Margit Brandt som ung
Kendte kvinder

Portræt af Margit Brandt: Hun var enormt god til at være ung

Margit Brandt var beskeden og drømte om at lave tøj helt uden sit navn i, men hun var samtidig ikke bleg for at sende striptease-danserinden på Studio 54 af scenen og indtage pladsen selv. En ny biografi fortæller om den berømte danske modedesigner, der døde i 2011.

Portræt af Margit Brandt

Det er Margit Brandts ældste datter, Emilie, der tørt, men også kærligt konstaterer om sin mor:

”Hun var enormt god til at være ung. Hun var fantastisk og helt på toppen, fra hun var 17 til 50 år. Res­ten var ikke lige hende.”

Det gør hun i en ny biografi, ”Modeskaber”, skrevet af den debuterende forfatter Anne Nørkjær Bang. Her har et væld af mennesker lige fra den, der stod Margit Brandt nærmest, hendes livspartner, sparringspartner, partner på alle planer, Erik Brandt, til veninder, bekendte, forretningsforbindelser og modeeksperter bidraget til et nuanceret billede af en kvinde, der har skrevet sig ind i dansk modehistorie.

Margit Brandt brød sig ellers aldrig rigtigt om at blive skrevet om, selv om hun og hendes mand brugte sig selv i medierne – dygtigere end de fleste – i deres markedsføring.

Hvad var det, hun gjorde, ville, forstod og formåede, men også ikke formåede, den nu afdøde modedesigner Margit Brandt? Og hvad var det, hun kunne, men også ikke kunne, sammen med sin mand, som gjorde dem til et af de hotteste modepar herhjemme op igennem 1970'erne? De to bragte ”noget international grandeur ind i den lille, danske modeverden, både med deres stil og livsstil”, men hvorfor kunne parret alligevel ikke stå distancen, da de forsøgte at slå igennem ude i den store verden? Det får man lige så stille og roligt nogle bud på ­undervejs.

Allertydeligst forstår man, at man ikke skulle tage fejl af Margit Brandt.

”Man kunne begå den fejl at tro, at Margit Brandt var kedelig, fordi hun var tilbageholdende og helt af sin egen fri vilje stod der, petit, blond, velklædt og stille i skyggen af sin store, udpræget ekstroverte mand, men intet kunne være mere forkert. Det selskabelige, farverige liv, man kunne bevidne i pressen, var lige så meget Margits drøm, som det var Eriks,” får man at vide.

”Margit Brandt var indbegrebet af et sammensat menneske, hvor modsætningerne levede side om side. Hun var noget så sjældent som en reserveret ekshibitionist, en genert selskabspapegøje, en magelig arbejdsbi, en velopdragen ballademager, en nærværende drømmer, en empatisk egoist og en stille og rolig vildbasse”.

Det samme understreger den yngste datter, Julie Brandt, som stærkt og på samme tid sært rørende udtaler:

”På den ene side var min mor ekstremt stærk, havde en vilje, en mening og en integritet. På den anden side var hun meget skrøbelig, sensitiv og beskyttet. Hun er nok til dato det mest kontrastfyldte menneske, jeg nogensinde har mødt. Hun havde nogle ekstreme modpoler”.

 

LÆS OGSÅ: Tove Ditlevsen: Hun holdt sig i live ved at skrive

Forkælet efternøler

Margit Bjørløw kom til verden den 27. januar 1945. Efternøler til to søstre, der var otte og 12 år ældre. Og hun blev en forkælet efternøler, der vidste, hvad hun ville, og fik det, hun ville have. Hendes bedste barndomsveninde blev naboens datter, Kirsten, datter af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. 

Hjemmet var velhavende. Opvæksten privilegeret. Først senere, i slutningen af 60'erne, blev familievirksomheden, et garveri, ramt af tidernes ugunst.

Kun 16 år gammel begyndte Margit som elev på Margrethe-Skolen, som var datidens eftertragtede designskole, ikke mindst for overklassens unge kvinder, og Margit ville og kunne noget med tøj og design.

Året efter, som 17-årig, sad hun i et tog på vej til Margrethe-Skolen, da hun fik øjenkontakt med den et år ældre Erik Rud Brandt, som skulle til sit arbejde i Daells Varehus. Skæbnen ville, at de kort tid efter mødtes til det samme aftenkursus i fransk, og dér ”sagde det uigenkaldeligt klik mellem de to”. 

Kort før sin død i 2011 udtalte hun i et interview i Jyllands-Posten om det skæbnebetonede møde med Erik: ”Jeg skylder ham alt. Det er ham, der har lavet mig.”

Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >

I 1964, da Margit og Erik havde kendt hinanden i et par år, rejste de sammen til Paris, hvor hun arbejdede for modehuset Balmain som volontør, først som husmodel og senere på systuen, der på det tidspunkt var ledet af den danske modeskaber Erik Mortensen. Efter nogle måneder rykkede hun til modehuset Féraud, og her begyndte hun at designe tøj.

Da parret rejste hjem til Danmark igen, var det med aftaler, der gjorde dem i stand til at begynde som selvstændige. Og lige fra det øjeblik og fremefter var rollefordelingen de to imellem helt klar: 

”Erik Brandt var manden med de store armbevægelser, velturnerede punchlines og iværksætterens driftighed, men Margit leverede imidlertid også design, der, hvis ikke det kunne tale for sig selv, i hvert fald ikke havde problemer med at leve op til de flotte salgstaler. Hun var en grundig og dedikeret håndværker, og det skabte respekt om parret, at det ikke var luftkasteller, de solgte – selv om Erik Brandt formentlig også kunne sælge sådan nogle.”

 

LÆS OGSÅ: 15 inspirerende citater fra skønne SØNDAGs-kvinder

De hotte 70'ere

I 1970'erne stod der Margit og Erik Brandt hen over den danske modescene. Der var også andre navne, bestemt. Men Margit og Erik Brandt var alligevel anderledes, vilde og vovede og i øvrigt på venskabelig fod med stjerner som Jack Nicholson, David Bowie og Andy Warhol. I 1979 blev "The Brandts" omtalt i bogen ”Fashion Genius of the World” på linje med store udenlandske designere som Yves Saint Laurent og Mary Quant.

Tiden var til oprør, hippie-tanker og kvindefrigørelse. Men selv om Margit Brandt var en oprører, var det janteloven og konform tankegang, hun gjorde oprør imod. Hun havde ikke noget at gøre med hippier, fredsbevægelse eller rødstrømper, forklarer datteren Julie:

”Min mor var bedøvende ligeglad med kvindebevægelsen. Jeg tror faktisk slet ikke, hun opdagede, at den var der.”

I 1981 besluttede parret at prøve lykken i udlandet og flyttede til New York med familien. Her levede de et farverigt jetsetliv, og især Margit var begejstret for New York og livet dér.

Margit og Erik Brandt blev gift i maj 1966, men de mødte allerede hinanden i 1962, og fra da af blomstrede både kærligheden og den kunstneriske kreativitet.  

Kassen var tom

”Vi elskede at gå på natklub og gjorde det ofte...” fortæller Erik Brandt, som husker engang, de var på natklub, ”hvor der var en dame, der strippede oppe på et podie. Margit sagde: ’Det der kan jeg slet ikke holde ud at se på’. Og så gik hun ellers op og smed tøjet. Hun havde altid det fineste undertøj på, og alle klappede. Hun var ikke billig, hun var bare elegant og sjov.”

Men forretningsmæssigt var det svært at slå igennem og få fodfæste. Pengekassen var tom, og i 1984 vendte familien Brandt tilbage til Danmark. Her åbnede de stor­stilet Brandts Pakhus på Christianshavn, hvor Margit designede tøj, men også her løb de ind i modstand på flere fronter.

Da de tre år senere solgte pakhuset, var Erik Brandt i mellemtiden blevet hotelforpagter, og Margit Brandt tog sig i en længere periode mest af såkaldte prestigeopgaver. Blandt andet designede hun uniformer til de danske OL-deltagere i Seoul i 1988 og til de danske ­OL-deltagere i Barcelona i 1992.

Men så i 2005 var Margit Brandt med ét tilbage som et brand. Hun designede nu eksklusivt for butikskæden Bahne en lang række produkter inden for interiør. Samme år indgik Brandt’erne et samarbejde med firmaet Metropol om at relancere Margit Brandt som et modebrand. Der skulle designes tøj igen. I februar 2006 trådte Margit Brandt ind i den københavnske modeuge med en ny kollektion, der skulle markere et comeback. Men mange ting begyndte at spænde ben. Samarbejdet gik ikke som håbet. Og Margit Brandt fik konstateret KOL.

Kunne ikke mere

”Hun gav op,” fortæller Erik Brandt, ”hun stoppede ikke med at ryge, og det var det, der slog hende ihjel. Hun var lillebitte i forvejen, og hun blev mindre og mindre... Jeg mødte hende i køkkenet om natten, hvor hun røg under emhætten. Det gav bestemt nogle gnidninger mellem os. Jeg var meget ked af det, faktisk var jeg ved at tage mit eget liv. Men det var ikke nok til at få hende til at stoppe.”

Det samme fortæller datteren Emilie: ”Vi prøvede virkelig at sige: Mor, hvis du vil livet, så går vi op og ned ad den her hospitalsgang med dig, vi træner, vi kæmper med dig, og vi er der for dig. Men hvis du ikke vil, så er det dit valg. Og det ville hun ikke. Hun gav op. Hun valgte det”.

24. oktober 2011 døde Margit Brandt på Sankt Lukas Hospice i Hellerup omgivet af sin mand og sine to døtre.

Margit med døtrene Emilie, født i 1971, og Julie, født i 1973. ”Jeg var nok ikke den store hønemor,” er hun citeret for at sige.

 

Ung forfatter – god historie

Forfatteren til biografien ”Modeskaber”, Anne Nørkjær Bang, er født i 1991. Hun kendte ikke meget til Margit Brandt, før hun i 2009 købte en badedragt fra det relancerede brand Margit Brandt, ”som jeg efterfølgende brugte sommer efter sommer, indtil den var slidt i stykker simpelthen”, skriver hun og fortæller videre:

”Da jeg i 2011 besøgte Kunstindustrimuseets store retrospektive udstilling ”Walk on the Wild Side – Margit Brandt Modedesign 1965-1980”, blev fascinationen for alvor vakt. Det var, om noget, en god historie, et spændende kvindeliv og et stykke dansk modehistorie med perspektiv!”