Rejser

Blandt krokodiller og flydende lava: Kirsten Skaarup er en rigtig eventyrer

Hendes bus skred ud over kanten og kurede ned ad en skrænt i Guatemalas bjerge. Hendes kano kom faretruende tæt på en flok krokodiller i Amazonas jungle. Hun mødte sin kæreste under en vandretur på en vulkan, som gik i udbrud. Globetrotter Kirsten Skaarup har til fulde fortjent sit medlemskab af Kvindelige Eventyreres Klub.

Kirsten Skaarup er en ægte eventyrer - læs om hendes oplevelser

Der var jeg ikke helt sikker på, at jeg ville overleve…

Den tanke har Kirsten Skaarup haft oftere end de fleste. Og tænkt i mange lande.

Kirsten Skaarup, 73, har rejst i flere end 70 lande, på æsler og kameler, på motorcykel og knallert og med ramponerede fly og nedslidte busser. De oplevelser gav hende adgangsbillet til Kvindelige Eventyreres Klub, og i en årrække var Kirsten Skaarup formand for klubben.  I dag er hun ”blot” et menigt, men absolut ikke sovende medlem.               

Hele sit liv har Kirsten Skaarup haft en stærk udlængsel. Som ung var det en længsel efter at komme væk fra barndomshjemmet på Falster.

– Jeg var en gøgeunge derhjemme. Jeg havde intet tilfælles med mine forældre. Det var en barsk barndom, og jeg følte mig fremmed, lige fra jeg var helt lille. Bagefter kan jeg se, at det heller ikke har været let for mine forældre. Men jeg kunne bare ikke komme hurtigt nok væk hjemmefra.

Kirsten blev sendt ud at tjene allerede som 14-årig, men da hun blev lidt ældre, lykkedes det hende først at få en læreplads i en boghandel, og dernæst at få succes i forlagsverdenen, hvor hun i en årrække arbejdede som redaktør på forskellige bogforlag. I 1986 tog hun springet og etablerede sit eget forlag, Olivia. Kirsten havde kun sin brændende lyst og slet ikke de økonomiske midler bag sig, men Olivia voksede sig stort og succesfuldt. I 2003 solgte Kirsten Olivia til Politikens Forlag, og i dag arbejder hun freelance med at skrive kogebøger, der udelukkende indeholder plantebaserede, bæredygtige opskrifter.

Hele Jorden rundt

Fødeøen Falster var forlængst forladt, men udlængslen var der stadig, og Kirsten Skaarup rejste løs, når hun havde mulighed for det. Først rundt i Europa, ud i de fjerneste afkroge. Det førte videre til rejser i Mellemøsten og Nordafrika – og så var atlasset over Europa og de omliggende lande ikke omfangsrigt nok. Kirsten tog orlov i nogle måneder og rejste rundt i Nepal, Indien, Bangladesh og Thailand.

Den rundrejse slukkede dog slet ikke ilden, og som 40-årig tog Kirsten Skaarup konsekvensen af sin evige udlængsel. Hun sagde sit faste redaktørjob op og købte en kakifarvet globetrotter-rygsæk med plads til 20 kilo. Hendes plan var at rejse Jorden rundt. Fra Syrien rejste hun rundt i Mellemøsten, videre til Indien, Nepal, Bangladesh, Indonesien, Filippinerne, Taiwan, Kina, Tibet, Sydkorea og Japan med hjemrejse over USA og Mexico med en afstikker til Moskva.

Siden har Kirsten besøgt mange andre mere eller ­mindre ufremkommelige steder i verden. Oftest alene, temmelig tilfreds i sit eget selskab.

– Jeg føler ikke, at jeg rejser alene – jeg har jo altid mig selv med. Og ja, jeg er nok solist. Jeg elsker mit eget selskab, siger hun.

– Jeg har i mange år rejst med rygsæk og boet under meget primitive former. Og som ene rejsende har jeg mødt en masse vidunderlige mennesker, som tit har inviteret mig med hjem og spise en middag, hvor jeg måske får lov til at være med til at lave maden.

 

LÆS OGSÅ: Tør du rejse alene? 9 gode råd til at kaste dig ud i det 

Snød døden i Sydamerika

Normalt rejser Kirsten uden ”opsyn”, men i Sydamerika valgte hun fornuftigt nok at tage en lokal fører med, da hun og et par andre tog på en lille ekspedition ind i Amazonas jungle.

– Det var fantastisk. Farverne, duftene, varmen og fugten… symfonien af lyde fra skræppende papegøjer, små aber, der svang sig i lianerne – og slanger, der snoede sig i undergrunden…

Hen ad aftenen kom det lille selskab til en sø, hvor hver deltager skulle padles over af føreren i kano, en ad gangen.

– Da jeg steg ned i kanoen, så jeg pludselig, at den var omkranset af krokodiller, der lå og lurede med halvåbne øjne. Lige der blev jeg faktisk lidt bleg… Hvis et af de rovdyr havde væltet kanoen, var jeg blevet til et dejligt festmåltid.

Oplevelsen i tusmørket med nærgående krokodiller afholdt dog ikke Kirsten fra senere at tage med en bus, som kørte igennem Guatemalas uvejsomme jungleområder.

– Jeg steg på bussen i det nordlige Guatemala, fordi jeg gerne ville se pyramidetemplerne i junglen i Tikal. Regnen væltede ned, og tæt på en flod skred bussen ud og kurede ned ad en skrænt. Jeg væltede rundt blandt kyllinger i bure og kvinder med små børn bundet på ryggen. Jeg husker ikke så meget... jeg fik nogle blå mærker – men det gik jo godt.

Kirsten var da heller ikke mere chokeret, end at hun dagen efter steg på den næste ”friske” bus, der kom forbi – det vil sige endnu en gammel skrammelkasse.

– Og jeg kom til Tikal!

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

På en vulkan i udbrud

Kirsten Skaarup er fri som fuglen til at rejse. Hun har aldrig fået børn, hun har aldrig haft lyst, og hun har aldrig fortrudt.

– Jeg har aldrig mødt ”Manden”, manden i mit liv, forklarer Kirsten. En mand, som hun ville have opgivet sin solist-tilværelse for. Hun har mødt mange spændende mænd på sine rejser, og de kærester, hun har haft i årenes løb, har været eventyrere som hende selv. Der var for eksempel George fra Australien. Jorden brændte bogstaveligt talt under dem, da de mødte hinanden. De var begge med i en gruppe, som besteg den aktive vulkan Pacaya i Guatemala.

– Efterhånden som vi nåede tættere på vulkanens top, blev sandet varmere og varmere, til sidst nærmest gloende. Men jeg ville altså én gang i mit liv bestige en vulkan, havde jeg besluttet mig for. Da jorden begyndte at brænde under mig, tænkte jeg, at det her, det er virkelig “risky business”.

Det var det også. Da Kirsten og kompagni var nået tæt på toppen, begyndte brede bræmmer af rødglødende lava at flyde ned over den anden side af vulkanen. Først senere hørte hun, at et ægtepar var omkommet på vulkanen et par dage tidligere.

Mødet med globetrotteren George var dog absolut turen værd, mener Kirsten. Hun og George var rejselystne kærester i et par år. Så skulle Kirsten videre. Solo.

 

LÆS OGSÅ: 5 smukke steder, du ikke må gå glip af på dine rejser til Mallorca

For evigt rejseklar

I dag rejser Kirsten fortsat til fjerne destinationer. Den kaki-farvede rygsæk er dog arkiveret. Hun har overgivet sig til at rejse med kuffert, og en 20-mands­sovesal på et hostel trækker heller ikke helt så meget som et ordinært hotelværelse. Hun rejser heller ikke altid alene mere. Det foregår tit med en veninde som fast rejsefælle.

Kirsten har fået opfyldt mange af de drømme, hun nærede, da hun stod med fødderne plantet i Falsters tunge muld. Hun lever et liv opslugt i bøgernes verden, og hun udlever sin længsel efter at se fjerne lande og fremmede kulturer som få andre.

– Jeg har været meget heldig med mit liv. Jeg har ikke noget til gode. Jeg har udlevet alle mine drømme, så jeg kan dø med et smil på læben, siger Kirsten Skaarup.

Det sidste ser dog heldigvis ikke ud til at være aktuelt. Lige om lidt går turen til London, til januar rejser Kirsten Skaarup efter planen til Etiopien, og senere på året kalder Mongoliet. Og så er hun sideløbende ved at finde ud af, hvornår den planlagte, men udsatte rejse til Georgien og Armenien kan lægges ind i kalenderen. 

LÆS OGSÅ: Frankofile fristelser i Normandiet 

Grønne kogebøger betaler rejserne

Et vigtigt element i Kirstens rejser er mad. Mad er med til at finansiere hendes rejser.

Kirsten Skaarup står nemlig bag 30 kogebøger, udelukkende med selvudviklede vegetarretter, der er inspireret af hendes rejser.

Læs mere om: