https://imgix.femina.dk/media/article/favorit_boeger_0.jpg
Se, lyt & oplev

SØNDAGs favorit bog: Pigerne fra Englandsbåden

10. maj 2017
af webredaktionen
I serien af SØNDAGs Favorit Bøger er vi i denne omgang kommet til Lone Theils fængende fortælling om Pigerne fra Englandsbåden.

Måske har du allerede set Favorit Bøger ved kassen i dit supermarked sammen med SØNDAG. Hver anden måned vælger SØNDAG en ny favorit bog, som kan købes i dit supermarked. "Pigerne fra Englandsbåden" er den femte i rækken af Favorit Bøger, som er anbefalet af SØNDAG.

Journalist, Rikke Hast om SØNDAGs favorit bog "Pigerne fra Englandsbåden

Velturneret og fængende – som læser er man med fra første side!

London-journalisten Nora Sand køber en gammel kuffert, der indeholder en stribe fotos af savnede, unge kvinder. Kuffertens tidligere ejer er formentlig en fængslet morder, så hvordan hænger det sammen? Som læser er man med helt fra første side, og man følger spændt Noras forsøg på at kaste lys over mysteriet om både kufferten, pigerne og morderen – og samtidig tackle et krævende korrespondentjob og en spirende forelskelse. Nora er en heltinde af den handlekraftige slags, og det er sjældent ufarligt, når man har at gøre med skrupelløse forbrydere. Lone Theils har selv en baggrund som mangeårig korrespondent i London og har dermed erfaringer, som hun på fineste vis trækker på i denne debutroman, der både er velturneret og fængende.

”Pigerne fra Englandsbåden” kan købes i Kvickly, SuperBrugsen og Løvbjerg fra 11. maj. Prisen er kun 49 kr.

Læs også