Fritid

Sådan bruger du facebook

SØNDAG guider dig til facebook

1. Facebook er et stort netværk, hvor du kan finde gamle venner, møde nye venner og være i kontakt med både familie og venner.

2. Du kan gå på Facebook via din mobiltelefon, hvis du har en smartphone, og det er supernemt at dele fotos med dine venner. Download app’en ”facebook” i Applestore og log ind med dit brugernavn og adgangskode.

3. Du kan indstille din profil, så det kun er dine Facebook-venner, der kan se dine oplysninger og fotos.

4. Læg aldrig din adresse eller dit telefonnummer ud på facebook.

5. Du kan ”like” og kommentere på alt, hvad dine venner lægger ud.

6. Det er en rigtig god idé at kun være venner med folk som du kender eller har et kendskab til, da dine facebook-venner får adgang til din profil og alt hvad du lægger ud.

7. Vær opmærksom på, at alle billeder du lægger ud vil kunne bruges af andre efterfølgende. Så vær eftertænksom, når du lægger private billeder ud.

8. Der findes en funktion på facebook, der hedder ”Hjælp” – her kan du spørge om forskellige ting i forbindelse med din profil. Funktionen finder du i øverste højre hjørne under pilen.

9. Du kan livechatte med dine venner, hvis de er aktive. Du kan i bjælken til højre se, hvem af dine venner som er aktive, klikke på navnet, og herfra er chatten åben. Du kan chatte både via PC eller mobiltelefon.

10. På facebook kan man oprette grupper, hvor medlemmerne kan skrive sammen om aftaler og lignende. Det kan være sønnens fodboldklub, firmaets julefrokost eller venindernes gruppe, hvor der kan aftales møder og udveksles opskrifter.

11. Du kan invitere folk til fester, fødselsdage og diverse arrangementer ved at oprette en ”Begivenhed”.

12. Du kan deltage i forskellige fællesskaber. Blandt andet kan du ”Like” SØNDAGs facebookside og følge med i alt, hvad vi lægger ud af opskrifter, artikler og konkurrencer.

 
Læs mere om: