Rejseguide: Tag på minicruise i den kroatiske skærgård

Der er ingen, der tilbyder at glatte mine rynker eller massere mine fødder om bord på Dionis, og alligevel er det gode skib ladet med forkælelse. Især af typen uendeligt smukke panoramaer, skønne kroatiske retter og afslapning og opvarmning på soldækket efterfulgt af svalende dyp i Adriaterhavet. Det hele tilsættes en perlerække af byer, borge, øer og naturparker, som vi anløber på den en uge lange sejlads mellem Split og Dubrovnik og retur.

De fleste bygninger er opført i sandsten, som kroaterne selv har i rigelige mængder.

Selvfølgelig er det noget modsætningsfyldt sludder, men ordene ”det hektiske driverliv” bliver ved med at dukke op i mit baghoved. For selv om man kan vælge at ”nøjes med” at lade sig forkæle om bord på Dionis og blot inhalere den friske havluft, er det unægteligt fristende at hoppe af og udforske for eksempel den kæmpestore og skovklædte naturpark på Mljet eller den vindomsuste, men smart anlagte Korcula by. Og der er også vinsmagning, kig efter delfiner og guidens underholdende historietimer – så vi har virkelig travlt med at drive den af…

Halvdelen af Mljet er naturpark, og det siges at være her, nymfen holdt Odysseus som kærlighedsfange i syv år. Ikke det værste sted at være fanget. LÆS OGSÅ: Besøg Hamborgs bedste bydele Huller i skibene Selve den fysiske handling med at gå fra borde viser sig at være en sjov oplevelse for en krydstogtsnovice som mig. For i de små havne er der ikke plads til, at krydstogtskibene er parkeret stævn ved stævn – de ligger mave ved mave. Og får man, som Dionis gjorde i Stari Grad på Hvar, anvist pladsen som syvende yderste skib, ja, så er der altså seks skibe at forcere, inden man står inde på kajen. Akkurat derfor er de fleste krydstogtskibe forsynet med en tværgang midtskibs, så vi trasker lykkelige af sted og finder endda også hjem efter at have prøvesmagt de kroatiske vine. Der er kun plads til 38 passagerer i dobbeltkahytter på den 10 år gamle motorbåd Dionis, så man føler sig lidt udvalgt, når man låser sig ind i kahytten, der har eget toilet, to sengepladser, klædeskab til deling og kig ud fra både koøje og firkantet rude i døren. Og endnu mere privilegeret, når både morgenmaden og de tre retter mad til frokost serveres for én i salonen, kaffen står klar på agterdækket, og solen står til fri afbenyttelse på et af de to øverste dæk. Uendelig meget tid bruges på at falde i svime over Dalmatien set fra søsiden: De historiske byer og borge, der er ensartede, fordi de alle er bygget i sandsten, og alligevel har hver sin charme. De mellemhøje bjergsider, der skiftevis er skåret i tern med vinmarker og skov eller står helt rå og barske. Vandet, der skifter form og farve fra sekund til sekund, og hvis overflade af og til brydes af delfinhoveder. Og ikke mindst de mange andre skibe, der har fået samme gode idé som os, sejlbåde, færger samt store og små krydstogtsskibe.

En af dagene er vi heldige – delfinerne svømmer omkring os. Ung med de unge I Dubrovnik betaler vi 100 kunas, der næsten svarer til vores kroner, for to kopper kaffe, men til gengæld sidder vi midt på hovedstrøget og kan fundere over, at der øjensynligt er vokset en tredje arm ud på alle de mange japanere. En lang, tyng selfiearm. Vi pjækker fra den obligatoriske tur op på den imponerende bymur (ret dumt, siger vores rejsefæller bagefter), men vi er omtrent faldet ned på en bar, der er klistret op på vandsiden af bymuren, og her kigger vi på vand og drikker alt andet. Vi er unge med de unge, drikker Breezers og bliver fotograferet af et par meget imødekommende amerikanere, der gør Europa på et par uger.

Solnedgangsbar, der hænger på ydersiden af bymuren i Dubrovnik. LÆS OGSÅ: Gode tips til krydstogt i Caribien Denne aften er den eneste, hvor vi må tage bus tilbage til skibet – alle de andre aftener er skibet gået til kaj helt tæt på bycentrum, så der kan vi blot trisse ned til Dionis og gå til køjs, når vi er mætte af de velstegte fisk, fadøllen, folkloren, kirkerne, paladserne, eller hvad vi nu ellers har indtaget den dag. Hver morgen vågner vi, når Dionis igen står til søs, og vi kan lige nå et brusebad, inden æg, bacon, brød, ost, frugt og yoghurt serveres for os i salonen. Vi er kun 26 – fortrinsvis par – om bord på denne tur, så vi når heldigvis at lære de fleste at kende. Og iført badetøj, bildæk og mormorarme, når vi hopper i bølgerne fra agterenden, er der hurtigt en god og fortrolig stemning mellem os alle.

Så ofte som muligt gør kaptajnen klar til badestop – Hov, hov, du skal huske at lukke luften ud af badedyret, inden du tager det med op, lyder det fra en af de muntre gæster, og kvinden, hvis mand bemærkningen rettelig er møntet på, smiler over hele hovedet på vej op ad badetrappen. Forkælelse fås i mange udgaver – smil er en af dem. Rejsefakta Vi rejste med Kulturrejser Europa, der hvert år har krydstogter til Kroatien. Læs mere på kulturejser-europa.dk. Kroatien blev selvstændigt i 1991 og har været medlem af EU siden 2013. Den sydlige, kystnære del af landet hedder Dalmatien, og ja, den kendte hunderace dalmatineren stammer sandsynligvis herfra. Både romere, ungarer, venetianere, habsburgere og osmannere har regeret over området, der senest hørte under Jugoslavien. Befolkningstallet er faldende og ventes at ramme fire millioner om et par år. Cirka tre millioner med kroatiske rødder lever uden for Kroatien.