Lis Sørensen: "Jeg gik alt for længe med en skyldfølelse"

Vi har mødt Lis Sørensen

Hvad jeg tænker, når jeg ser tilbage på min lange karriere? Jeg tænker: ”Nå, det er sgu da ikke gået helt galt!”

En smittende Lis-latter løfter sig. Hun ser godt ud, Lis Sørensen, og hun ligner en glad Lis Sørensen.

Et forår og en sommer er gået og har trukket en kæmpe succes med sig. Trioen Anne, Sanne og Lis - overraskende gendannet 40 år efter, at de fandt sammen som Anne Linnet Band - har sunget og sejret sig igennem en comebackturné, en Grøn Koncert-tour og masser af ekstrakoncerter. Og samtidig har Lis sin egen solokarriere at passe, og den har hun - også - styr på.

For kort tid siden udkom så bogen "Jeg er kommet for at synge", der handler om Lis Sørensens liv og karriere. En bog, hun har lavet i samarbejde med journalist Danni Travn. Men det er en bog, som hun ikke engang selv havde regnet med nogensinde skulle udkomme, i hvert fald ikke med hende som medspiller, fortæller hun.

– En biografi, nej. Jeg har altid tænkt, når jeg er blevet spurgt, at det var noget, andre kunne skrive, når jeg ikke var her mere. Jeg har aldrig selv været interesseret. Jeg er meget et nu-menneske. Jeg lever nu og her og kigger hellere fremad end tilbage.

Men hendes skilsmisse fra musikeren Jan Sivertsen, som hun har kendt og været gift med i over 30 år og har en søn sammen med, satte mange tanker i gang.

– Jeg er et sted i mit liv nu, hvor der netop har været de her store forandringer: Jeg er blevet skilt. Jeg er startet op med Anne og Sanne igen. Det gør noget ved én. Efter i så mange år at have tænkt på mig selv som en familie har jeg pludselig en ny platform at stå på.

- Jeg har egentlig også selv brug for at prøve at kigge tilbage og finde bare en smule retning i, hvad jeg har lavet i mit liv. For jeg vil gerne være påvirkelig, jeg vil gerne tage imod, mere end jeg vil bære noget med videre, som jeg kender lidt for godt.

LÆS OGSÅ: Alberte Winding: "Jeg er i tæt kontakt med tårerne"

Danni insisterede

Faktisk fik Danni Travn hende allerede sporet ind på bogidéen tilbage i 2016.

– Danni insisterede på, at der skulle laves en bog, og at det var ham, der skulle skrive den. Og så kom han med idéen om at tage udgangspunkt i mine sange og lade hvert kapitel tage afsæt i en sang. Dét trickede mig altså. Pludselig kunne jeg få det til at handle om det, jeg ville, nemlig musikken.

- Jeg er jo sanger. Jeg har sunget altid. I perioder, hvor jeg selv har haft ryggen imod muren, har mine egne sange hjulpet mig videre. Mit liv ér i de sange.

17 samtaler

For et år siden satte de sig så, de to, ved hendes stuebord og gik i gang. 17 samtaler blev det til. 17 kapitler kom der ud af det.
Kapitler, der smukt og usentimentalt handler om både karrierens og privatlivets op- og nedture: Om at se sit eget navn glide længere og længere ned på koncertplakaterne, nogle gange også helt ud, og om at kæmpe sig opad igen. Om allerede som 11-årig at føle sig defineret som hende, der er kommet for at synge, og finde musikken som det, der både sætter hende fri og holder hende fast igennem tilværelsens udfordringer.

Hun fortæller også om kvindelivet. Om at havne i ”en 40-års-krise, der ville noget” og ”at stå i overgangsalder til halsen”. Inden da om årene, hvor hun drømte om at blive mor, men ikke lykkedes med at blive gravid, før ”miraklet skete”, og hun traf en dygtig læge, der vidste det rette om IVF-, også kaldet reagensglas-behandlinger.

LÆS OGSÅ: Kirsten Lehfeldt: "Jeg har et andet fokus og nærvær nu"

Om at miste

Og så er der fortællingen om at miste. Lis er 21, da hendes mor dør af leverkræft, kun 55 år gammel. Hun er 32, da hendes far får en blodprop og dør i en alder af 66. Hun når aldrig rigtigt at få sagt det, hun gerne vil, til sin mor, travl, som hun er med at leve sit unge liv. Da moderen dør, har hun det, som om hun og hendes mor kun lige er begyndt at lære hinanden at kende, ”og tanken, om at nu var det for sent, gjorde mig desperat”, skriver hun.

Med hendes far er det anderledes. Hun er ”fars tøs”. Far og datter er tætte og forstår hinanden, også uden ord. Så da han dør, er hun i stand til at forbinde sorgen med accept og afslutning. Hvorimod hun længe efter sin mors død kæmper med en uforløst sorg.

– Jeg fik i hvert fald en ung erkendelse af, siger hun, - at det ikke kan nytte noget at vente med at få talt ud om tingene. Og heller ikke at vente med at tale ud med sig selv og tilgive sig selv.

- Jeg kunne jo ikke ændre på, at jeg skulle miste min mor så tidligt. Men jeg gik alt for længe rundt med en skyldfølelse af ikke at have været der nok og ikke have været god nok. Det har tegnet mit liv rigtigt meget. Også, da jeg selv blev mor.

– Jeg har tit tænkt, når min søn og jeg var inde i nogle perioder, hvor vi var lidt på kant, og jeg syntes, han var umulig, og han sikkert syntes det samme om mig: ”Åh, der må ikke ske mig noget nu. Ikke, som vi har det!” Det sad i mig.

Siden er hun kommet til at forbinde særligt to sange med sin far og mor. ”Stille før storm” er blevet hendes mors sang. ”Fuld af nattens stjerner” er blevet hendes fars. ”Når jeg er i de sange, er jeg fuldt forbundet med min mor og far”, skriver hun. ”Og heldigvis synger jeg dem stadig et par gange om ugen. Går der bare en måned, uden at jeg synger dem, kan jeg ikke vente med at skulle ind i de rum igen. Ind og føle liv”.

Læs uddrag af bogen om "Anne, Sanne og Lis"

Genforenet

At foråret og sommeren i høj grad har stået i ”Anne, Sanne og Lis”-tegnet er ikke til at komme udenom. For at Lis Sørensen, Anne Linnet og Sanne Salomonsen skulle blive genforenet, var der ikke mange, der troede var muligt. Heller ikke engang Anne, Sanne og Lis vist. Men det skete jo.

– Det var meningen, vi kun ville lave de her Arena-koncerter, først tre, som så blev til fire. Men så kunne vi jo godt mærke på billetsalget, at det vist ikke var nok. Pludselig var der solgt 65.000 billetter. Og så sagde vi til hinanden: ”Skal vi ikke lige tage en sommer sammen?” og tog så også lige blandt andet Grøn Koncert med.

Men hvad fremtiden for de tre bringer, efter at comeback-turnéens sidste job spilles i Tivoli i weekenden, er hun hemmelighedsfuld omkring.

Hun ler blot og siger: – Ja, se, det er der ingen, der ved. Vi har hver vores, vi har gang i, med turnéer og plader på vej. Det står helt åbent. Men det er også kun godt, tror jeg. Den skal lige have tid til at sætte sig, denne her oplevelse.

Dobbeltsmukt

– Der var mange ting omkring vores samarbejde dengang, der gjorde, at vi brød op efter tre år, siger hun videre.
- Vi havde hver især nogle drømme, der ikke rigtigt var plads til i sådan en treenighed. Vi var nødt til at splitte det ad for at komme videre. Men derfor er det bare dobbeltsmukt, at vi kan finde sammen igen. Jeg synes, det er et flot livsbillede på, at årene går, og vi forandrer os. Og så er det jo sjældent, at man får mulighed for at gå tilbage på den måde, som vi nu har gjort, så ukompliceret og ubesværet, som det har været.

LÆS OGSÅ: Succesforfatter Mari Jungstedt: "Nu er jeg kaptajn på min egen skude"

Hva' med kærligheden?

Når man spørger til kærligheden, ler hun og siger: - Der er sgu så mange, der spørger: "Har du fået en ny kæreste?"

Men nej, det har hun ikke, siger hun altså.

– Jeg har levet i et ægteskab i 30 år, og det er kun et par år siden, jeg blev skilt, så jeg har ikke det store behov for at leve i et forhold på den måde endnu.

Der er ingen tristhed over at være alene, forklarer hun.

– Faktisk er der nærmest en beruselse over det. Jeg føler mig beruset af livslyst til, hvad der kommer til at ske. Jeg aner det jo ikke.
- Jeg har mange gode venner, som jeg har haft i mange år. Også folk i parforhold, og de venskaber kører bare videre som altid. Der er ikke noget, der er ændret dér. Jeg kan da godt mærke, at en del af dem er temmelig opsatte på at få mig afsat. Men det har jeg sgu ikke lige fokus på. Og for øvrigt har jeg heller ikke tid.