Julie Agnete Vang: Jeg er en tryghedsnarkoman

Julie Agnete Vang er i Norge for tiden. Her er hun i gang med at indspille en tv-serie, hvor hun har "en semistor rolle", som hun selv siger det.

Hvis du ikke har fået dig koblet på DR's stærke dramaserie "Når støvet har lagt sig" endnu, er det ikke sikkert, du lige ved, hvem Julie Agnete Vang er. Og så alligevel. Måske har du set hende her og der. Og når man først har set Julie, er der noget over hendes udstråling, der får hende til at hænge ved. Julie havde også en rolle i Anders Refns film "De forbandede år", der havde premiere i starten af året. Før det var hun med i bl.a. filmene "Kollektivet" og "Mødregruppen". I tv-serien "Borgen" spillede hun Nete. Og sidste år havde hun en lille rolle i HBO-serien "Gentleman Jack". I det hele taget har den nu 35-årige skuespiller haft masser af jobs i de snart 12 år, hun har været i faget.

Pænt nej

Men måske kunne hun have haft endnu mere at lave. Hun kunne måske endda have stået med en blomstrende karriere i Hollywood nu, hvis altså hun havde sagt ja til George Clooney, ja, HAM, Clooney, da hun for år tilbage indspillede en serie tv-reklamer for en norsk bank sammen med den amerikanske filmstjerne. Da spurgte George Clooney nemlig den rødhårede dansker, om hun ikke ville komme til L.A., for han syntes, hun havde potentiale til det som skuespiller. Men Julie takkede nej.

Jeg blev tvangsmodnet

Julie kom ind i på teaterskolen som 18-årig i første hug til både sin egen og omgangskredsens store overraskelse.

- Asger Reher, jeg læste hos, sagde: ”Du er simpelt hen så ung. Du kommer først ind om nogle år. Du skal modnes.” Og selv om han ikke fik

ret, havde han ret. Jeg var ung. Og det var jeg også af sind. Alt for ung af sind. Og som jeg før har sagt,men gentager, fordi det var sådan,

det var: Jeg blev decideret tvangsmodnet i den periode, jeg gik på teaterskolen, fortæller hun.

Alt for sød

Julie er mor til en datter på fire år, Eva My, som hun har sammen med sin mand, Thomas Voss, der også er skuespiller. De to blev kærester for seks år siden.

- Og da jeg fandt min mand, fik jeg også to børn, som hun formulerer dét, at Thomas havde to børn i forvejen, som hun har taget imod, ”som om de var mine egne”.

Hun og Thomas mødte hinanden for år tilbage i forbindelse med noget arbejde på teaterskolen.

– Jeg kendte ham lidt i forvejen, som man gør i en lille verden, som vores skuespillerverden er. Jeg kan huske, jeg tænkte, at han var en flot fyr, men slet ikke min type. Han var alt for sød.

Solbjørg Højfeldt 70+: Nu er jeg rigtig voksen

– Da jeg mødte ham igen nogle år senere, tænkte jeg det samme. Men da syntes han så, at jeg var sød, og var lidt ihærdig og kunne ikke rigtig hægtes af. Vi mødtes nogle gange, og det endte med, at vi nærmest byttede roller, og pludselig var det mig, der ikke kunne hægtes af. I virkeligheden gik der meget kort tid, inden lynet slog ned i os begge.

– En af grundene til, at jeg pludselig ikke længere kunne ”hægtes af” Thomas, var, at han er verdens bedste lytter og nok det mest tålmodige menneske, jeg kender. Og tænk engang, at jeg er så heldig at være gift med en mand, der giver mig fodmassage hver dag. Og det er ikke engang lyv.

Og så tudede alle

Gift blev de i 2017. På rådhuset og som en surprise for selv de nærmeste.

– Det var en impulsiv indskydelse. Både Thomas og jeg er ret impulsive. Det var den eneste tid, vi kunne få i den uge. Vi slog til. Vi inviterede bare vores nærmeste. Mor, far, søskende. Jeg havde sagt, at jeg skulle have overrakt et legat. Først da vi stod foran Frederiksberg Rådhus og havde fået samling på tropperne, sagde Thomas: ”Vi skal faktisk ikke ind og have et legat. Vi skal ind og vies.” Først blev der forvirring. Og så tudede alle. Og selvom det er en relativ uromantisk affære på et rådhus, var alt, som det skulle være. Og bagefter tog jeg videre, for jeg skulle være vært på Reumert-showet, og Thomas gik ud og købte bleer.

Hanne Boel: Ja, kærligheden kan knirke

Når katastrofen rammer

I "Når støvet har lagt sig" hedder Julie Camilla og er en sød skolelærer, der er gift med blikkenslageren Morten og mor til to børn, en lille datter og en teenagesøn. Det er sønnens tiltagende stofmisbrug, der er udfordringen i denne ellers så varme og velfungerende lille familie, hvor Camilla og hendes mand ser vidt forskelligt på, hvordan de bedst hjælper deres søn. I de øvrige familier, man også følger i dramaserien før, under og efter et terrorangreb, er det andre problemer i hverdagen, der skal tackles, indtil hverdagen med ét pludselig ændrer sig for dem alle.

– Jeg synes jo ikke, at det er en terrorserie, siger hun, - men en serie, der handler om mennesker, der lever deres liv, og hvordan vi reagerer, når katastrofen udefra indtræffer. Det kunne lige så godt have været en tsunami eller klimakrisen, der gik amok. Terror har bare været det valg, man har truffet her. Og det handler ikke om alle mulige ideologier og religioner. Seriens allerstærkeste kerne er netop det der: Hvad sker der med mennesker, når en katastrofe rammer og skubber deres normale liv ud af kurs?

– Det er en hård serie. Og der har været nogle vanvittigt hårde scener. Jeg har faktisk haft rigtig svært ved at lægge den fra mig, må jeg indrømme. Men det har uden sammenligning været min bedste opgave på en tv-produktion nogen sinde. Det var, som om alt gik op i en højere enhed på den produktion. Og så er det jo, at man bare ønsker, at det kan ses, og at det kan mærkes derude i stuerne foran tv-skærmene.