https://imgix.femina.dk/media/article/facebook1200x628_inge.jpg
Karriere og penge

Finalist til heltindeprisen 2016: Strikker for velgørenhed

12. april 2016
af Sofie Nymand Nielsen
Inge Færch har taget initiativ til Facebookgruppen Donation25, hvor kvinder strikker og hækler for en god sag. I skrivende stund er mere end 100 kvinder i gang med at strikke og hækle bomuldskarklude, og 2000 har meldt sig ind i gruppen som købere af karkludene.

Inge Færch er glad for lave håndarbejde og producerer mere, end hun har behov for. Derfor besluttede hun sig for at sælge de ting, hun strikkede og syede. Bagefter donerede hun overskuddet til et velgørende formål.

Dette initiativ blev grundlaget for Donation25, hvor man via facebook kan sælge og købe bomuldskarklude, hvor pengene efterfølgende doneres til diverse organisationer efter eget valg.

Velgørenhed med mening

- I praksis betyder det, at det frivillige arbejde både bliver nærværende samt meningsbærende for den enkelte, og at der gives støtte til mange forskellige sundhedsorganisationer, humanitære organisationer og til dyrevelfærdsorganisationer.

Flere og flere er kommet til, og Donation25 har de sidste fem måneder sendt 50.000 kr. til bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet og Julemærkefonden. Og Inge knokler videre for at få projektet til at køre.

Læs også