
NETFLIX: www.netflix.dk: Udbyder en række forskellige tv-serier og film, både danske og udenlandske. Der udbydes indhold til alle aldre. Tjenesten koster mellem 79-119 kr./måned afhængig af abonnementsform. (Første måned er gratis.) Her kan du bl.a. se: ”The Crown”, ”House of Cards”, ”Downton Abbey”, ”Dicte” og masser af film.
HBO Nordic: www.hbonordic.dk: Udbyder et stort antal serier og film. Indholdet henvender sig primært til voksne, og her er kun få familie og børnefilm. Tjenesten koster 79 kr./måned. (Første måned er gratis.) Her kan du bl.a. se: ”Game of Thrones”, ”Mad Men”, ”Sex and The City”, ”The Sopranos”, ”The Affair”, film og dokumentar.
Læs filmanmeldelsen af "Mig før dig" baseret på Jojo Moyes roman af samme navn:
TV2 PLAY: www.tv2play.dk: Udbyder alle TV 2’s aktuelle programmer samt en række underholdningsserier, dokumentarer og nyheder som tidligere har været sendt på TV 2. Koster mellem 59-129 kr./måned afhængig af abonnements-form. (Første måned er gratis.) Her kan du bl.a. se: ”Badehotellet”, ”Kurs mod Fjerne kyster”, ”Grethe”, ”Lærkevej” og div. nyhedsudsendelser samt film.
VIAPLAY: www.viaplay.dk: Udbyder en lang række udenlandske tv-serier, men også en masse af TV3’s egne serier, bl.a. et stort udbud af reality. Tjenesten koster 89 kr./måned. (Første måned er gratis.) Her kan du bl.a. se: ”Familien på Bryggen”, ”Friends”, ”Nurse Jackie”, ”The Tudors”, film og sport.
FEUD: BETTE AND JOAN
En legendarisk fejde imellem to af Hollywoods største stjerner. Det er bare til alle tider godt stof. I denne uge starter serien ”Feud: Bette and Joan”, hvor vi får vi historien om den rivalisering, der fandt sted imellem Joan Crawford og Bette Davis. I rollen som Joan Crawford ses Jessica Lange, mens Susan Sarandon spiller Bette Davis. Vises på HBO.
Foto: hbonordic.com
HAPPY VALLEY
Sarah Lancashire i rollen som Catherine Cawood, der er lokalbetjent i Yorkshire i serien Happy Valley. Den vises på Netflix.
CHARLOT OG CHARLOTTE
På DR.dk kan du se Helle Dolleris og Ellen Hillingsø som henholdsvis Charlotte og Charlot i Ole Bornedals tv-serie fra 1996. Vises frem til 21. april.
SEX AND THE CITY
I serien Sex and the City møder vi de fire moderne og karismatiske kvinder, Carrie Bradshaw, Samantha Jones, Charlotte York og Miranda Hobbes, der lever i New York i slutningen af 1990'erne/start 00'erne. De spilles af Sarah Jessica Parker, Kim Cattrall, Kristin Davis, og Cynthia Nixon. Vises på HBO Nordic.
Foto: hbonordic.com
DPLAY: www.dplay.dk: Udbyder kanal 4-, kanal 5- og kanal 6-programmer online. Derudover kan man se Discovery, TLC, ID og Animal Planet. Første måned er gratis. Derefter koster tjenesten 79 kr./måned, men har også en lang række gratis indhold. Her kan du bl.a. se: ”De unge mødre”, ”Baronessen”, ”Women i Prison”, ”Boligbattle” og sport.
FILMSTRIBEN: www.filmstriben.dk: Udbyder danske og udenlandske film, tv-serier, dokumentarer og børnefilm. Her betaler du fra film til film (ca. 30 kr. pr. gang), men du kan også få gratis adgang med dit biblioteks-login i flere kommuner. Her kan du især se udvalgte film, dokumetarer og film for børn.
DANSKE FILM SKAT: www.danskfilmskat.dk: Udbyder alle de gamle, klassiske danske film, men også flere nye, danske film. Tjenesten koster 39 kr./året. Her kan du bl.a. se: ”Kundskabens træ”, ”Min søsters børn”, ”Styrmand Karlsens flammer”, ”Tænk på et tal”, "Baronessen på benzintanken",”Vagabonderne på Bakkegården”.
DR: www.dr.dk/tv: Udbyder alle DR 1’s aktuelle programmer samt en række underholdningsserier, dokumentarer og nyheder, som tidligere har været sendt på DR 1. Vær opmærksom på, at programmerne kun er tilgængelige op til en måned efter, det er blevet vist på TV. Tjenesten er gratis.
CMORE: www.cmore.dk: Udbyder amerikanske film, børnefilm og serier. Henvender sig til voksne og børn. 89 kr./måned. Her kan du bl.a. se: ”The Kennedys”, ”Jordens søjler”, ”Seinfeld” og flere Jane Austen-titler, bl.a. ”Stolthed og fordom”.