Deprimeret moden kvinde i sort hvid på bænk udenfor
Arbejdsliv

Eksperten: Så store konsekvenser kan mobning på arbejdspladsen have

Mobning er ikke noget, der kun forekommer blandt børn. Også i voksenlivet kan man på arbejdspladsen blive udsat for mobning, og det kan have alvorlige konsekvenser. Få ekspertens råd til, hvad du selv kan gøre ved mobning – og hvordan du kan hjælpe andre.

Ekspert Mille Mortensen: Find dig ikke i mobning på jobbet

Mobning handler typisk om, at man bliver nedgjort, drillet med humor som våben, bliver bagtalt eller ignoreret. Der skal være tale om systematisk og over længere tid krænkende handlinger, der fører til, at man bliver udstødt af fælleskabet, før det kan kaldes mobning. Det understreger Mille Mortensen, som forsker i psykosocialt arbejdsmiljø, herunder krænkende adfærd på arbejdspladsen.

– Mange mennesker forbinder krænkende handlinger med, at andre er ubehagelige over for dem ved at sige noget ondt eller opføre sig dårligt. Men at blive ignoreret er også mobning. At være luft for arbejdsfællesskabet er en voldsom psykisk belastning, siger Mille Mortensen.

Forskning viser, at man får en form for identitetsnedsmeltning, når man er udsat for mobning.

– Det afstedkommer en livskrise, hvor man kan begynde at tvivle på, hvem man egentlig er. Man spekulerer på, om man overhovedet er værdig til at være sammen med andre. Mange mennesker tager ansvaret på sig og tror, at det nok bare er dem selv, der er noget galt med.

Andre har det med at bagatellisere ens oplevelser, når man fortæller om dem. Hvis man for eksempel giver udtryk for, at ens kolleger ikke vil spise frokost med en, siger andre ofte: ”Tror du ikke, at de lige har glemt at spørge dig!?” At bagatellisere kan ifølge Mille Mortensen være med at gøre det hele værre, fordi det opleves som en krænkelse ikke at blive taget alvorligt.

 

LÆS OGSÅ: To kvinder: Sådan føltes det at blive udsat for mobning på jobbet 

Hjertebanken og tårer

– Man kan få de samme symptomer som ved stress, fordi mobning er en belastningsreaktion. Man kan dermed få stresssymptomer som fysisk hjertebanken, søvnproblemer, nedsat koncentration og dårlig hukommelse. Man kan føle sig trist, have let til tårer, miste appetitten eller spise mere, end man plejer, osv. Konsekvenserne kan være alvorlige. Hvor alvorlige de er, afhænger af, hvor lang tids fravær og sygemelding man får på grund af mobning. Jo længere tid man er væk fra sit job, jo mindre er chancen for, at man kommer tilbage til arbejdsmarkedet igen, siger Mille Mortensen.

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Mobning er tabu

Mobning er tabuisereret, fordi vi ifølge Mille Mortensen stadig forbinder mobbeofre med svage personligheder og opfatter dem som halvneurotiske mennesker. Hun er via sin forskning også stødt på holdninger om, at mobbere er psykopater.

– Det er en sejlivet myte, som ikke er bevist. Min forskning viser tværtimod, at vi alle kan udøve mobning, og at det ikke er særlige mennesker, der bliver ramt. Mobning er ikke selvforskyldt, som nogle mennesker giver udtryk for.

– Når mobning finder sted på arbejdspladsen, skyldes det alene, at ledelsen og arbejdsfællesskabet tillader det, og at ingen bryder ind. Vi vil gerne være moralske, korrekte mennesker, men sandheden er, at hvis et arbejdsfællesskab er utrygt, og der er mistillid, vil vi hellere have, at det går ud over en anden end os selv. Der er stærke kræfter på spil i forhold til fællesskaber, fordi det er vigtigt for os mennesker at være en del af fællesskabet, siger Mille Mortensen og anbefaler, at vi forebygger mobning ved at tale om, hvordan vi får lavet fællesskaber, hvor der er plads til alle.

– Det handler også om at ­forstå, hvad det gør ved mennesker at blive mobbet. Arbejdspladserne er nødt til at arbejde med, hvordan de kan opbygge tryghed, så den, der måtte føle sig bagtalt, ignoreret osv., kan komme til de andre og sige det, siger Mille Mortensen. 

 

LÆS OGSÅ: Anne-Sofie Espersen: Jeg blev mobbet og holdt udenfor

Gode råd hvis du oplever mobning:

•Gå til din leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller HR-afdeling og fortæl om, hvad der sker. Det er for sårbart at stå frem for hele afdelingen.

•Hvis ikke din arbejdsplads er lydhør, så kontakt din fagforening eller Arbejdstilsynet.

•Søg hjælp, hvis du har det dårligt og/eller skifter adfærd. Hvis det er relevant for dig at gå til psykolog, så husk, at det er behandling, men at det ikke ændrer de vilkår, der har forårsaget situationen på arbejdspladsen. Din arbejdsplads er nødt til at tage det alvorligt.

•Sørg for opbakning hjemmefra. Måske ser du ikke selv, at du er blevet mere bekymret, trist, eller opfarende, men det ser familien ofte.

Kilde: Mille Mortensen, forsker i psykosocialt arbejdsmiljø, Københavns Universitet

Sådan kan du hjælpe andre: 

•Det er vigtigt, at du lytter og spørger uden at vurdere eller bagatellisere ved at komme med bortforklaringer. Sig ikke: Det skal nok gå….

• Du kan sagtens lytte til og anerkende den, der oplever sig udsat for mobning, uden at være enig. Sig gerne, at du kan se, at den anden bliver ked af det. Du behøver ikke sige, at du forstår det, hvis du ikke gør det.

•Kom ikke uopfordret med råd. Det opleves som en dobbelt krænkelse, fordi det opleves som en bagatellisering.

•Tilbyd din hjælp – spørg f.eks.: Hvad kan jeg gøre for at støtte dig i din situation? På den måde hjælper du den anden til at hjælpe sig selv.

Kilde: Mille Mortensen, forsker i psykosocialt arbejdsmiljø, Københavns Universitet

Læs mere om: