Fritid

Test dig selv: Hvor meget ved du om Badehotellet?

Den folkekære serie om livet på Andersens Badehotel i slutningen af 1920’erne har vundet mange danskeres hjerter. Men hvor godt husker du seriens plot og karakterer – og hvor meget ved du om skuespillerne bag? Test dig selv her.

Test dig selv: Hvor meget ved du om Badehotellet? 

Inden du tager testen: Først skal du have fat i pen og papir. Ved hvert spørgsmål noterer du a, b eller c alt efter, hvad du tror, det rigtige svar er. De rigtige svar finder du nederst i artiklen. Testen er også oplagt at tage flere sammen, hvor I kan dyste mod hinanden.

OBS! Testen afslører dele af seriens plot og persongalleri.

1.

Hvornår løb første afsnit af Badehotellet over skærmen på TV2?

  1. 30. december 2013 
  2. 6. januar 2014
  3. 12. januar 2015

2.

Hvad hedder manuskriptforfatterduoen, som tilmed er gift, bag serien?

  1. Hanna og Stig Lundblad
  2. Hanna og Stig Thorsboe
  3. Hanna Lundblad og Stig Thorsboe 

 

LÆS OGSÅ: Manuskriptforfatter på Badehotellet: "Jeg er så stolt af den serie"

3.

I begyndelsen af sæson 1 har Amanda et væddemål med sin veninde Ella fra Holbæk om, hvem der først debuterer seksuelt. Derfor forsøger Amanda først at gøre kur til en af hotellets mandlige gæster. Hvem er det?

  1. Adam Fjeldsøe
  2. Hr. Weyse
  3. Grev Ditmar

4.

I hvilket årstal foregår 6. sæson af Badehotellet?

  1. 1938
  2. 1939 
  3. 1940

5:

Hvad hedder Molly Andersens usympatiske mand i begyndelsen af serien?

  1. Sigurd
  2. Julius 
  3. Arnold

6.

Hvad hedder skuespilleren, der gennem alle 6 sæsoner spiller Grev Ditmar?

  1. Anders Juul
  2. Jens Sætter-Lassen
  3. Mads Ville 

7.

Vera Madsen blev i sæson 1 og 2 spillet af Alberte Blichfeldt. I sæson 6 gør en noget ældre Vera comeback i serien, denne gang spillet af:

  1. Julie Brochorst Andersen 
  2. Merethe Mærkedahl
  3. Andrea Alma Øst Birkkjær

8.

Hvad hed Edward Weises kone i begyndelsen af serien?

  1. Amanda
  2. Helene
  3. Sibylle 

LÆS OGSÅ: Sonja Oppenhagen: Livet skal leves HVER dag

9.

Hvem er stuepigerne på Badehotellet begynder på et tidspunkt at uddanne sig til skolelærer?

  1. Fie
  2. Otilia 
  3. Edith

10.

Hvad hed den barnepige, familien Frigh havde ansat, mens børnene var små?

  1. Frøken Frandsen
  2. Fru Madsen
  3. Frøken Malling

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

11.

Hvad hedder det allersidste afsnit i sæson seks?

  1. Nye planer
  2. En ny begyndelse 
  3. En kærlighedshistorie

12.

Molly Andersen spilles af Bodil Jørgensen, som har en lang række roller i tv-serier, teater og film bag sig. Hvilken film har Bodil dog ikke spillet med i?

  1. All Inclusive
  2. Smukke Mennesker
  3. Adams Æbler

13.

Hvilken karakter fra Badehotellet er i virkelighedens verden mor til Leslie Frigh?

  1. Therese Madsen
  2. Alice Frigh
  3. Grevinde Anne-Grethe

14.

Hvor mange afsnit er der i alt lavet af Badehotellets (alle seks sæsoner)?

  1. 36
  2. 39 
  3. 41

15.

I sæson tre får Amanda Madsen arbejde som assistent for en selvsmagende filminstruktør, som uden for sæsonen får lov til at optage scener på hotellet. Hvad hedder instruktøren?

  1. Gerhard Flügelhorn 
  2. Bernhard Hornflügel
  3. Gottfried von Flügel

16.

Hvilken statsminister, baseret på den rigtige af slagsen, kommer i sæson 3 på besøg på hotellet?

  1. Thomas Madsen-Mygdal
  2. Thorvald Stauning
  3. Vilhelm Buhl

17.

I sæson fire sker der noget for Fies uregerlige lillesøster Ane, der får store konsekvenser for hendes liv. Hvad sker der?

  1. Hun bliver taget på fersk gerning af Fru Andersen i tyveri fra hotellet
  2. Hun bliver gravid med trompetisten Jesper Duelund
  3. Hun er meget tæt på at drukne, da hun bliver fanget i et hestehul i Vesterhavet 

 

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen: "Humor må gerne rive lidt"

18.

Hvilken beskrivelse passer bedst på karakteren Mitzis forhold til Grev Ditmar – set gennem hele serien?

  1. De er fætter og kusine
  2. Mitzi er hans hustru
  3. Hun er både hans kusine - og bliver senere også hans hustru

19.

Hvad hedder fru Fjeldsøes østrigske slægtning, som en del af hotellets gæster er med til at skjule for tyskerne i sæson 6?

  1. Robert 
  2. Marco
  3. Emanuel

20.

Hvad er fornavnene på de to søstre, som er født med efternavnet Vetterstrøm?

  1. Otilia og Olga
  2. Otilia og Lydia
  3. Olga og Lydia 

 

LÆS OGSÅ: Birthe Neumann: "At være i et forhold er jo ikke det samme, når man er ung, som når man bliver ældre"

21:

Hvad hedder den nye stuepige, som Leslie Frigh har et godt øje til i sæson 6?

  1. Anna
  2. Maja
  3. Nana 

22.

Hvem gemmer sig bag forfatter-aliaset Arve Myhre i sæson 6?

  1. Lydia Vetterstrøm
  2. Vera Madsen 
  3. Amanda Madsen

23.

Hvilken af disse karakterer har i virkelighedens verden en søn, der også har en rolle i Badehotellet?

  1. August Molin 
  2. Dr Hans Henrik Ploug
  3. Otto Frigh

24.

Grosserer Madsen har en stor drøm, som han kæmper hårdt for at realisere i sæson 6. Hvilken?

  1. Han vil bygge i Tyskland
  2. Han vil overtage et rederi i Skagen
  3. Han vil købe en andel af hotellet

 

LÆS OGSÅ: Anette Støvelbæk: Der er noget fantastisk ved ritualer 

25.

Hvem bliver stuepigen Edit hovedkulds forelsket i i sæson 5?

  1. Vagabonden Valter Møller
  2. Trompetisten Jesper Duelund
  3. Tobaksfabrik-arvingen Leslie Frigh

26.

Hvilken karakter spiller Peter Hesse Overgaard i serien?

  1. Hjalmar Auerland 
  2. Philip Dupont
  3. Peter Andreas Kjær

 

LÆS OGSÅ: Anne Louise Hassing: "Man kan ikke danse sig ud af kriser, men det hjælper"

Rigtige svar:

1: a – 30. december 2013

2: c – ægteparret hedder Hanna Lundblad og Stig Thorsboe. De to står blandt andet også bag serier som ”Krøniken” og ”Lykke”

3: b – inden Amanda går efter landmandssønnen Morten for at vinde sit væddemål, forsøger hun sig  i afsnit to først med Hr. Weyse – som dog får afvist hende af skræk for hendes far.

4: b – 1939 er det rigtige svar. Hvor 5. sæson foregår i begyndelsen af 30’erne, springer vi i 6 sæson en årrække frem.

5: b – Han hed Julius og blev spillet af Ole Thestrup.

6: c – Grev Ditmar spilles af Mads Ville (f. 1971).

7: a – i sæson 6 spilles den ældre Vera Madsen af Julie Brochorst Andersen.

8: c – Sibylle er det rigtige svar. Hun finder imidlertid sammen med Adam Fjelsø, mens hr. Weise bliver gift med Helene Aurland.

9: b - Otilia

10: c – Frøken Malling, som spilles af Lykke Sheuer (f. 1972)

11: b – "En ny begyndelse"

12: c – Bodil Jørgensen har både været med i All Inclusive og Smukke Mennesker, så Adams Æbler er det rigtige svar.

13: b – Alice Frigh spillet af Anette Støvelbæk er også i virkeligheden mor til Leslie Frigh, som spilles af Lue Støvelbæk.

14: b – I skrivende stund er der 39 reelle afsnit af serien fordelt på seks sæsoner (afsnit bag om serien er ikke talt med).

15: a – Gerhard Flügelhorn hedder filminstruktøren.

16: b – Thorvald Stauning i egen høje person besøger hotellet i sæson 3. Stauning var statsminister i perioden 1924-1926 og igen fra 1929 og til sin død i 1942.

17: b – charlatanen Jesper Duelund (spillet af Jens Sætter-Lassen) gør den unge Ane gravid.

18: c – Grev Ditmar bliver gift med sin tyske kusine Mitzi.  

19: a – Robert er det rigtige svar – han bliver spillet af Thomas Levin.

20: c – Olga og Lydia er fornavnene på de to søstre, som er født med efternavnet Vetterstrøm. Olga kendes dog bedst som Olga Fjeldsøe.

21: c – Nana hedder hun.

22: b – Vera Madsen har skrevet den bog, som hele landet taler om, under navnet Arve Myhre.

23: a – August Molin er det rigtige svar – han spilles af Søren Sætter-Lassen, som er far til Jens Sætter-Lassen, som spiller Jesper Duelund.

24: a – Grosserer Madsen er meget opsat på at få lov til at bygge i Tyskland.

25: a – den kære Edith bliver forelsket i Valter, som hun i sæson seks også er gift og har børn sammen med.

26: a – Peter Hesse Overgaard spiller Hjalmar Aurland.

Kilde: TV2 play - her kan du se alle seks sæsoner. Lige nu genudsendes hele serien også hver lørdag aften klokken 20 på TV2. 

 

LÆS OGSÅ: Streaming - den nye måde at se tv på: Her kan du se tv på nettet

Hvor mange rigtige havde du? 

0-8 rigtige:

Bedre held næste gang. Du er ikke den store ekspert i Badehotellet, og gæsternes skæbner og indbyrdes forhold er ikke noget, du har bidt synderligt mærke i. Måske du skulle se med, når TV2 hver lørdag aften genudsender alle afsnit af serien?

9-17 rigtige:

Ikke helt dårligt! Du har nogenlunde styr på karaktererne, og hvad de oplever igennem serien. Du har nok set de fleste sæsoner – men der er alligevel en ting, du ikke vidste om serien og skuespillerne.

18- 26 rigtige:

Du er en sand ekspert! Du har sikkert fulgt trofast med helt fra begyndelsen og har helt styr på, hvem der spiller hvem, gifter sig med hvem og er i familie med hvem.  

Læs mere om: