Møller.
 
LÆS OGSÅ: Lone udlever sin drøm som landmand: "Her hører jeg til"

 

Store kunder

Efter et halvt års orlov var Heidi Møller klar til at sige sit job op. Hun ville satse, og hun ville leve af at gå.
 
– John gik og ventede på, at jeg skulle begynde at arbejde igen. Der gik tre dage, fra jeg sagde op, til jeg fortalte ham det. Jeg sagde det ikke på en gåtur, det skulle jeg jo have gjort. Alt bliver nemmere på en gåtur, siger Heidi.
Heidi Møller har levet af at gå i tre år nu. Hun laver events for virksomheder, netværksgåture, konferencegåture og meget mere. Nyeste kunde i ”Gå Mig Glad” er Coop, og den store koncern skal nok give yderligere travlhed i butikken. I sidste uge var Heidi i Åbenrå, Vejle og Horsens, og om et par dage drager hun til Bornholm, hvor hun skal hjælpe DGI med at uddanne gå-værter.
 
– DGI vil uddanne deres egne gå-værter. De siger, de gerne vil have Heidi’er i hver en flække, smiler hun.
 
– Gåture er som et frikvarter. De giver energi, og vi mennesker bliver ligeværdige, når vi går sammen. Samtalen flyder, og man får ofte nogle af de personlige historier. Folk lukker op, og det er meget lettere at tage de gode samtaler gående. Man kan også gå meget væk. Ellers har man ikke trampet hårdt nok, afgør Heidi.
 

En mission

Der står direktør på visitkortet og headquarter på skiltet uden for kontoret i haven. Men Heidi Møller er ikke helt på direktørløn endnu. Det er heller ikke afgørende for hende.
 
– Jeg er helt oppe at snurre, når jeg kører hjem fra Åbenrå og har været sammen med 100 glade kvinder. Eller når jeg har faciliteret et netværksmøde fra A til Z. Det er fantastisk, og jeg går glad på arbejde hver eneste dag.
 
Men uanset hvor travlt Heidi får, og selv om hun nu er flyttet til Give, så skal de ikke bekymre sig i Kolding. Heidi kunne ikke drømme om at stoppe sine gratis tirsdagsture der.
 
– Nej, de ture vil jeg ikke undvære, og dem svigter jeg aldrig. Det var jo der, det hele startede! siger hun med fast stemme.
 
Heidi Møller er tydeligvis på en vigtig mission. Folk skal gå, og de skal lære, hvad gåture kan. De skal putte dem ind i deres hverdag i alle mulige sammenhænge. Det er hendes budskab, og det skal udbredes i det ganske land.
 
– Jeg føler, jeg er midt i mit livs udvikling lige nu. Det føles fantastisk. Hver eneste celle i min krop siger, at det er det her, jeg skal. Det er nærmest som et kald, så stærke følelser har jeg. Næsten som hvis jeg skulle være nonne … men det skal jeg ikke. Jeg har jo John …
 

LÆS OGSÅ: Lone udlever sin drøm som landmand: "Her hører jeg til"

Læs mere om: